Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1803829_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 599 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de skønnede selvfinansieringsgrader ved følgende tiltag:
- En sænkelse af topskatten på 5, 10 og 15 pct.
- En forøgelse af topskattegrænsen til hhv. 750.000 og 1.000.00 kr.
- Den model for topskattesænkninger som den daværende regering foreslog i
sin 2025-plan?
Svar
Grundlaget for topskatten består overordnet set af personlig indkomst og den del
af den positive nettokapitalindkomst der er over et grundbeløb på 42.800 kr.
(2017-niveau) for enlige og 85.600 kr. for sambeskattede. Når forhøjelsen af tops-
kattegrænsen er fuldt indfaset, betales der topskat på 15 pct. af den del af grundla-
get for topskat, som overstiger topskattegrænsen på 499.700 kr. (2022-regler i
2017-niveau).
1
Selvfinansieringsgraden, af personskatteændringer, fx en ændring i topskattesat-
sen,
beregnes
ud fra saldovirkningen af den afledte virkning på arbejdsudbuddet (det
dynamiske provenu) sat i forhold saldovirkningen efter tilbageløb, men før ad-
færd.
Det dynamiske provenu består af skat og tilbageløb fra den skønnede ændring i
lønsummen. Denne lønsumsændring er baseret på en skønnet arbejdsudbudsvirk-
ning i timer og en beregnet timeløn.
2
Skønnet for det ændrede timetal beregnes på
baggrund af arbejdsudbudsligninger for hhv. mænd og kvinder, der skalleres, så
den lønvægtede substitutionselasticitet er 0,1
3
,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 471 af 1. september 2016.
Der gives nedslag i topskatten, hvis personens indkomstskatteprocenter (ekskl. kirkeskat) tilsammen overstiger de skrå
skattelofter for hhv. personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst.
2
For ændringer, der også påvirker det økonomiske incitament til at være beskæftiget frem for at modtage overførselsind-
komst, indeholder adfærdsvirkningen endvidere en virkning fra øget deltagelse. Ved ændringer i topskatten vurderes delta-
gelseseffekten dog at være begrænset.
3
Den lønvægtede indkomstelasticitet udgør -0,02.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om de skønnede selvfinansieringsgrader ved topskatten, til finansministeren
1803829_0002.png
Side 2 af 3
Der er således ikke tale om, at den afledte adfærdsvirkning beregnes ud fra en
skønnet selvfinansieringsgrad ved topskattejusteringer. Derimod er selvfinansie-
ringsgraden et resultat af en beregnet adfærdsvirkning.
4
Der kan derfor være flere
grunde til, at selvfinansieringsgraden varierer på tværs af eksperimenter. Men
grundlæggende skyldes forskellen på selvfinansieringsgraderne, at eksperimenterne
ikke er ens.
Fx kan de afledte arbejdsudbudsvirkninger af de enkelte skatteeksperimenter ikke
generelt antages at vokse proportionalt med størrelsen af skattenedsættelsen. Der-
imod vil den marginale arbejdsudbudseffekt som hovedregel være aftagende med
størrelsen af skattenedsættelsen.
5
Hertil kommer en virkning fra, at skatteindtægterne fra det øgede arbejdsudbud er
lavere, jo mere skatten sættes ned. Således er selvfinansieringsgraden ved en ned-
sættelse af topskattesatsen også aftagende med størrelsen af nedsættelsen. Ved en
nedsættelse fra 15 til 10 pct. er selvfinansieringsgraden 30 pct., mens den ved en
nedsættelse fra 15 til 5 pct. er 27 pct.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Selvfinansieringsgrader ved forskellige lempelser af topskatten, 2025-regler i 2017-niveau
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd,
mia. kr.
-4,1
-8,3
-12,3
-6,2
-8,3
Provenu som
følge af øget
arbejdsudbud,
mia. kr.
1,3
2,2
2,9
1,8
2,4
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd,
mia. kr.
-2,9
-6,1
-9,4
-4,4
-5,9
Umiddelbart
Mindreprovenu,
mia. kr.
En sænkelse af topskatte-
satsen til 10 pct.
En sænkelse af topskatte-
satsen til 5 pct.
En afskaffelse af topskat-
ten
En forhøjelse af topskat-
tegrænsen til 750.000 kr.
En forhøjelse af topskat-
tegrænsen til 1.000.000
kr.
En sænkelse af topskatte-
satsen til 10 pct. op til 1
mio. kr. (før AM-bidrag)
-5,5
-11,0
-16,3
-8,2
-10,9
Selvfinansie-
ringsgrad,
pct.
30
27
24
29
29
-3,5
-2,6
1,0
-1,6
38
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
En anden forskel er, at substitutionselasticiteten vurderes at aftage, i takt med at
indkomsten stiger.
6
4
I visse tilfælde, hvor det ikke er muligt direkte at beregne en afledt arbejdsudbudsvirkning, kan det forekomme, at der
skønnes på baggrund af beregnede selvfinansieringsgrader for ændringer der ligner.
5
Det kan illustreres med følgende eksempel: Antag at marginalskatten hypotetisk er 50 pct., og at denne nedsættes med
først 1 pct. point. Og herefter med ydereligere 1 pct.-point) Her vil den første lempelse indebære en procentvis større
fremgang i marginallønnen efter skat end den anden marginalskattenedsættelse (fra 49 til 48 pct.). Den første nedsættelse vil
derfor medføre en større afledt arbejdsudbudsvirkning end den anden nedsættelse.
6
Det at substitutionselasticiteten er aftagende med indkomsten skyldes fortrinsvis, at der regnes med en lavere substituti-
onselasticitet for mænd end kvinder, og at andelen af mænd stiger med indkomsten.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om de skønnede selvfinansieringsgrader ved topskatten, til finansministeren
Side 3 af 3
Derudover er persontætheden indkomstmæssigt mere koncentreret i intervallet
mellem den nuværende topskattegrænse og 1 mio. kr. end i det åbne interval over
1 mio. kr. Det indebærer, at den gennemsnitlige umiddelbare lempelse, som skal
til for at opnå en marginalskattelempelse, er mindre hvis topskattesatsen sænkes
med 5 pct.-point op til 1 mio. kr., end hvis topskattesatsen efterfølgende også
sænkes med 5 pct.-point for indkomster over 1 mio. kr. Det dæmper, alt andet
lige, selvfinansieringsgraden ved lempelsen over 1 mio. kr. Dels fordi saldovirk-
ningen efter tilbageløb (nævneren) bliver relativt stor i forhold til det dynamiske
provenu (tælleren). Dels fordi den større umiddelbare lempelse indebærer en kraf-
tigere indkomsteffekt, hvilket dæmper det dynamiske provenu.
Endelig skal det bemærkes, at idet selvfinansieringsgraden er en beregnet størrelse
(baseret på befolkningens faktiske indkomster, arbejdstid og skattebetaling m.v.),
vil den kunne ændre sig i mindre grad, når nyere data bliver tilgængeligt eller frem-
skrivningsforudsætningerne opdateres, selvom den betragtede skatteændring er
den samme.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister