FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om de samlede konsekvenser for de offentlige finanser i 2025 ved indtægter og udgifter, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. oktober 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 576 (Alm. del) af 18.

september 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere de samlede konsekvenser for de offentlige finanser i 2025

ved indtægter og udgifter angivet i tabel 2 i publikationen ”2025-forløb

og re-

formudspil” fra august 2017? I sin besvarelse

bedes ministeren vurdere indtægter-

ne ud fra samme kriterier om konkretisering, som Finansministeriet benytter ift.

finansieringen af afskaffelsen af PSO’en

i svaret på FIU alm. del

- spørgsmål 591

(folketingsåret 2015-16) og besparelserne på beskæftigelsesindsatsen i svaret på

FIU alm. del - spørgsmål 246 (folketingsåret 2013-14).

Med udspillene

Sådan forlænger vi opsvinget

–

Jobreformens fase II

Sammen om fremti-

dens virksomheder

foreslår regeringen samlet set at prioritere ca. 17 mia. kr. opgjort

efter tilbageløb og adfærd i 2025 til at sænke en række skatter og afgifter mv.,

jf.

tabel 2 i 2025-forløb og reformudspil, august 2017.

Udspillene er fuldt finansieret. Lempelserne finansieres delvist ved reserven fra

Jobreform fase I,

puljen fra

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

samt reserve fra finans-

lovsforslaget for 2018. Den resterende finansiering af Jobreformens fase II og

Sammen om fremtidens virksomheder

–

erhvervs- og iværksætterudspil

tilvejebringes gennem

en række justeringer i overførselssystemet mv. samt råderumsfinansiering inden

for rammerne af de finanspolitiske sigtelinjer og mål i regeringens 2025-plan.

Det indregnede finansieringsbidrag fra justeringer i overførselssystemet udgør 1¾

mia. kr. i 2018 stigende til 5¼ mia. kr. i 2025. Den konkrete udmøntning vil ske i

forbindelse med de politiske forhandlinger. De potentielle, konkrete justeringer af

overførselssystemet omfatter bl.a. ændrede optjeningsprincipper, opholdskrav i

ydelsessystemet, deltagerbetaling på danskuddannelse og gradueret loft over bør-

ne- og ungeydelse.

I Socialdemokratiets 2025-plan var det ikke angivet, hvorledes udfasningen af

PSO-afgiften skulle finansieres,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 591 (alm. del)

af 28. september 2016.

Det fremgik, at finansieringen ikke skulle komme fra råde-

rummet, men der var ingen holdepunkter eller pejlemærker for, hvor finansierin-

gen så skulle komme fra.

Svar

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om de samlede konsekvenser for de offentlige finanser i 2025 ved indtægter og udgifter, til finansministeren

Side 2 af 3

Konkretiseringsniveauet i den foreslående finansiering i forbindelse med regerin-

gens udspil og Socialdemokratiets forslag til finansiering af udfasningen af PSO-

afgiften er derfor ikke det samme.

Det er helt på linje med Finansministeriets retningslinjer, at der i

2025-forløb og

reformudspil, august 2017

indgår et finansieringsbidrag fra justeringer af overførsels-

systemet på 5¼ mia. kr. i 2025. Det er efter Finansministeriets vurdering muligt at

realisere et sådant bidrag.

På samme måde har Finansministeriet også tidligere indregnet uspecificerede mu-

lige finansieringsbidrag på konkrete udgiftsområder, fx ved vurdering af forslag

fra oppositionspartier. Af eksempler kan nævnes Finansministeriets vurdering af

RV’s 2020-plan,

hvori der lægges til grund, at RV kan spare 2 ¾ mia. kr. på afbu-

reaukratisering, udgifter til konsulentydelser mv.,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 214 (Alm. del) af 31. maj 2011.

Tilsvarende har Finansministeriet fx indregnet et

ikke-udmøntet

finansieringsbidrag fra ”sanering af erhvervsstøtte” på 1 mia. kr.

forbindelse med S og SF’s udspil til

Fair Løsning 2020, jf. Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 185 (Alm. del) af 18. maj 2011.

Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (alm. del) af 9. april 2014

blev der bedt om en be-

regning af

effekten i 2025 på ”beskæftigelsen,

BNP, årlig vækst i BNP, den struk-

turelle ledighed, de offentlige finanser samt Gini”-koefficienten af en lang række

tiltag, herunder et forslag om en besparelse på den aktive arbejdsmarkedspolitik. I

svaret på spørgsmålet anføres det, at

”En

besparelse på 5,3 mia. kr. ved et strukturelt

ledighedsniveau vil omtrent halvere udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats. Betydelige

besparelser på udgifterne til aktivering vil generelt svække rådighedsafprøvningen og opkvalifice-

ringen af ledige. Dermed vil forslaget have afledte konsekvenser i form af højere strukturel ledig-

hed og lavere strukturel beskæftigelse. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere forslagets samlede

virkning på det foreliggende grundlag, da det ikke af spørgsmålet fremgår, hvordan besparelsen

skal udmøntes.”

I fravær af en konkret model for, hvordan besparelsen skal udmøntes, er det ikke

muligt at skønne over effekten på alle de variable, der spørges til, herunder be-

skæftigelse, BNP og ledighed mv. Det bemærkes i den forbindelse, at den aktive

arbejdsmarkedspolitik er en vigtig

del af den danske ”flexicurity-model”,

som har

bidraget til nedbringelsen af den strukturelle ledighed fra over 10 pct. af arbejds-

styrken i starten af 1990erne til under 4 pct. i dag.

Det kan efter Finansministeriets vurdering ikke uden nærmere konkretisering læg-

ges til grund, at det er muligt at reducere udgifterne til den aktive arbejdsmarkeds-

politik i et sådant omfang, at det efter adfærd og tilbageløb

–

dvs. efter afledte

konsekvenser på arbejdsudbud mv. og derigennem offentlige finanser

–

er muligt

at realisere et samlet finansieringsbidrag på 5,3 mia. kr. fra besparelser på den akti-

ve arbejdsmarkedspolitik.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om de samlede konsekvenser for de offentlige finanser i 2025 ved indtægter og udgifter, til finansministeren

Side 3 af 3

Finansministeriets vurdering af effekten af regeringens udspil til Jobreformens

anden fase mv. på de offentlige finanser i 2025 svarer på baggrund af ovenstående

til det anførte i tabel 2 i

2025-forløb og reformudspil.

Denne vurdering er foretaget

efter de sædvanlige kriterier, herunder i overensstemmelse med besvarelserne af

de i spørgsmålet anførte tidligere svar til Finansudvalget.

Det bemærkes i øvrigt, at det selvsagt vil være de konkrete justeringer, der indgår i

politiske aftaler, som vil blive lagt til grund for den efterfølgende politiktilrettelæg-

gelse, herunder i forbindelse med kommende udgiftslofter og opdaterede 2025-

forløb.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister