Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1801927_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 574 (Alm. del) af
15.september 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor for-
målet undervisning (ifølge COFOG klassifikation 9) i den offentlige sektor i hvert
kvartal fra 2. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2017 i en tabel?
Desuden bedes ministeren fordele antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
indenfor formålet undervisning i den offentlige sektor fra 2. kvartal 2015 til og
med 2. kvartal 2017 på følgende undervisningsområder i en tabel (ifølge COFOG
klassifikation 9.1-9.8):
• Folkeskolen og lign. (COFOG klassifikation 9.1)
• Ungdomsuddannelsesniveau (COFOG klassifikation 9.2)
• Højere og videregående uddannelse (COFOG klassifikation 9.3 og 9.4)
• Undervisning uden for niveauplacering (COFOG klassifikation 9.5)
•
Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning (COFOG klassifikation 9.6)
• F&U inden for undervisning (COFOG klassifikation 9.7)
• Undervisning i.a.n. (COFOG klassifikation 9.8).
Svar
På baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik var der ca. 140.500 fuldtidsbe-
skæftigede lønmodtagere indenfor COFOG-hovedgruppe
9. Undervisning
i 2. kvar-
tal 2017,
jf. tabel 1.
Opgørelsen går på tværs af de offentlige delsektorer og dækker
således hele sektoren
offentlig forvaltning og service.
Danmarks Statistik oplyser, at fordelingen på undergrupperne
9.1 Folkeskolen og
ling., 9.2 Ungdomsuddannelsesniveau
og
9.3 Højere og videregående uddannelse
ikke er
retvisende i den offentlige beskæftigelsesstatistik, hvorfor undergrupperne er slået
sammen i
tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 574: Spm. om antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor formålet undervisning, til finansministeren
1801927_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for COFOG-gruppe
9. Undervisning
1.000 fuldtidsbeskæftigede
9. Undervisning
9.1-9.3 Førskoleundervisning til
niveauet mellem sekundær
undervisning og tertiær undervisning
9.4 Tertiær undervisning
9.5 Undervisning uden for
niveauplacering
9.6 Hjælpetjenester i forbindelse
med undervisning
9.7 F&U inden for undervisning
9.8 Undervisning i.a.n.
Øvrige under hovedgruppe 9
(inkl. uoplyst undergruppe)
15K2
144,1
112,9
25,8
2,7
0,1
0,3
2,3
0,1
15K3
139,7
109,0
25,4
2,7
0,1
0,3
2,3
0,1
15K4
143,4
111,6
26,3
2,8
0,1
0,3
2,3
0,1
16K1
141,9
110,6
25,7
2,8
0,1
0,3
2,3
0,1
16K2
142,9
111,4
25,9
2,9
0,1
0,3
2,3
0,1
16K3
137,5
106,7
25,4
2,8
0,1
0,3
2,3
0,0
16K4
140,5
108,9
26,0
2,8
0,1
0,3
2,3
0,0
17K1
139,8
108,3
26,2
2,8
0,1
0,3
2,2
0,0
17K2
140,5
108,8
26,2
2,8
0,1
0,3
2,2
0,0
Anm.: Formålet med Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik er offentliggørelse på COFOG-
hovedgruppeniveau. COFOG-undergrupper offentliggøres ikke og kvalitetsikres derfor heller ikke. I den
offentlige beskæftigelsesstatistik er opdeling af undergrupperne 9.1-9.3 ikke retvisende, og disse er derfor
slået sammen i særkørslen. Der tages i øvrigt forbehold for kvaliteten på det detaljerede niveau.
Kilde: Særkørsel pba. Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik.
I lyset af usikkerheden vedr. undergrupperne 9.1-9.3, har Danmarks Statistik i
stedet fordelt dem på brancher,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Fordeling af COFOG-undergrupperne
9.1-9.3
på brancher
1.000 fuldtidsbeskæftigede
9.1-9.3 Førskoleundervisning til
niveauet mellem sekundær
undervisning og tertiær undervisning
- heraf folkeskoler o. lign.
- heraf specialskoler for handicappede
- heraf ungdoms- og efterskoler
- heraf gymnasier, studenter- og HF-
kurser
- heraf tekniske skoler og fagskoler
- heraf anden undervisning i.a.n.
- heraf øvrige brancher
15K2
112,9
62,2
4,3
2,8
15,4
19,7
2,2
6,2
15K3
109,0
59,6
4,2
2,5
15,2
19,3
2,1
6,1
15K4
111,6
61,6
4,3
2,9
15,1
19,5
2,2
6,0
16K1
110,6
61,1
4,3
2,8
15,2
19,1
2,2
6,0
16K2
111,4
61,7
4,5
2,7
15,4
19,0
2,2
5,9
16K3
106,7
58,9
4,4
2,3
14,7
18,4
2,1
5,9
16K4
108,9
60,6
4,6
2,7
14,5
18,6
2,3
5,7
17K1
108,3
60,3
4,5
2,8
14,6
18,2
2,4
5,6
17K2
108,8
60,6
4,5
2,7
14,7
18,1
2,5
5,7
Anm.: Formålet med Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik er offentliggørelse på COFOG-
hovedgruppeniveau. COFOG-undergrupper offentliggøres ikke og kvalitetsikres derfor heller ikke. I den
offentlige beskæftigelsesstatistik er opdeling af undergrupperne 9.1-9.3 ikke retvisende, og undergrupperne er
derfor fordelt efter arbejdsstedets branche. Der tages forbehold for kvaliteten på det detaljerede niveau.
Kilde: Særkørsel pba. Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik.
Det bemærkes, at tallene skal tolkes med store forbehold. Der er tale om ikke-
offentliggjorte tal, som er behæftet med usikkerhed, da Danmarks Statistik som
udgangspunkt ikke har kvalitetssikret datamaterialet på COFOG-
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 574: Spm. om antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor formålet undervisning, til finansministeren
1801927_0003.png
Side 3 af 4
undergruppeniveau. Det indebærer bl.a., at udviklingen inden for en undergruppe
kan være påvirket af andre forhold end blot beskæftigelsesudviklingen og særligt
for de mindre kategorier er meget følsomme overfor ændringer i sammensætning
og opgørelser. Dertil kommer, at tallene er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede,
hvorfor fortolkninger på tværs af kvartalerne vanskelliggøres yderligere.
Tallene kan således generelt ikke fortolkes som konsekvensen af politiske priorite-
ringer og diskretionære beslutninger vedrørende beskæftigelsen på de pågældende
områder.
Det bemærkes endvidere, at niveauet for den offentlige beskæftigelse ikke i sig
selv er et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk
for hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte
fremfor fx privat ansatte eller igennem en mere teknologibaseret produktion.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse afhænger således af sammensætningen
af det offentlige forbrug, herunder hvordan de statslige, kommunale og regionale
institutioner anvender deres bevillinger på hhv. aflønning af ansatte og køb af
varer og tjenesteydelser fra den private sektor, som ligeledes indgår i produktionen
af den offentlige service. Der er derfor ikke en entydig sammenhæng mellem ud-
viklingen i den offentlige beskæftigelse og udviklingen i det offentlige forbrug.
Selvom der realt bliver tilført flere midler til den offentlige sektor over tid, giver
det sig ikke nødvendigvis udslag i en stigende offentlig beskæftigelse,
jf. figur 1
og
figur 2.
Hvis en større andel af det offentlige forbrug disponeres til varekøb, vil det såle-
des alt andet lige give mindre plads til udgifter til løn. Dette kan ikke tages som
udtryk for, at den offentlige service bliver dårligere, men afspejler, at de offentlige
institutioner ændrer måden, hvorpå de producerer og leverer service til borgerne.
Figur 1
Den kvartalsvise offentlige beskæftigelse
1.000 personer
860
Figur 2
Det kvartalsvise offentlige forbrug
Mia. kr. (2017-priser)
560
Mia. kr. (2017-priser)
560
1.000 personer
860
840
840
540
540
820
820
520
520
800
800
500
500
780
780
480
480
760
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
760
460
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
460
Anm.: Den offentlige beskæftigelse er opgjort inkl. personer på orlov, og det reale offentlige forbrug er opgjort ved
inputmetoden.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 574: Spm. om antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor formålet undervisning, til finansministeren
Side 4 af 4
Kilde: Danmarks Statistiks nationalregnskab, Økonomisk Redegørelse, august 2017 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister