FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet er steget som følge af det nominelle skattestops udhuling af realværdien, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. juni 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 602 (Alm. del) af 20.

september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Hvis indirekte skatter påvirker arbejdsudbuddet, hvor meget er arbejdsudbuddet

så steget som følge af det nominelle skattestops udhuling af realværdien af en

række afgifter, og er dette arbejdsudbud indregnet i de mellemfristede planer?

Svar

Finansministeriets beregning af den strukturelle beskæftigelse foretages i historiske

år

ved en ”top-down” beregning, som tager udgangspunkt i

den faktiske ledighed,

beskæftigelse, arbejdstid og arbejdsstyrke, og som ved hjælp af statistiske metoder

deler udviklingen i disse størrelser op i strukturelle og konjunkturelle dele.

Beregningen for historiske år foretages dermed ikke

ved en ”bottom-up” tilgang

ud fra den skønnede virkning af politiske aftaler, idet en række andre forhold også

påvirker arbejdsudbuddet. Det samlede skøn med Finansministeriets metode vil

dog afspejle den realiserede virkning af politiske aftaler

–

herunder skattestoppet

for en række punktafgifter mv. fra 2001 og frem.

Det er således ikke umiddelbart muligt ex-post at udlede effekten af de enkelte

reformer ved at betragte ændringer i den strukturelle beskæftigelse i historiske år.

Et skøn for virkningen af fx skattestoppet må derfor bygge på de samme princip-

per som ved opgørelse af reformvirkninger generelt. Det vil i dette tilfælde sige

ved at opgøre et skøn for virkningen af et forløb uden skattestop set i forhold til

et forløb med skattestop.

Skattestoppet på afgifter indebærer som udgangspunkt, at de afgiftssatser for styk-

afgifter, som er angivet i lovgrundlaget for den pågældende afgift, ikke løbende

justeres gennem diskretionære forhøjelser vedtaget i Folketinget eller gennem

indførelse af en bestemmelse om automatisk indeksering.

En opgørelse af virkningen af skattestoppet for stykafgifter fra 2001 og frem til i

dag

–

og ikke mindst fortolkningen heraf

–

vanskeliggøres af, at der i perioden

alligevel har været foretaget en række diskretionære ændringer i disse afgifter. Vis-

se afgifter er forhøjet (og i nogle tilfælde sat ned igen), nye afgifter er indført (eller

afskaffet igen), mens andre er blevet indekseret. Sidstnævnte er i det følgende ta-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet er steget som følge af det nominelle skattestops udhuling af realværdien, til finansministeren

Side 2 af 3

get som udtryk for en politisk beslutning om, at disse afgifter fra indekseringsåret

og frem ikke længere er omfattet af skattestoppet.

De diskretionære ændringer er søgt holdt ude af skattestopopgørelsen. Det svarer

til en fortolkning, hvor de diskretionære ændringer (fx de sundhedsfremmende

afgiftsforhøjelser i Forårspakke 2.0) henregnes til effekten af den reform ændrin-

gen indgik i og ikke som et positivt eller negativt bidrag til virkningen af skatte-

stoppet. Det kan fremføres, at skattestoppet ikke kan ses uafhængigt af disse dis-

kretionære ændringer, og at en opgørelse af virkningen af skattestoppet dermed er

af hypotetisk karakter.

Grundlæggende tager den foretagne opgørelse nedenfor udgangspunkt i et mæng-

deskøn baseret på afgiftsprovenuet divideret med afgiftssatsen

. På baggrund af

dette mængdeskøn kan der beregnes et afgiftsprovenu, hvis afgiftssatsen fra 2001

forblev gældende sats (skattestop) og hvis afgiftssatsen fra 2001 var reguleret med

nettoprisindekset (ikke skattestop). Denne tilgang er foretaget for hver afgift og

værdien af skattestoppet er herefter opgjort ved at summere over afgifterne. Det

skal bemærkes, at denne tilgang ser bort fra evt. virkning af afgiftsniveau på for-

bruget af den afgiftspålagte vare.

Der er i opgørelsen set bort fra PSO-afgiften, da denne fastlægges mhp. at dække

et finansieringsbehov til VE-støtte, og således ikke er fastsat efter samme princip-

per som de afgifter, der er omfattet af skattestoppet.

Med udgangspunkt i ovenstående tilgang vurderes skattestoppet for en række

punktafgifter mv. fra 2001 og frem til i dag at svare til en umiddelbar reduktion i

provenuet fra indirekte skatter (efter tilbageløb) på ca. 8,1 mia. kr. i 2018 relativt

til løbende indeksering med nettoprisindekset.

Med udgangspunkt i den beregnede afgiftslempelse og de sædvanlige regneregler

for arbejdsudbudsvirkninger af indirekte skatter, skønnes det, at skattestoppet

isoleret set har øget arbejdsudbuddet, svarende til i omegnen af 1.550 personer i

2018. Det svarer til ca. 0,05 pct. af beskæftigelsen i 2018.

Det er i den skønnede arbejdsudbudsvirkning lagt til grund, at incidensen af afgif-

terne samlet set (målt ved procentvis ændring i disponibel indkomst) rammer lige-

ligt blandt alle indkomstgrupper. Det svarer til, at stykafgifterne samlet set svarer

til en proportionalskat på den disponible indkomst. Dermed kan skønnet for ar-

bejdsudbudseffekterne opgøres som effekten af en tilsvarende reduktion i AM-

bidraget

. Det bemærkes, at incidensen og dermed arbejdsudbudseffekten af den

enkelte afgift kan variere fra effekten af de samlede afgifter. Det indebærer, at

For en række afgifter findes der flere underlæggende satser. F.eks. gælder det for afgifter på øl, vin eller spiritus, at satsen

varierer efter alkohol indholdet. Finansministeriet råder ikke over et setup til at regne på så detaljeret niveau og har derfor i

sådanne tilfælde taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitsats. Det indebærer også, at den beregnede mængde repræsen-

terer et forholdsvis groft skøn.

En reduktion af AM-bidraget giver omtrent samme relative ændring i den disponible indkomst på tværs af indkomstgrup-

per, idet en ændring i AM-bidraget har afledte virkninger på regulering af overførselsindkomsterne via satsreguleringen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 602: Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet er steget som følge af det nominelle skattestops udhuling af realværdien, til finansministeren

Side 3 af 3

skattestoppet kan have negativ arbejdsvirkning for nogen afgifter, mens arbejds-

udbudsvirkningen for andre afgifter er positiv.

Arbejdsudbudsvirkningen af beslutningen om at forlænge skattestoppet for en

række punktafgifter fra 2020 og frem mod 2025, i medfør af 2025-planen

Vækst og

Velstand 2025, regeringen, 2017,

skønnes at udgøre omtrent 150 fuldtidspersoner.

Den til sammenligning forholdsvis beskedne arbejdsudbudseffekt af skattestoppet

frem mod 2025, skal ses i lyset af, at der ved en forlængelse ikke vil være nogen

effekt for alle de afgifter, hvor der er indført indeksering.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister