FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om den skønnede selvfinansieringsgrad af at øge beskæftigelsesfradraget for henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr., til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. oktober 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20.

september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den skønnede selvfinansieringsgrad af at øge beskæftigelses-

fradraget for henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr. Selvfinansieringsgraden skal beskrives

for følgende udmøntninger af lempelsen:

–

En forøgelse af beskæftigelsesfradraget med fastholdelse af den nuværende øvre

grænse

–

En forøgelse af beskæftigelsesfradraget hvor den øvre grænse står i samme rela-

tion til fradraget som i dag.

–

En forøgelse af beskæftigelsesfradraget hvor den øvre grænse for beskæftigelses-

fradraget helt fjernes?

Svar

Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der i 2017 udgør 8,75 pct. af

arbejdsindkomsten

, dog maks. 30.000 kr. Ligningsmæssige fradrag fratrækkes i

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som er grundlaget for kirke- og kom-

muneskatten (samt sundhedsbidraget indtil det er endelig udfaset i 2019). Som led

i skattereformen fra juni 2012 øges beskæftigelsesfradraget frem mod 2022 til

10,65 pct., dog maks. 36.500 kr. I det følgende tages der udgangspunkt i ændrin-

ger i beskæftigelsesfradraget i forhold til de fuldt indfasede regler for beskæftigel-

sesfradraget.

Det forudsættes, at der med spørgsmålet ønskes selvfinansieringsgraderne for

ændringer i beskæftigelsesfradraget, som giver et umiddelbart mindre-provenu på

henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr. Disse mindre-provenuer opnås gennem tre for-

skellige ændringer i beskæftigelsesfradraget. Det

første,

hvor procenten for beskæf-

tigelsesfradraget øget, men det maksimale beskæftigelsesfradrag fastholdes. Det

indebærer, at det maksimale beskæftigelsesfradrag nås ved en lavere indkomst,

jf.

figur 1.

Det

andet,

hvor procenten øges og det maksimale beskæftigelsesfradrag

øges parallelt, så det maksimale fradrag opnås ved den samme indkomst. Det

tred-

je,

hvor den øvre grænse for fradrag fjernes.

Beskæftigelsesfradraget beregnes af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af eventuelle indskud til pensionsord-

ninger. Det drejer sig både om eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, og

om indbetalinger til privattegnede pensionsordninger, der fradrages på selvangivelsen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om den skønnede selvfinansieringsgrad af at øge beskæftigelsesfradraget for henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr., til finansministeren

Side 2 af 6

Figur 1

Illustration af forskellige tilgange til forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, 2025-regler, 2017-priser

Anm.: Indkomsterne er opgjort som grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Tilpasningerne i beskæftigelsesfradraget, der giver mindre-provenu på hhv. 3, 5 og

10 mia. kr. for de tre modeller, er oplistet i tabel 1.

Tabel 1

Virkninger af ændringer i beskæftigelsesfradraget, 2025-regler i 2017-niveau.

Beskæftig-

elses-

fradrags-

sats (pct.)

Maksimalt

beskæftigel-

sesfradrag

(kr.)

Umiddelbar

provenu-

virkning

(mia. kr.)

Saldovirk-

ning efter

tilbageløb

(mia. kr.)

Saldovirk-

ning efter

tilbageløb

og adfærd

(mia. kr.)

Selvfinan-

sierings-

grad (pct.)

Nuværende regler

10,65

36.500

1. Højere procent og uændret loft

3 mia.

5 mia

Maks.

21,15

57,00

100,00

36.500

-3,0

-5,0

-5,6

-2,3

-3,8

-4,2

-2,6

-4,2

-4,7

-13

-11

-13

2. Procent og loft øges parallelt

3 mia.

5 mia

10 mia.

3. Intet loft

3 mia.

5 mia

10 mia.

8,92

9,65

11,50

Ubegrænset

-3,0

-5,0

-10,0

-2,3

-3,7

-7,5

-1,1

-2,4

-5,7

12,15

13,15

15,70

41.700

45.100

53.800

-3,0

-5,0

-10,0

-2,3

-3,7

-7,6

-2,1

-3,4

-7,0

Anm.: Selvfinansieringsgraden er opgjort i procent af saldovirkningen efter tilbageløb.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om den skønnede selvfinansieringsgrad af at øge beskæftigelsesfradraget for henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr., til finansministeren

Side 3 af 6

1. Øget procent, men fastholdt øvre grænse for beskæftigelsesfradraget

Hvis procenten for beskæftigelsesfradraget forhøjes, mens den øvre grænse holdes

fast, betyder det, at det maksimale fradrag opnås ved en lavere indkomst. Samtidig

vil alle som i udgangspunktet ikke fik det maksimale fradrag, få et højere fradrag.

Det vil alt andet lige øge det såkaldte forskelsbeløb og dermed øge incitamentet til

beskæftigelse relativt til at være på overførselsindkomst. En sådan ændring i be-

skæftigelsesfradraget vil således øge arbejdsudbuddet igennem deltagelseseffekten.

En højere procent for beskæftigelsesfradraget indebærer lavere marginalskat for

personer med indkomster op til den nye indkomstgrænse for det maksimale be-

skæftigelsesfradrag og en øget marginalskat for personer med indkomster mellem

den nye og den gamle indkomstgrænse. For personer med indkomster over græn-

sen, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag nås efter gældende regler, dvs. over

36.500 / 0,1065 = 342.700 kr., er marginalskatten uændret. Da der er flere perso-

ner i indkomstintervallet, hvor marginalskatten øges end hvor den sænkes er virk-

ningen på timearbejdsudbuddet negativ.

Det fremgår af de konkrete beregninger, at den negative arbejdsudbudsvirkning

fra timeeffekten er større end den positive virkning fra deltagelseseffekten. Ar-

bejdsudbudsvirkningen bidrager i dette tilfælde til at øge det umiddelbare prove-

nutab ved ændringen i beskæftigelsesfradraget. I det tilfælde, hvor ændring i be-

skæftigelsesfradraget er indrettet efter et umiddelbart provenutab på 3 mia. kr.,

kan der således opgøres en negativ selvfinansieringsgrad på -13 pct.

Hvis procenten for beskæftigelsesfradraget øges yderligere, så eksperimentet giver

et umiddelbart mindre-provenu på 5 mia. kr., reduceres selvfinansieringsgraden

nominelt i forhold til eksperimentet, der giver et mindre-provenu på 3 mia. kr.

Det skyldes at langt de fleste beskæftigede allerede opnår det fulde beskæftigelses-

fradrag i det første eksperiment og de derfor ikke får glæde af den yderligere for-

højelse. Til gengæld er der en gruppe af overførselsmodtagere, der har en beske-

den supplerende arbejdsindkomst, fra blandt andet honorarer og anden B-

indkomst, og denne gruppe vil på den måde få glæde af forhøjelsen af beskæftigel-

sesfradraget i bunden.

Det er ikke muligt at øge procenten for beskæftigelsesfradraget svarende til et

umiddelbart mindre-provenu på 10 mia. kr., uden også at hæve loftet. Hvis fra-

dragssatsen sættes til 100 pct. vil det give et umiddelbart mindre-provenu på 5,6

mia. kr., hvilket således er det højst mulige umiddelbare mindreprovenu inden for

rammerne af denne type ændringer af beskæftigelsesfradraget.

2. Procent og loft øges parallelt

Beskæftigelsesfradraget har været øget flere gange siden indførelsen i 2004, og

tilgangen har hver gang været, at loftet for beskæftigelsesfradraget øges parallelt

med procenten, så det maksimale fradrag når ved samme indkomstniveau før og

efter ændringen.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om den skønnede selvfinansieringsgrad af at øge beskæftigelsesfradraget for henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr., til finansministeren

Side 4 af 6

Når loftet øges parallelt er der ingen, der får øget marginalskat. Personer med

indkomster under grænsen for, hvornår det maksimale fradrag nås, får alle en la-

vere marginalskat, mens alle personer over denne grænse får et fast kronebeløb i

skattelempelse. Det indebærer et øget arbejdsudbud blandt personer under det

maksimale fradrag og et lavere arbejdsudbud blandt personer over det maksimale

fradrag. Sidstnævnte på grund af indkomsteffekten. Indkomsteffekten er et resul-

tat af, at en skattelempelse indebærer, at den samme disponible indkomst kan op-

nås ved en lavere arbejdsindsats.

Stigningen i arbejdsudbuddet fra den lavere marginalskat dominerer faldet i ar-

bejdsudbuddet fra indkomsteffekten, og ændringen i beskæftigelsesfradraget vil i

dette tilfælde bidrage til øget arbejdsudbud. De afledte virkninger på den offentli-

ge saldo af det øgede timearbejdsudbud er imidlertid negativ, hvilket skal ses i

sammenhæng med, at det er personer med høje indkomster, som nedsætter ar-

bejdsudbuddet, og personer med relativt lave indkomster, der øget arbejdsudbud-

det.

Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget giver en skattelempelse for alle med ar-

bejdsindkomst og dermed øges det økonomiske incitament til at være beskæftiget

frem for at være på overførselsindkomst, når beskæftigelsesfradraget øges. Udover

virkningen på arbejdsudbuddet fra den lavere marginalskat, er der således også en

positiv arbejdsudbudsvirkning fra øget incitament til deltagelse. Inklusive deltagel-

seseffekten er saldovirkningen fra det øgede arbejdsudbud positiv.

Beregninger af forhøjelser af beskæftigelsesfradraget svarende et umiddelbart pro-

venu på hhv. 3, 5 og 10 mia. kr. indikerer en selvfinansieringsgrad på cirka 8 pct.

3. Fjernelse af øvre grænse for beskæftigelsesfradraget

En fjernelse af den øvre grænse over beskæftigelsesfradraget vurderes at være

forbundet med et umiddelbart mindre-provenu på 7,6 mia. kr. Hvis eksperimentet

blot skal give et mindre provenu på hhv. 3 og 5 mia. kroner skal procenten for

beskæftigelsesfradraget således samtidig reduceres, mens den for at opnå et pro-

venu på 10 mia. kr. skal øges.

Når loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes, betyder det i første omgang, at alle

som i udgangspunktet opnåede det fulde fradrag, både vil få reduceret deres mar-

ginalskat samtidig med, at deres samlede skattebetaling også reduceres. Dette giver

anledning til en positiv substitutionseffekt og en negativ indkomsteffekt på time-

arbejdsudbuddet, for denne gruppe.

For dem, der i udgangspunktet ikke opnår det fulde beskæftigelsesfradrag, bliver

marginalskatten og den samlede skattebetaling øget i eksperimenterne med umid-

delbare mindre-provenuer på 3 og 5 mia. kr. fordi procenten for beskæftigelses-

fradraget er reduceret i forhold til gældende regler. I eksperimentet med et umid-

delbart provenu på 10 mia. kr. reduceres marginalskatten og den samlede skatte-

betaling derimod for denne gruppe.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om den skønnede selvfinansieringsgrad af at øge beskæftigelsesfradraget for henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr., til finansministeren

Side 5 af 6

Deltagelseseffekten opgøres for personer med en lønindkomst (for ledige en esti-

meret lønindkomst) op til et vist niveau. For personer med høje lønindkomst vur-

deres ændringer i forskelsbeløbet ikke at have nævneværdig betydning for deres

beslutning om at deltage på arbejdsmarkedet. Når loftet over det maksimale be-

skæftigelsesfradrag hæves, er det hovedsagelig personer med indkomster over

niveauet for beregning af en deltagelseseffekt, der får en lempelse, og derfor er

deltagelseseffekten ved en isoleret fjernelse af loftet meget beskeden.

I eksperimentet med et mindre-provenu på 3 og 5 mia. kr. reduceres gevinsten

ved beskæftigelse for de laveste indkomster, hvilket bidrager til en reduktion i

forskelsbeløbet og dermed et fald i arbejdsudbuddet fra deltagelseseffekten. Om-

vendt giver eksperimentet med et umiddelbart mindre-provenu på 10 mia. kr.

anledning til en positiv arbejdsudbudsvirkning som følge af øget deltagelse. Virk-

ningen på arbejdsudbuddet er dog i begge tilfælde relativt beskeden i forhold til

virkningen på arbejdsudbuddet fra lavere marginalskat.

De konkrete beregninger for de tre modeller med et umiddelbart mindre-provenu

på 3, 5 og 10 mia. kr., viser at der kan være forholdsvis store selvfinansieringsgra-

der ved at fjerne loftet for beskæftigelsesfradraget. Selvfinansieringsgraden er

størst ved eksperimentet med et umiddelbart mindre-provenu på 3 mia. kr., her er

selvfinansieringsgraden 50 pct. Den høje selvfinansieringsgrad skal ses i sammen-

hæng med, at en fjernelse af loftet (og sænkelse af procenten) indebærer en skatte-

stigning for en relativt stor gruppe personer, som samtidig får en marginalskatte-

lempelse.

Uden et loft over beskæftigelsesfradraget er det forholdsvis dyrt at øge procenten.

Det skyldes, at en forøgelse af procenten lemper skatten på hele arbejdsindkom-

sten. For personer med høj arbejdsindkomst giver det en stor lempelse i kroner i

forhold til lempelsen på marginalen. Således er den ekstra marginalskattelempelsen

og dermed arbejdsudbudsvirkning, der kan opnås ved at bruge 2 eller 7 mia. kr.

mere end i modellen til 3 mia. kr. relativt beskeden.

Regeringen har med udspillet

”Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II”,

fore-

slået det, at loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes gradvist frem mod 2023.

Det vil reducere marginalskatten for alle indkomster over loftet for beskæftigelses-

fradraget med ca. 2,7 pct.-point. Det skal bemærkes, at de opgjorte økonomiske

konsekvenser af at fjerne loftet i regeringens udspil til Jobreform fase II ikke er

direkte sammenlignelige med de opgjorte virkninger dette svar. Det skyldes, at der

i regeringens udspil til jobreform også foreslås en ændring i grundlaget for beskæf-

tigelsesfradraget, så det også kommer til at omfatte fradragsberettigede pensions-

indbetalinger.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om den skønnede selvfinansieringsgrad af at øge beskæftigelsesfradraget for henholdsvis 3, 5 og 10 mia. kr., til finansministeren

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister