FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 604: Spm. om, hvem der er 2014 tog beslutningen om at ændringer i uddannelsestilbøjeligheden fremover skulle give anledning til ændrede skøn for arbejdsudbud, produktivitet og velstand, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. oktober 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 604 (Alm. del) af 20.

september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Hvem tog i 2014 beslutningen om at ændringer i uddannelsestilbøjeligheden

fremover skulle give anledning til ændrede skøn for arbejdsudbud, produktivitet

og velstand? Embedsværket eller ministeren/regeringen?

Svar

I Danmark er det embedsværket, der foretager skøn og udfører konsekvensbereg-

ninger, herunder for samfundsøkonomiske effekter af den økonomiske politik.

Det bidrager til at sikre, at beregningerne foretages på et fagligt grundlag og er

konsistente over tid, uanset hvem, der sidder i regering. Derudover kan beregnin-

gerne selvsagt opdateres, når der kommer ny viden og bedre metoder.

Når der foreligger faglige skøn for adfærdseffekter af den økonomiske politik er

det imidlertid en politisk beslutning, om og hvordan afledte effekter på de offent-

lige finanser skal disponeres

–

herunder om de fx skal disponeres som led i en

given politisk aftale eller indgå i den generelle samfundsøkonomiske fremskriv-

ning, som blandt andet bestemmer råderummet inden for planlægningshorisonten.

Skønnede effekter indgår altid i de mellemfristede fremskrivninger.

Finansministeriet indregnede første gang effekter på beskæftigelsen af øget ud-

dannelsestilbøjelighed i forbindelse med

Velfærdsaftalen

fra 2006. Der var under

forhandlingerne blevet spurgt til, om Finansministeriet kunne foretage skøn for

sådanne effekter. Finansministeriet vurderede, at der var fagligt grundlag for så-

danne effekter og udarbejdede skøn for disse. Beskæftigelseseffekter af øget ud-

dannelsestilbøjelighed har således været indregnet i samtlige mellemfristede frem-

skrivninger siden Velfærdsaftalen 2006. Den anvendte metode frem til justerin-

gerne i

Finansredegørelse 2014

er bl.a. beskrevet i Kapitel 6 i

Reformpakken 2020

(Fi-

nansministeriet 2011).

I Finansredegørelsen 2014 blev der på baggrund af empiriske analyser estimeret et

gennemslag af uddannelse på produktiviteten (målt som virkningen på timeløn-

nen), jf. Kapitel 6 i

Finansredegørelse 2014

(Finansministeriet 2014). Baggrunden var

blandt andet, at der i det daværende regeringsgrundlag havde været et politisk øn-

ske om at få udviklet metoder til at vurdere, om muligt, hvordan forskellige of-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 604: Spm. om, hvem der er 2014 tog beslutningen om at ændringer i uddannelsestilbøjeligheden fremover skulle give anledning til ændrede skøn for arbejdsudbud, produktivitet og velstand, til finansministeren

Side 2 af 2

fentlige udgifter påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt. I

forbindelse med den daværende regerings uddannelsesmålsætninger og fremlæg-

gelsen af nye vækstmålsætninger i

Vækstplan DK, 2013

blev der således spurgt til,

om det var muligt at vurdere virkningerne af øget uddannelsestilbøjelighed på

produktivitet og vækst på længere sigt. Finansministeriet vurderede, at der var

fagligt grundlag for at indregne effekter af øget uddannelsestilbøjelighed også på

produktivitet og BNP på længere sigt. Skønnene er ligesom de bagvedliggende

analyser foretaget af Finansministeriets embedsværk. I samme ombæring foretog

embedsværket en justering af beregningerne af effekten af ændret uddannelsestil-

bøjelighed på arbejdsudbuddet, således at denne blev udvidet til også at omfatte

ledighedsgrad og gennemsnitlig arbejdstid,

jf. Finansredegørelsen 2014.

Finansministeriets regneprincipper følger et overordnet princip om, at der skal

udarbejdes så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-

politiske tiltag påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt.

Finansministeriet inddrager i den forbindelse løbende ny empiri i arbejdet med at

fremskrive dansk økonomi og i arbejdet med at vurdere effekter af politiske tiltag.

Vurderingen af, at der er fagligt grundlag for at indregne afledte effekter af æn-

dringer i uddannelsestilbøjeligheden på arbejdsudbud og produktivitet, er et ek-

sempel herpå.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister