Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 12. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 606 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ved finansloven for 2016 og 2017 blev sænkelser af registreringsafgiften delvist
finansieret af dynamiske adfærdseffekter. Men af notatet ”Regneprincipper og
modelanvendelse i Finansministeriet” fra november 2012 fremgår det, at der ”I
vurderinger på kort sigt
–
fx i forbindelse med finanslovsaftaler og omprioriterin-
ger mellem forskellige udgifter
–
indgår tilbageløb, når det er relevant (dvs. ved
ændringer i skatter, afgifter og overførsler),
men typisk ikke adfærd.”
Hvornår har
man taget beslutning om at ændre reglerne for, hvornår man anvender dynamiske
effekter, og hvem har taget denne beslutning?
Svar
Helt overordnet bør man i relation til dette spørgsmål sondre mellem Finansmini-
steriets generelle
regneprincipper
og en konkret
finanspolitisk prioritering.
Hvorvidt der
disponeres over adfærdsvirkninger (dynamiske effekter) i forbindelse med konkre-
te initiativer er udtryk for en
finanspolitisk prioritering
og ikke et
regneprincip.
Finansministeriets
regneprincipper
anvendes systematisk til at skønne over de samle-
de virkninger af politisk-økonomiske tiltag. Her arbejdes der ud fra et overordnet
princip om, at der skal udarbejdes så retvisende og dækkende skøn som muligt for
den faktiske finansieringsvirkning af tiltaget. Her skønnes der altså, hvor relevant
og praktisk muligt, over de samlede direkte (umiddelbare) virkninger og indirekte
virkninger (tilbageløb og adfærd). Dette gælder uanset om der er tale om stram-
ninger eller lempelser (tilgangen er altså symmetrisk).
I forbindelse med konkrete initiativer eller reformer har det historisk været sådan,
at der ved præsentationen har været anvendt forskellige tilgange i forhold til ind-
regning af de indirekte effekter. Dette skyldes forskellige
finanspolitiske prioriteringer
af, om det har været ønsket at disponere over f.eks. positive adfærdseffekter, eller
hvorvidt det har været ønsket, at adfærdseffekterne skulle bidrage til at styrke det
finanspolitiske råderum. Dette er en
finanspolitisk prioritering,
der foretages særskilt,
der således ikke knytter sig til de overordnede
regneprincipper.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk