Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 609 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
I besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 254 erkender ministeren, at der er
”betydelig usikkerhed” knyttet til vurderingen af adfærdseffekterne af en sænket
registreringsafgift. Mener ministeren, at det er udtryk for en ansvarlig økonomisk
politik, at regeringen nu i to tilfælde har ladet sænkelser af registreringsfradraget
finansiere delvist af effekter med ”betydelig usikkerhed”?
Svar
Registreringsafgiften er hovedsageligt værdibaseret. Som følge af
Aftale om
omlægning af bilafgifterne
er det bl.a. aftalt, at registreringsafgiften for personbiler
udgør 85 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 185.100 kr. (2017-niveau) og 150
pct. derover. Registreringsafgiften blev desuden nedsat med finansloven for 2016
ved en reduktion af den høje registreringsafgiftssats og med finansloven for 2017
ved en forhøjelse af det såkaldte skalaknæk.
En nedsættelse af registreringsafgiften vil medføre en række adfærdsændringer.
Der vil altid være et element af usikkerhed i beregninger af adfærdsvirkninger.
Usikkerhed om de økonomiske skøn er et generelt fænomen, der ikke alene
knytter sig til vurderingen af adfærdsændringer. Ved økonomiske fremskrivninger
er der fx også usikkerhed om det fremtidige skattegrundlag og omfanget af den
fremtidige erhvervsdeltagelse.
De økonomiske ministerier anvender en lang række regneprincipper og
økonomiske modeller, som overordnet bygger på en række konkrete
forudsætninger. De metoder og forudsætninger, der anvendes, har grundlæggende
til hensigt at kunne understøtte udarbejdelse af skøn, som er ”middelrette” –
dvs.
at afvigelser i den ene eller den anden retning bør være nogenlunde lige
sandsynlige. De anvendte metoder og forudsætninger videreudvikles og forbedres
regelmæssigt for at sikre, at skønnede konsekvensvurderinger mv. vedvarende er
så retvisende som muligt.
I den økonomisk politiske planlægning håndteres disse usikkerheder i praksis ved,
at der løbende og systematisk foretages genberegninger af den strukturelle saldo