Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1796629_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 582 (Alm. del) af 25.
september 2017 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Hvilke ti skatte- og afgiftslettelser vil give det største arbejdsudbud for 5 mia.
kr. (der skal tages højde for adfærd og tilbageløb)? Der ønskes en liste som
for eksempel inkluderer lavere indkomstskatter, højere pensionsfradrag, lavere
afgifter m.m.
Svar
I besvarelsen er der primært taget udgangspunkt i ændringer inden for rammerne
af det nuværende skatte- og afgiftssystems opbygning, dvs. ændringer i de eksiste-
rende grænser og satser. Derudover er der inkluderet en virkning af indførelse af
et egenkapitalfradrag i selskabsskatten (ACE), som foreslået i den tidligere Ven-
stre-regerings
Helhedsplan,
samt forslaget om indførelse af et pensionsfradrag, fra
den nuværende regerings udspil
Sådan forlænger vi opsvinget.
Det kan ikke udelukkes,
at der vil kunne konstrueres andre ændringer af skattesystemet (herunder særligt
pakker af mindre skatte- og afgiftsændringer), som ville give anledning til større
arbejdsudbudseffekter for en given belastning af råderummet.
Opgørelsesmetoder
Der er i spørgsmålet spurgt til ændringer inden for en ramme på 5 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd, men der foreligger på nuværende tidspunkt ikke sammenlig-
nelige skøn for stilleskruer på 5 mia. kr. Det er derfor valgt at besvare spørgsmålet
med udgangspunkt i allerede tilgængelige beregninger, hvorfor udgangspunktet for
rammen er sat til 2�½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Besvarelsen tager bl.a. udgangspunkt i de hypotetiske eksperimenter, som Skatte-
ministeriet har offentliggjort,
jf. appendiks 3B og tabel 4.1 i Skatteøkonomisk redegørelse
2017.
1
Ud over eksperimenterne fra Skatteøkonomisk redegørelse 2017 indeholder opgø-
relsen to lempelser af selskabsbeskatningen samt lempelser af enkelte konkrete
afgifter.
2
1
Disse beregninger indregner ikke virkningerne af
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
eller
Omlægning af bilafgifterne.
Disse
aftaler vurderes dog ikke at påvirke beregningerne i et betydeligt omfang.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke ti skatte- og afgiftslettelser der vil give det største arbejdsudbud for 5 mia. kr., til finansministeren
1796629_0002.png
Side 2 af 4
Selskabsskattesatsnedsættelsen afspejler en beregning, hvor selskabsskatten lem-
pes fra 22 pct. til godt 19,7 pct. Virkningen af at indføre ACE bygger på forslaget
fra den tidligere Venstre-regerings Helhedsplan, og er skaleret, så der beregnes en
arbejdsudbudsvirkning ved en lempelse på 2�½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Den anførte virkning af lempelsen af registreringsafgiften er beregnet i forhold til
regler før aftalen om
Omlægning af bilafgifterne.
Skønnene bygger på de samme
beregningsprincipper, som er lagt til grund i udspillet til Jobreform fase II.
Indførelsen af pensionsfradraget tager udgangspunkt i regeringens udspil fra Job-
reform fase II, som efterfølgende er skaleret for at ramme det ønskede mindre-
provenu på 2,5 mia. kr.
3
Resultater
De tiltag som vurderes at øge arbejdsudbuddet mest, er hhv. en forhøjelse af det
maksimale beskæftigelsesfradrag og en forhøjelse af topskattegrænsen. Begge tiltag
vurderes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 4.200 fuldtidspersoner, ved en
lempelse på 2�½ mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd),
jf. tabel 1.
Herefter kommer
en lempelse af topskattesatsen, som vurderes at øge arbejdsudbuddet svarende til
3.000 fuldtidspersoner.
Umiddelbart efter disse personskattelempelser følger en indførelse af et ACE-
fradrag, som vurderes, at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.900 fuldtidsper-
soner. Det bemærkes, at ACE-fradraget vurderes at være omtrent fordelingsneu-
tralt.
4
En lempelse af registreringsafgiften, for det samme provenu, vurderes lige-
ledes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.800 fuldtidspersoner.
Ved lempelser af særligt høje afgifter, bidrager ændret forbrugsadfærd til, at der
kan gennemføres en større umiddelbar lempelse, for en given ramme, opgjort
efter indregning af de afledte virkninger på forbruget af den afgiftspålagte vare.
Således vurderes en lempelse af registreringsafgiften at føre til større bilforbrug,
hvilket isoleret set giver øgede indtægter fra afgifter. Dermed er det muligt at opnå
en forholdsvist stor arbejdsudbudseffekt for en given lempelse efter tilbageløb og
adfærd. Når særligt en lempelse af registreringsafgiften vurderes at bidrage til en
forholdsvis stor stigning i arbejdsudbuddet skyldes det, at afgiften er progressiv
–
kombineret med ovennævnte virkning fra ændret forbrugsadfærd, der medfører et
betydeligt dynamisk provenu.
2
Ved ændringer i afgifter indregnes en adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet, idet en afgiftsnedsættelse påvirker den margi-
nale forbrugsmulighed af den sidst tjente krone omtrent på samme måde, som en nedsættelse af en indkomstskat med en
tilsvarende fordeling. Det skal ses i lyset af, at en skattelempelse
–
uafhængigt af om denne gives gennem lavere indirekte
eller direkte skat
–
forøger realindkomsten og dermed forbrugsmulighederne.
3
Virkningerne af fradraget vurderes at kunne skaleres, når det er fradragsværdien af pensionsfradraget der justeres. Ændres
pensionsfradragets beløbsgrænser kan virkningerne ikke umiddelbart skaleres.
4
ACE-fradraget (og en nedsættelse af selskabsskattesatsen) vil desuden øge investeringerne og herigennem øge arbejdspro-
duktiviteten og timelønningerne og dermed velstanden. Dette afspejles kun i begrænset omfang i forskellen mellem umid-
delbar lempelse og lempelse efter tilbageløb og adfærd i tabel 1, da øget produktivitet kun i begrænset omfang styrker de
offentlige finanser.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke ti skatte- og afgiftslettelser der vil give det største arbejdsudbud for 5 mia. kr., til finansministeren
1796629_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Arbejdsudbudsvirkning ved lempelse på 2�½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, 2025-regler i 2017-niveau
Mindreprovenu
efter tilbageløb og
adfærd,
mia. kr.
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
Umiddelbart
Mindreprovenu,
mia. kr.
Forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag
Højere topskattegrænse
Lavere topskattesats
1)
ACE
2)
Registreringsafgift
3)
Pensionsfradrag
4)
Højere sats for beskæftigel-
sesfradraget
Lavere bundskattesats
1)
Nedsættelse af selskabsskat-
tesatsen
Nedsættelse af AM-bidraget
5,
6)
Fuldtidspersoner
4.200
4.200
3.000
1.900
1.800
1.200
1.200
900
700
400
Selvfinansierings-
grad
7)
(pct.)
27
31
31
36
55
10
8
8
42
4
4,6
4,8
4,8
3,9
5,7
3,7
3,6
3,6
5,0
3,5
Omtrent fordelingsneutrale afgiftstiltag
Nedsættelse af momsen
5)
3,4
2,5
400
3
For de skattelempelser, der påvirker den højeste marginalskat er det forudsat, at det skrå skateloft for
personlig indkomst nedsættes parallelt med ændringen i skattesatsen.
2) Virkningen af ACE-fradraget er beregnet med udgangspunkt i det ACE-fradrag, som blev foreslået i den tidli-
gere Venstre-regerings
Helhedsplan,
hvor virkningerne er skaleret til et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på 2,5 mia. kr.
3) Skønnene for registreringsafgiften bygger på de samme forudsætninger, som er lagt til grund i udspillet til Job-
reform fase II.
4) Beregningen svarer til et pensionsfradrag, hvor fradragsprocenterne øges.
5) Der er set bort fra deltagelseseffekten, som vurderes at være begrænset.
6) I opgørelsen af det umiddelbare mindreprovenu, er der taget højde for, at nedsættelsen også reducerer
arbejdsmarkedsbidraget af pensionsindbetalinger via arbejdsgiveradministrerede ordninger (hvor indbetaling
af arbejdsmarkedsbidrag foretages af pensionsselskaberne).
7) For indkomstskatteelementerne afspejler selvfinansieringsgraden virkningen fra øget arbejdsudbud.
Kilde:
Skatteøkonomisk redegørelse 2017, Helhedsplanen, Sådan forlænger vi opsvinget
og egne beregninger.
1)
Hvis der er tale om en afgift, hvor belastningen er omtrent proportional med ind-
komsten, beregnes arbejdsudbudseffekten svarende til en nedsættelse af arbejds-
markedsbidraget, idet en sådan nedsættelse via principperne for satsregulering har
et omtrent ens gennemslag på alle indkomstgrupper og dermed virker som en
proportionalskat på forbruget,
jf. Skattekommissionens rapport, 2009.
En nedsættelse
af momsen vurderes at være omtrent fordelingsneutral,
jf. kapitel 4 i Skatteøkono-
misk redegørelse 2017.
Det bemærkes, at andre afgifter vil have en højere arbejdsudbudsvirkning end
lempelser af arbejdsmarkedsbidraget og moms. Tabellen ovenfor er derfor ikke
nødvendigvis udtømmende. De to eksperimenter indgår for at illustrere virkninger
af omtrent fordelingsneutrale instrumenter (udover ACE-fradraget). Der vil såle-
des være andre afgifter, som ligeledes vurderes at være omtrent fordelingsneutrale
eller svagt progressive, men som pga. anden adfærd, øger arbejdsudbuddet mere
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke ti skatte- og afgiftslettelser der vil give det største arbejdsudbud for 5 mia. kr., til finansministeren
1796629_0004.png
Side 4 af 4
pr. mia. kr. efter tilbageløb og adfærd
end det er tilfældet ved en momsnedsættelse,
fordi der kan gennemføres en større umiddelbar lempelse.
Ud over de tiltag som fremgår af tabel 1, vil der være en række grænsehandelsføl-
somme varer, som kan give anledning til en forholdsvist stor arbejdsudbudseffekt,
set i forhold til lempelsen efter tilbageløb og adfærd, såfremt der er tale om helt
små ændringer af de pågældende afgifter. Det drejer sig bl.a. om spiritus- og to-
baksafgiften og afgifter på andre grænsehandelsfølsomme varer. Det skyldes, at
effekten fra mindre grænsehandel reducerer virkningen på de offentlige finanser
efter tilbageløb og adfærd.
5
Ved større lempelser vurderes disse tiltag imidlertid
ikke mere effektive, i forhold til at øge arbejdsudbuddet, end nogle af de mindre
effektive personskatteeksperimenter. Samtidig er det ikke alle grænsehandelsføl-
somme varer, hvor det vil være muligt at lempe den enkelte afgift for 2�½ mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd
–
afgifter på chokolade og slik er en undtagelse. Det
skyldes dels at det nuværende provenu ikke er tilstrækkeligt stort og dels at EU-
retten i flere tilfælde begrænser, hvor meget det er muligt at lempe disse afgifter.
Det vil imidlertid være muligt, at lempe afgifterne på flere af de grænsehandelsføl-
somme varer for et samlet provenu på 2,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
5
Lempelse af fx spiritus- og tobaksafgiften vurderes dog ikke at have en særligt stor virkning på arbejdsudbuddet for en
given umiddelbar lempelse.