FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om hvorfor Finansministeriet finansierer skattereformer med dynamiske effekter fra første år, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 601 (Alm. del) af 20.

september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Hvorfor finansierer finansministeriet skattereformer med dynamiske effekter fra

første år, når man erkender, at det tager flere år før den øgede beskæftigelse føl-

ger, og hvad betyder det for statens gældsætning?

Svar

Finanspolitikken tilrettelægges efter den strukturelle saldo. Beregningskonventio-

nen for den strukturelle saldo er, at årets regler lægges til grund, og det gælder

både på indtægts- og udgiftssiden. Adfærdsvirkninger på beskæftigelse og arbejds-

tid, som påvirker den strukturelle saldo, indregnes derfor fuldt ud i det år, hvor

regelændringerne gælder.

For eksempel indregnes arbejdsudbudsvirkningen af tilbagetrækningsreformen

fuldt ud i den strukturelle beskæftigelse i disse år, hvilket bidrager til at øge råde-

rummet i finanspolitikken (ved uændret strukturel saldo). Tilsvarende indregnes

virkningen af lavere skat på arbejde fra

Skatteaftale 2012

på strukturel beskæftigelse

og arbejdstid i disse år i takt med, at skattenedsættelserne indfases.

I praksis vil de dynamiske virkninger af reformer sandsynligvis indfinde sig grad-

vist, da det kan tage tid før beskæftigelsen og arbejdstiden har tilpasset sig til det

nye strukturelle niveau. Længden af den faktiske indfasningsperiode er forbundet

med usikkerhed og kan fx afhænge af de konkrete reformtiltag samt konjunktursi-

tuationen i udgangspunktet. Det vil dog gælde, at tilpasningsperioden

–

dvs. den

periode det tager, før øget strukturel beskæftigelse er slået fuldt ud i den faktiske

beskæftigelse

–

bliver forkortet, når forbedringen af den strukturelle saldo (re-

formgevinsten for de offentlige finanser) omsættes til andre prioriteringer, som

derved understøtter efterspørgslen i økonomien, fx i form af lavere skattebyrde

eller større offentligt forbrug.

Hvis tilpasningen til fx en positiv adfærdsvirkning i form af øget beskæftigelse

sker over en årrække, vil forbedringen af den faktiske saldo ske mere gradvist end

for den beregnede strukturelle saldo. Det vil indebære en stigning i den offentlige

gæld og de offentlige renteudgifter knyttet hertil. Selv for betydelige adfærdsvirk-

ninger er denne effekt imidlertid begrænset, jf. nedenstående eksempel. Virknin-

gen på den finanspolitiske holdbarhed vil som udgangspunkt være tæt på nul.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om hvorfor Finansministeriet finansierer skattereformer med dynamiske effekter fra første år, til finansministeren

Side 2 af 2

Virkningen på rentebyrden kan illustreres ved et beregningsteknisk eksempel,

hvor det finanspolitiske råderum disponeres til at sænke beskæftigelsesfradraget

med 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i stedet for at øge det offentlige forbrug.

Det svarer til en umiddelbar skattelettelse på 7,2 mia. kr. På baggrund af bereg-

ninger foretaget på ADAM skønnes den faktiske timebeskæftigelse at stige grad-

vist til det højere strukturelle niveau (afledt af de dynamiske virkninger af den

illustrative reform) og virkningen på den primære offentlige saldo er ca. neutral

efter 4 år,

jf. tabel 1.

Den gradvise realisering af beskæftigelsesvirkningerne medfører, at den primære

offentlige saldo svækkes i løbet af de første 3 år. Samlet set medfører dette, at de

offentlige nettorenteudgifter øges med ca. 0,01 pct. af BNP.

Tabel 1

Virkning af lavere skat i stedet for større offentligt forbrug for 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

År 1

Mia. kr., 2018-niveau

Offentligt forbrug

Umiddelbar skattelettelse

5,0

-7,2

5,0

-7,2

5,0

-7,2

5,0

-7,2

5,0

-7,2

År 2

År 3

År 4

År 5

Pct. af BNP

Primær offentlig saldo

Offentlige nettorenteudgifter

Offentlig nettogæld

-0,13

0,00

0,12

-0,08

0,01

0,21

-0,04

0,01

0,26

0,00

0,01

0,26

0,03

0,01

0,23

Anm.: Den illustrative reform er neutral for den strukturelle saldo. Beregningen er foretaget med forhøjede

elasticiteter i udenrigshandlen. Det forudsættes, at den strukturelle virkning på arbejdsudbuddet indfases

gradvist i løbet af 3 år.

Kilde: Egne beregninger.

Det bemærkes, at den faktiske beskæftigelse kan

”overshoote” den nye strukturel-

le ligevægt før tilpasningen er tilendebragt, hvilket den typisk vil gøre i Danmarks

Statistiks ADAM-model. I ADAM-modelberegningen er der således også en efter-

følgende periode, hvor beskæftigelsen ligger over det strukturelle niveau. Det in-

debærer en periode med overskud på den primære offentlige saldo fra år 5 og

frem. Denne virkning reducerer den i forvejen begrænsede virkning på den offent-

lige nettogæld og de offentlige nettorenteudgifter. For praktiske formål er virknin-

gen på den finanspolitiske holdbarhed af, at den strukturelle beskæftigelseseffekt

realiseres med en vis forsinkelse, således tæt på nul.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister