Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 583 (Alm. del) af 20. af
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil en indførsel af hel eller delvis brugerbetaling på offentlige serviceydelser
som f.eks. lægebesøg eller uddannelse ifølge finansministeriets regneprincipper
medføre en reduceret real marginalløn og dermed påvirke arbejdsudbuddet
negativt? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse med hvilken elasticitet
og sammenligne denne med andre indkomstelasticiteter f.eks. ved sænket
registreringsafgift eller andre afgifter.
Svar
Som Finansudvalget blev oplyst under åbent samråd om økonomiske modeller
den 28. juni 2017 (samrådsspørgsmål AU og AV af 31. maj 2017), er Finansmini-
steriet i gang med at udarbejde en redegørelse om ministeriets regneprincipper for
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer. Denne rede-
gørelse vil grundigt behandle principper for indregning af dynamiske effekter af
offentligt forbrug mv., herunder også de emner, der spørges til i Finansudvalgets
spørgsmål nr. 583-597 og 603.
Redegørelsen vil blive oversendt til Finansudvalget inden udgangen af året.
Såfremt redegørelsen måtte give anledning til spørgsmål vil disse naturligvis blive
besvaret.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister