FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (Alm. del) af

20.september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Det fremgår af svaret på FIU alm. del -

spørgsmål 378, at ”Finansministeriet råder

over en række regnemodeller og -metoder, som anvendes til at vurdere forskellige

aspekter af virkningerne af økonomisk-politiske

tiltag.” Vil ministeren detaljeret

redegøre for hver og én af disse regnemodeller og metoder, der ikke allerede er

beskrevet i finansministeriets grundnotat

Regneprincipper og modelanvendelse i Finans-

ministeriet

og hvilke aspekter af virkninger af økonomisk-politiske tiltag de vurde-

rer, samt hvor ministeriet finder det empiriske belæg for de antagelser, der ligger

til grund for disse modeller og metoder?

Svar

Finansministeriet har tidligere i

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet

(nov. 2012) dokumenteret de primære regneprincipper, beregningsmodeller og -

metoder, der anvendes til at vurdere forskellige aspekter af virkningerne af øko-

nomisk-politiske tiltag.

Udvikling og anvendelse af nye modeller og beregningsmetoder dokumenteres

løbende i arbejdspapirer, rapporter og svar til Folketinget. Tabellen nedenfor in-

deholder en oversigt over de regnemodeller og -metoder, som ikke indgår i

Regne-

principper og modelanvendelse i Finansministeriet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Tabel 1

Regnemodeller og -metoder i Finansministeriet, der ikke indgår i

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet

Overordnet beskrivelse af regnemodel/-metode

Makroøkonomiske modeller

Finansministeriet estimerer løbende strukturelle niveauer for ledighed, arbejdsstyrke, beskæftigelse og

produktion (BVT), dvs. de niveauer der svarer til en neutral konjunktursituation. Forskellen mellem det

faktiske og det strukturelle niveau for en given størrelse udgør konjunkturgabet. Konjunkturgabene for

ledighed, beskæftigelse, arbejdsstyrke og produktion indgår i Finansministeriets vurdering af kapacitets-

presset i økonomien, herunder inflations- og lønpres, og dermed i planlægningen af finanspolitikken. Kon-

junkturgabene er samtidig et vigtigt element i beregningen af den strukturelle saldo, se nedenfor. Princip-

perne bag ligger grundlæggende på linje med den tilgang, der anvendes i EU, OECD og DØRS.

REFORM-modellen

REFORM-modellen er udviklet af den økonomiske modelgruppe DREAM og anvendes af Finansministeriet

til at beregne BNP-effekter af strukturelle tiltag rettet mod erhvervslivet. Modellen har bl.a. dannet grundlag

for BNP-beregninger i forbindelse med Aftaler om vækstpakke (2014) og regeringens 2025-plan. Modellen

bygger på en række typiske makroøkonomiske antagelser, herunder nyttemaksimerende forbrugere og

imperfekt konkurrence på en række markeder. Modellens antagelser valideres og opdateres løbende af

Finansministeriet og DREAM.

Model for produktivitetseffekter af stigende Finansministeriet indregner effekter af de forventede fremtidige stigninger i uddannelsesniveauet i de mel-

uddannelse

lemfristede fremskrivninger. Ud over effekten på arbejdsudbuddet

–

dokumenteret i

Regneprincipper og

modelanvendelse i Finansministeriet

–

indregnes der også en effekt på produktiviteten. Der er ikke tale om

en model for uddannelsesadfærden, men for virkningerne på (beskæftigelse og) produktivitet af givne æn-

dringer i uddannelsesniveauet. Modellen tager udgangspunkt i Finansministeriets befolkningsregnskab og

DREAMs uddannelsesprognose. Modellen indregner en produktivitetsvirkning af fremtidige stigninger i

uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede (set i forhold til en situation med uændret uddannelsesniveau)

svarende til 2/3 af de umiddelbart observerede lønforskelle i udgangspunktet. Den beregnede produktivi-

tetseffekt lægges ind i ADAM.

Finanspolitiske metoder

Strukturel saldo

Den strukturelle saldo for de offentlige finanser udregnes ved, at den faktiske saldo for de offentlige finanser For en detaljeret gennemgang af metoden til beregnin-

korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold,

gen henvises til

Finansministeriets metode til beregning

herunder indtægterne fra pensionsafkastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle

af strukturel saldo

(maj 2017,

www.fm.dk).

saldo er et centralt styringsmål for finanspolitikken.

Finansministeriets befolkningsregnskab er en model til fremskrivning af befolkningens fordeling på køn,

Befolkningsregnskabet og dets anvendelse er bl.a.

alder, herkomst og socioøkonomisk status (beskæftigelse, forskellige typer af overførselsindkomster mv.).

dokumenteret i

Teknisk Baggrundsrapport til 2015-

Modellen kan anvendes til at belyse, hvordan forskellige tiltag og reformer påvirker beskæftigelsen og antal

planen

(2007,

www.fm.dk).

personer på overførsler over tid. Fremskrivningen er baseret på en befolkningsprognose fra DREAM og

Danmarks Statistik, hvortil der foretages en række korrektioner på baggrund af bl.a. lovgivning, uddannel-

sesniveau, opholdstid samt tidligere vedtagne og nye reformer. På baggrund af

Velfærdsaftalen

(2006)

indeholder modellen fx en indekseringsmekanisme, der sikrer at efterløns- og folkepensionsalderen følger

den stigende levealder. Det indebærer at længere levetid og bedre helbred også medfører flere aktive år på

Strukturelle niveauer og konjunkturgab

For en detaljeret gennemgang af modellerne henvises til

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle ni-

veauer

(maj 2014,

www.fm.dk)

Opdatering af Fi-

nansministeriets beregning af konjunkturgab og struktu-

relle niveauer

(februar 2015,

www.fm.dk)

Jf. bilag 1 samt

REFORM

–

DREAMs multisektor-CGE-

model

(DREAM Arbejdspapir 2015:2,

www.dreammodel.dk)

Teknisk baggrund til Aftaler

om Vækstpakke 2014

(www.fm.dk).

Uddybende information

Det empiriske grundlag for den beregnede produktivi-

tetseffekt af stigende uddannelsesniveau er dokumente-

ret i

Finansredegørelse 2014,

kapitel 6 (Uddannelse,

vækst og offentlige finanser),

herunder særligt afsnit 6.3,

jf.

www.fm.dk.

Fremskrivningsmodeller

Befolkningsregnskabet

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Side 3 af 10

arbejdsmarkedet.

Model til Fremskrivning af Indkomstforde-

lingen

Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet har udviklet en individbaseret model til fremskrivning Modellen har været anvendt og er nærmere beskrevet i

af befolkningens indkomster, herunder fremskrivninger af indkomstfordelingen. I modellens fremskrivning er

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden

(juni 2017,

de enkelte individers livsforløb baseret på observerede udviklinger for personer i forskellige aldersgrupper i

www.fm.dk).

registerdata. Fremskrivningen er foretaget på en måde, så den på centrale punkter er i overensstemmelse

med Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Modellen kan blandt andet anvendes til at belyse

indkomstforholdene for fremtidens pensionister ved at indregne konsekvenserne af modningen af pensions-

systemet, højere folkepensionsalder og et stigende uddannelsesniveau i de kommende årtier. Modellen er

fortsat under udvikling bl.a. med henblik på at sikre, at modellen kan anvendes til konsekvensberegninger af

ændringer i danskernes pensionsopsparing for indkomstforholdene for fremtidens pensionister. Modellen

indeholder adfærdsparametre ift. fx familiedannelse og bosætningsmønster, men ikke elementer hvor ad-

færden (fx arbejdsudbud eller pensionsopsparing) påvirkes af ændrede økonomiske incitamenter.

Dagpengemodellen er udviklet af Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet til at belyse effekterne af

ændringer i dagpengesystemet på beskæftigelse, dagpengeledighed og antal personer der opbruger dag-

pengeretten. Modellen har dannet grundlag for Dagpengekommissionens beregninger, og kommissionens

faglige eksperter har bidraget til valideringen af modellen og dens egenskaber. Modellen bygger på ad-

færdseffekter dannet bl.a. på baggrund af erfaringerne fra ændringerne i dagpengesystemet de senere år,

sammenkædet med en detaljeret modellering af bevægelser på arbejdsmarkedet og de økonomiske incita-

menter til selvsamme bevægelser.

De økonomiske ministerier råder over et system af såkaldte lovmodeller. Lovmodellen bruges til fordelings-

politiske analyser og konsekvensberegninger ved ændringer i eksempelvis indkomstskat, kontanthjælp,

dagpenge, pension etc. En lovmodel for et givet område består overordnet set af to elementer: Et data-

grundlag og en programkode, som afspejler lovgrundlaget for det pågældende område. Datagrundlaget

indeholder meget detaljerede personoplysninger for en repræsentativ stikprøve af den danske befolkning.

Oplysningerne er anonymiserede, idet CPR-numre og adresseoplysninger er fjernet, men indeholder blandt

andet informationer om alt fra indkomst og uddannelse til straffeattest og medicinforbrug. Udover specifikke

modeller for arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i skatte- og overførselssystemet (beskrevet i

Regneprin-

cipper og modelanvendelse i Finansministeriet,

november 2012) indeholder lovmodellerne ikke beregning af

adfærdseffekter.

Finansministeriet indregner virkningen på de offentlige finanser af ændringer i SU-systemet. Ved vurderin-

gen af konsekvenserne af et givent initiativ indgår, som med andre indkomsterstattende ydelser, både de

direkte effekter og afledte virkninger i form af adfærdsændringer og tilbageløb af moms, afgifter og ind-

komstskatter.

I et igangværende projekt, der analyserer tilbagetrækningen for nyere kohorter af pensionister, videreudvik-

les en model for personers tilbagetrækningsbeslutning. Modellen kan anvendes til at kvantificere effekten af

voksende pensionsformuer, stigende folkepensionsalder samt til at vurdere fremtidige ældres tilbagetræk-

ning og effekten på tilbagetrækningsadfærden af forslag til ændringer af pensionssystemet. Modellens

adfærdsparametre estimeres empirisk på baggrund af en 33 % stikprøve af den danske befolkning (regi-

sterdata) med information om deres tilbagetrækningsalder, indkomster, pensionsopsparing, køn, uddannel-

se mm. Modellen er fortsat under udvikling, men den er blevet anvendt i forbindelse med besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 282 om virkningen på arbejdsudbuddet af en reduktion af efterlønnen.

Dokumentation udgivet ifm. dagpengekommissionens

arbejde,

Dagpengemodellen

–

Teknisk Analyserapport,

indeholder en detaljeret gennemgang af modellen og de

underliggende antagelser, jf.

www.bm.dk.

Modeller mht. overførselsindkomster og tilbagetrækning

Dagpengemodellen

Lovmodeller

Pjecen

Lovmodellen

(2003,

www.fm.dk)

giver en kort

beskrivelse af lovmodelsystemets opbygning og anvendel-

se, herunder modellerne i lovmodelsystemet, datagrundla-

get og eksempler på beregninger med lovmodellen.

Ændringer i SU-systemet

Jf. bilag 2 for en nærmere beskrivelse.

Model for tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet

Modellen er en videreudvikling af tilbagetrækningsmodel-

len i

Økonomiske incitamenter, nedslidning og tilbage-

trækning - Semi-parametrisk estimation af heterogenitet og

aldersbetingede ønsker om tilbagetrækning

(DREAM

arbejdspapir 2015:1,

www.dreammodel.dk).

Se også

besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 282 af d. 21.

marts 2017.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Side 4 af 10

Modeller og metoder på det skattemæssige område

I forbindelse med konsekvensvurderinger på skatteområdet følger Finansministeriet og Skatteministeriet overordnet set de principper, der er beskrevet i

Skatteministeriets

Provenu og metode.

I udgangspunktet bør fx provenuvurderinger beskrive nettoeffekten på de offentlige finanser af et konkret initiativ

på ethvert tidspunkt. Principielt indebærer det, at der skal tages højde for initiativets påvirkning af alle (skatte)indtægts- og udgiftsgrundlag. Eller med

andre ord, at alle direkte og indirekte virkninger på de offentlige finanser skal kvantificeres. I praksis sker vurderingen af de provenumæssige konsekven-

ser af ændringer i skatte- og afgiftssystemet mv. ud fra en konkret vurdering af de umiddelbare (direkte) samt de væsentligste afledte (indirekte) konse-

kvenser. Der er i den forbindelse udarbejdet en række modeller og metoder, der anvendes i forbindelse med konsekvensvurderinger af ændringer i kon-

krete skattearter:

Lovmodellen

Lovmodellen er beskrevet ovenfor og anvendes i forbindelse med konsekvensberegninger ved ændringer af

fx indkomstskat.

Energiafgifter

I forbindelse med rækken af afgifts- og tilskudsanalyser er der gennemgået en række beregningsmetoder

på energiafgiftsområdet. I Afgifts- og tilskudsanalysen del 2 fremgår der fx meget detaljerede beregninger af

ændringer vedr. elafgifter mv. Ved en ændring i fx elafgiften er der udover en umiddelbar effekt en adfærds-

virkning gennem ændret elforbrug som følge af ændret pris (inkl. afgift). Dertil kommer tilbageløb og ændret

arbejdsudbud. Der er ligeledes en gennemgang af baggrunden for de anvendte forudsætninger.

Selskabsskat

Selskabsskattemodellen er udviklet til at belyse effekterne af ændringer af selskabsskattesatsen. I modellen

tages der udgangspunkt i det strukturelle selskabsskatteprovenu opgjort på baggrund af den historiske

udvikling i provenuet fra selskabsskatten, samt hvordan dette niveau umiddelbart påvirkes af en ændring i

satsen. Desuden indgår i modellen en kvantitativ vurdering af adfærdsændringer og tilbageløb. Selskabs-

skattemodellen indeholder to overordnede adfærdskanaler. For det første påvirker selskabsskattesatsen

investeringsomfanget og derved arbejdsproduktiviteten og lønniveauet via størrelsen på kapitalapparatet.

For det andet påvirker størrelsen af selskabsskattesatsen virksomhedernes incitament til gennem indkomst-

transformation at kanalisere skattepligtig indkomst til udlandet. En justering af selskabsskatten vil også

medføre et tilbageløb fra andre skatter og afgifter, fordi indkomsten på ejerniveau påvirkes. Denne effekt

gør sig specielt gældende på kort sigt, hvor kapitalapparatet endnu ikke er tilpasset det nye strukturelle

niveau. Størrelsen på tilbageløbet afhænger endvidere af bl.a. fordelingen mellem ind- og udenlandske

ejere og i hvilket omfang virksomhederne genererer et afkast over normalforrentningen i økonomien.

Bilvalgsmodel

Skatteministeriets bilvalgsmodel anvendes til at udregne registrerings-, ejer- og udligningsafgiften for hver

enkelt nyregistreret personbilsvariant separat ved eksisterende og ændrede regler. Ejer- og udligningsafgif-

ten opgøres som deres nutidsværdi ved en 15-årig levetid for bilen. Ændringer i nutidsværdien af afgiftsind-

holdet over bilens levetid indgår som del af den pris, som bilkøberne i modellen træffer deres købsbeslut-

ning på baggrund af. Ændringer i de relative priser mellem forskellige bilmodeller (dvs. fx VW Golf) og

segmenter (fx Luksus) fører til substitution mod de varianter og segmenter, der falder mest i pris. Foruden

konsekvenserne for sammensætningen af bilkøbet beregnes også konsekvenserne for det samlede bilsalg

(dvs. substitution mellem bil- og øvrigt forbrug). Det aktuelle datagrundlag i bilvalgsmodellen udgøres af

salget af personbiler i 2016, og dækker dermed omtrent 2.400 varianter fordelt på i størrelsesordenen 400

modeller og 10 segmenter.

Nordsøbeskatningen

Der er i forbindelse med ændringer i reglerne for beskatningen af kulbrinteskattepligtige selskaber i hhv.

2001 og 2013 udarbejdet beregningsmodeller, der tager højde for de særlige karakteristika ved indretningen

af beskatningen af immobile ressourcerenter. Modellerne bygger på detaljeret information om (og forvent-

ninger til) selskabsøkonomiske forhold vedrørende produktion, investeringer, omkostninger og skattemæs-

sige forhold, Modellerne er nærmere beskrevet i rapporter tilgængelige på Skatteministeriets hjemmeside,

herunder hvorledes ændringer i beskatningen påvirker grundrenten gennem virksomhedernes investerings-

beslutninger.

De overordnede principper bag anvendte modeller og

metoder på skatteområdet er nærmere beskrevet i

Pro-

venu og metode

–

Regnemetoder i Skatteministeriet

(juni

2013,

www.skm.dk).

Jf. ovenfor.

Afgifts- og tilskudsanalyserne findes på

www.skm.dk.

Virkningerne af ændringer i selskabsskatten, herunder

adfærdseffekter, er blandt andet beskrevet i

Vækstplan

DK - Teknisk baggrundsrapport,

(Marts 2013, jf.

www.fm.dk)

, samt en lang række svar til Folketinget, fx

svar til FiU-spørgsmål nr. 500 (Alm. del) af 5. september

2016.

Modellerering af bl.a. adfærdseffekter i bilvalgsmodellen

er beskrevet nærmere i bilag 2 i

Redegørelse om om-

lægning af registreringsafgiften,

(April 2003,

www.skm.dk).

Rapport fra kulbrinteskatteudvalget,

(Oktober 2001,

www.skm.dk).

Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding

(Marts 2013,

www.skm.dk)

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Side 5 af 10

Grænsehandelsfølsomme varer

De mulige virkninger på grænsehandlen af afgiftsændringer bygger på modelbaserede skøn. De grundlæg-

gende antagelser bag beregningerne fremgår af Skatteministeriets grænsehandelsrapporter

Status over

grænsehandel.

De bagvedliggende forudsætninger i modellen vedrørende priser, salg, grænsehandel og

illegal handel opdateres i forbindelse med udarbejdelsen af nye grænsehandelsrapporter. En ny rapport

forventes offentliggjort i 2017. I beregningerne forudsættes generelt en fast adfærdseffekt på forbrug af de

forskellige grænsehandelsfølsomme varer. Danskeres grænsehandel og illegal handel samt udlændinges

grænsehandel i Danmark antages at afhænge af den økonomiske fordel (prisforskellen) ved at grænse-

handle. Indenlandsk salg til danskere beregnes som forskellen mellem ændringerne i forbrug og grænse-

handel. Endvidere er der for cigaretter (hvor der i en årrække ikke har været nævneværdig grænsehandel i

Tyskland) antaget, at danskere begynder at grænsehandle cigaretter i Tyskland, når prisforskellen oversti-

ger et givet niveau. Denne antagelse er dog forbundet med væsentlig usikkerhed.

Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger bruges til at tilvejebringe en systematisk kvantificering af

samtlige fordele og ulemper (både direkte og indirekte effekter) ved tiltag som fx et investeringsprojekt eller

en ændring af offentlig regulering. Det er de enkelte fagministeriers ansvar at udarbejde samfundsøkonomi-

ske konsekvensvurderinger af konkrete tiltag. For at skabe et ensartet grundlag for samfundsøkonomiske

analyser og vurderinger på tværs af områder har Finansministeriet udarbejdet

Vejledning i samfundsøko-

nomiske konsekvensvurderinger.

Vejledningen peger på en række retningslinjer, standarder og beregnings-

principper, der baseres på viden fra faglitteraturen samt empiriske vurderinger, som anbefales anvendt ved

samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Beregninger foretaget ved brug af familietypemodellen kan anvendes til at vise den økonomiske situation og

udviklingen i denne for familietyper. Modellen består af en række forprogrammerede familietyper med for-

skellige karakteristika, som fx arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold, børn, alder og lignende. Givet de

forprogrammerede familietypers karakteristika, er modellen en ren bogholderimæssig beskrivelse af den

gældende lovgivning. Modellen indeholder således i sig selv ingen forudsætninger om adfærdsvirkninger

ved regelændringer. Familietypeberegninger er velegnede til at illustrere de umiddelbare virkninger på

disponibel indkomst og rådighedsbeløb af forskellige økonomisk-politiske tiltag såsom skatteændringer,

ændringer i reglerne for overførselsmodtagere mv. Familietypemodellen varetages af Økonomi- og Inden-

rigsministeriet.

Status over grænsehandel 2016,

jf.

www.skm.dk.

Andre modeller og metoder

Vejledning i samfundsøkonomiske konse-

kvensvurderinger

Vejledning i Samfundsøkonomiske Konsekvensvurderin-

ger

(2017), jf.

www.fm.dk.

Familietypemodellen

Familietypemodellen er beskrevet mere uddybende i fx

boks 1 i publikationen

Skattereformen øger rådighedsbe-

løbet markant i 2013,

jf.

www.oim.dk.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Bilag 1

REFORM

REFORM er en anvendt generel ligevægtsmodel, også kaldet en CGE-model

(Computable General Equilibrium-model), jf. nedenfor. Den anvendes til BNP-

beregninger af strukturelle tiltag rettet mod erhvervslivet herunder eksempelvis

tiltag, der forventes at medføre varige ændringer i produktiviteten.

Med

Aftale om en vækstpakke, juni 2014,

blev det besluttet at styrke konsekvensvur-

deringer af ny erhvervsrettet lovgivning. På den baggrund skal Finansministeriet

kvantificere BNP-effekter af ny lovgivning, hvis de vurderes at være større end

100 mio. kr., eller hvis den direkte erhvervsøkonomiske konsekvens er større end

50 mio. kr.,

jf.

”Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger”

(Erhvervs- og

Vækstministeriet, 2015). I disse tilfælde kvantificeres BNP-effekten oftest vha.

REFORM-modellen.

Modellen er en såkaldt statisk multisektormodel, hvilket indebærer, at forslagene

vurderes i forhold til et baseline scenarie. Modellen gør brug af nationalregn-

skabsdata fra Danmarks Statistik (kalibreret til konjunkturrenset data fra 2006) og

indeholder 73 brancher baseret på nationalregnskabets opdeling.

De overordnede antagelser bag modellen er:



Nyttemaksimerende forbrugere og profitmaksimerende virksomheder,

som er generelle

antagelser i makroøkonomiske modeller.



Imperfekt konkurrence på varemarkedet

gennem mark-up prisdannelse (dvs. at det

tillades, at virksomhederne kan have en overnormal profit).



Balance på det offentlige budget.

Denne modeltekniske betingelse følger af, at RE-

FORM analyserer økonomien på langt sigt, så der hverken må forventes at væ-

re strukturelt under- eller overskud på det offentlige budget.



Imperfekt konkurrence på eksportmarkedet.

Antagelsen medfører, at der på langt

sigt kan være prisforskelle mellem inden- og udenlandske produkter. Inden- og

udenlandske produkter antages således ikke at være perfekte substitutter for

hinanden. Antagelsen bruges i de fleste CGE-modeller for åbne økonomier.

REFORM er udviklet af DREAM og indeholder en lang række adfærdsparametre,

som i høj grad er baseret på DREAM’s estimationer,

jf. også ”REFORM –

DRE-

AMs multisektor-CGE-model”

(DREAM Arbejdspapir 2015:2) og

”Teknisk baggrund

til Aftaler om Vækstpakke 2014” (december 2014)

for yderligere beskrivelse. Modellen

udvikles løbende af DREAM og Finansministeriet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Side 7 af 10

Bilag 2

Regneprincipper ved politikændringer på SU-området

Finansministeriet indregner virkningen på de offentlige finanser af politikændrin-

ger i SU-systemet, når relevant. Ligesom på andre områder er det overordnede

princip, at der skal udarbejdes et så retvisende og dækkende skøn for konsekven-

serne som muligt. Nedenfor gennemgås de overordnede principper som lægges til

grund i vurderingen af initiativer på SU-området.

I beregningen af konsekvenserne af et givent initiativ for de offentlige finanser

indgår både de direkte effekter og afledte virkninger i form af tilbageløb af moms,

afgifter og indkomstskatter samt adfærdsændringer.

Den

direkte virkning

er den umiddelbare virkning, der fremkommer, hvis der fore-

tages en politikændring på SU-området. Det kan fx være en ændring i den måned-

lige SU-sats eller i antallet af SU-klip, der maksimalt kan tildeles (rammen). Sådan-

ne politikændringer vil medføre højere eller lavere direkte offentlige udgifter til

SU.

Den direkte virkning beregnes bl.a. på baggrund af oplysninger om målgruppen

for en given politikændring samt ændringer i relevante satser mv. Målgruppen

opgøres med udgangspunkt i registerdata samt fremskrivninger af uddannelsesad-

færden med udgangspunkt i profilmodellen

. Herved tages der højde for forven-

tede ændringer i uddannelsesadfærden, størrelsen af en ungdomsårgang mv. Der

tages i den forbindelse ligeledes højde for, at kun en andel af de studerende mod-

tager SU-stipendier eller SU-lån.

Fremskrivninger af den forventede uddannelsesadfærd pba. profilmodellen indar-

bejdes endvidere i de mellemfristede fremskrivninger, bl.a. senest i regeringens

2025-plan,

jf. boks 1.

Boks 1

Ændringer i det generelle uddannelsesniveau

DREAM-gruppen fremskriver årligt udviklingen i de enkelte årganges uddannelsesniveau med udgangspunkt i, at den

forventede uddannelsesadfærd opgjort på baggrund af profilmodellen indtræffer i 2025.

Finansministeriet anvender DREAM’s uddannelsesfremskrivning til at indlægge virkninger af uddannelse i

Finansministeriets befolkningsregnskab. Der indregnes dels et ”dræn” på arbejdsstyrken, når flere unge er under

uddannelse frem for at være i arbejdsstyrken (idet der dog tages højde for studiejob og praktik blandt de

uddannelsessøgende), dels en positiv effekt på beskæftigelsesgraden og erhvervsdeltagelsen for de generationer,

som efterhånden opnår et højere uddannelsesniveau. Den positive beskæftigelsesvirkning er baseret på en estimation

af beskæftigelseseffekten ved øget uddannelsesniveau.

En forøgelse af antallet af studerende indebærer umiddelbart større driftsudgifter, større udgifter til SU og lavere

skatteindtægter mv., idet arbejdsudbuddet midlertidigt reduceres for de personer, der er under uddannelse. På

længere sigt øges arbejdsudbuddet imidlertid for de personer, der afslutter en uddannelse og derved har øget deres

uddannelsesniveau, hvilket isoleret set øger den strukturelle beskæftigelse og styrker de offentlige finanser.

Kilde:

Se også

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet 2012

Profilmodellen er en fremskrivning af en given ungdomsårgangs forventede uddannelsesniveau og -adfærd, som Under-

visningsministeriet løbende opdaterer på baggrund af data fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Side 8 af 10

Den direkte virkning ved politikændringer på SU-området korrigeres for tilbage-

løb af moms, afgifter og indkomstskatter. Tilbageløb betegner, at politikændrin-

ger, der påvirker den disponible indkomst for studerende i form af SU-stipendiet,

vil påvirke det offentliges indtægter fra moms og afgifter gennem ændringer i for-

brugsadfærd mv. samt at de offentlige indtægter fra indkomstskatter påvirkes, når

SU-stipendiet ændres.

Tilbageløbskorrektionerne foretages med udgangspunkt i konkrete afgiftssatser og

registerdata for den gennemsnitlige skattebetaling. Korrektionsfaktoren for moms

og afgifter udgør 24,5 pct. Tilbageløbsfaktoren fra indkomstskatter er opgjort med

udgangspunkt i registerdata for den gennemsnitlige skattebetaling for studerende.

Der sondres i den forbindelse mellem studerende på ungdomsuddannelser eller

videregående uddannelser, idet den gennemsnitlige skattebetaling er forskellig.

Udover tilbageløb fra indkomstskatter og afgifter tages der også højde for at visse

politikændringer på SU-området kan være forbundet med

adfærdseffekter.

Ved ad-

færdseffekter forstås påvirkninger af arbejdsudbuddet som følge af konkrete poli-

tikændringer.

Overordnet sondres der mellem politikændringer, der påvirker hvor hurtigt de

studerende gennemfører en uddannelse, og politikændringer, der påvirker hvor

meget de studerende arbejder under studiet. Begge dele påvirker arbejdsudbuddet

og dermed de offentlige finanser.

Virkningen af øget arbejdsudbud som følge af, at de studerende bliver hurtigere

færdige med en given uddannelse, er kendetegnet ved at indtræffe over en årræk-

ke. Politikændringer, der reducerer den gennemsnitlige studietid øger således alt

andet lige arbejdsudbuddet på sigt. Omvendt betyder politikændringer, der for-

øger den gennemsnitlige studietid alt andet lige et lavere arbejdsudbud på sigt.

Der sondres i den forbindelse typisk mellem, om initiativet gælder studerende på

ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser, idet der som hovedregel

ikke regnes med en arbejdsudbudseffekt af hurtigere studiegennemførsel på ung-

domsuddannelserne, hvor den studerende ikke forventes at træde direkte ud på

arbejdsmarkedet.

Undersøgelser peger på, at mindre støtte eller højere studieomkostninger i slut-

ningen af studietiden kan reducere studietidsforsinkelsen. Det gælder bl.a. analyser

af den norske SU-reform,

jf. Proba samfunnsanalysa, (2013)

samt Garabaldi et al.

(2012)

, der finder at øgede omkostninger i form af en øget brugerbetaling i slut-

ningen af studiet reducerer sandsynligheden for sen færdiggørelse.

Politikændringer, der påvirker hvor meget de studerende arbejder under studiet,

påvirker tilsvarende arbejdsudbuddet. Hertil kommer, at der kan være samspilsef-

Proba samfunnsanalyse, 2013, Analyse av utdanningstøtteordningene

Garibaldi et al., 2012, College Cost and Time to Complete a Degree: Evidence from Tuition Discontinuities,

Review of

Economics and Statistics

94(3), pp. 699-711.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Side 9 af 10

fekter mellem ændringer i den gennemsnitlige studietid og hvor meget de stude-

rende arbejder under studiet.

Et konkret eksempel på indregningen af konsekvenserne af ændringer i SU-

systemet ses bl.a. i udspillet

Et stærkere Danmark - Et mere robust SU-system (aug.

2016). Udspillet indeholdt bl.a. en reduktion af SU-satsen på 20 pct., forbedring af

lånemulighederne og en begrænsning af SU til videregående uddannelser til kun at

omfatte den normerede studietid. Samlet set forventedes udspillet at øge

beskæftigelsen med knap 8.000 personer, hovedsageligt via nedenstående effekter:

1) Hurtigere igennem-effekt:

En begrænsning af SU’en til at omfatte den

normerede studietid forventedes at reducere studietidsforsinkelsen særligt

på de lange videregående uddannelser.

Der blev i udspillet lagt til grund, at forslaget ville øge beskæftigelsen med

omkring 2.700 fuldtidspersoner. Dette svarer til, at de studerende på de

lange videregående uddannelser i gennemsnit reducerer deres studietids-

forsinkelse med omkring 3 �½ måned, mens de studerende på de mellem-

lange og korte videregående uddannelser reducerer studietiden med 1/2

måned.

Beskæftigelsesvirkningen af forslaget skal ses i lyset af, at studerende på de

lange videregående uddannelser, efter SU-reformen fra 2013 er fuldt im-

plementeret i 2020, fortsat forventes at være op mod 9,5 måned forsinke-

de i gennemsnit.

2) Øget arbejdstid under studierne: En reduktion af SU-stipendiet blev skøn-

net at føre til, at den gennemsnitlige SU-modtager vil arbejde lidt mere ved

siden af studierne for at opveje reduktionen i stipendiet.

Den øgede arbejdstid kan både dække over at studerende, der i dag ikke

arbejder, vil gøre det fremadrettet, og at studerende, der i dag arbejder, vil

øge deres arbejdstid

–

fx ved at øge deres arbejdstid i sommerferien, hvor

de studerende i dag ikke læser, men får SU.

Der blev i udspillet lagt til grund, at forslaget ville øge beskæftigelsen med

omkring 4.900 personer.

Beskæftigelsesvirkningen fra øget arbejdstid skal ses i lyset af, at forslaget

om lige dele SU og stipendium vil påvirke alle SU-modtagere på både

ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Til sammenlig-

ning kommer beskæftigelsesvirkningen vedr., at de studerende forventes at

komme hurtigere igennem primært fra studerende på de lange videregåen-

de uddannelser.

Arbejdsudbudsvirkningen målt i antallet af fuldtidspersoner som følge af et givent

initiativ omregnes til virkningen på den primære offentlige saldo. Der benyttes

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil redegøre for regnemodeller, til finansministeren

Side 10 af 10

som udgangspunkt en stiliseret beregning på baggrund af gængse regneprincipper

for sammenhængen mellem en forøgelse af arbejdsudbud gennem flere arbejdsti-

mer og den primære offentlige saldo.

Antagelsen indebærer, at den offentlige saldo styrkes med ca. 200.000 kr., hver

gang det samlede antal arbejdstimer i økonomien øges svarende til én person i

beskæftigelse med en gennemsnitlig arbejdstid og en gennemsnitlig lønindkomst. I

denne beregning indgår både øgede skattebetalinger og aktivitetsvirkningen af

arbejdsstyrkestigningen samt højdetagen for erhvervsdeltagelse under og efter

studiet.