Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1692131_0001.png
Samrådstale
Samrådsspørgsmål A
Samrådsspørgsmål A:
Vil ministeren redegøre for de beregninger, der ligger til grund for artiklen
”Claus Hjort kalder Socialdemokratiets plan for fup” i Politiken den 27. septem-
ber 2016, og herunder særskilt oplyse:
1. Hvordan antages PSO’en finansieret i Finansministeriets beregning og
hvordan stemmer dette overens med ”Stol på Danmark”, hvoraf det
fremgår, at PSO’en ikke skal finansieres af råderummet?
2. Har Finansministeriet indregnet en merudgift til Togfonden på 2 mia. kr. i
2020 og hvordan stemmer det overens med Togfondens fase 1 jf. aftalen
mellem forligspartierne ultimo juni 2016 og svar på L 192 spørgsmål 3?
3. Om der i vurderingen af Socialdemokratiets 2025-oplæg er stillet strengere
krav til den strukturelle saldo i 2020, end i regeringens plan og om dette
reelt giver regeringen flere indtægter end Socialdemokratiet i 2020?
4. Om der er taget højde for, at Socialdemokratiet ikke budgetterer med ind-
tægterne fra jobreform fase 1 i sit 2025-oplæg og dermed heller ikke skal
bruge det økonomiske råderum til finansiering af en eventuel afskaffelse af
kontanthjælpsloftet?
5. Er det korrekt, at FIU alm. del-spørgsmål 559 vedrørende indtægter og
udgifter i Socialdemokratiets oplæg ”Stol på Danmark” blev stillet den 21.
september 2016 og endnu ikke var besvaret den 27.september 2016, hvor
Finansministeriet ellers havde givet Politiken sin vurdering af udgifter og
indtægter i Socialdemokratiets ”Stol på Danmark”?
Svar:
12. oktober 2016
Jeg vil starte med at sige lidt overordet om vurderingen af Social-
demokratiets udspil
Stol på Danmark
og vil herefter svare på de spe-
cifikke spørgsmål.
Socialdemokratiets udspil rejser en række spørgsmål omkring,
hvordan initiativer og finansiering hænger sammen i de enkelte år
frem mod 2025.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/10-2016 om beregninger fra Finansministeriet, til finansministeren
Side 2 af 7
På den baggrund har jeg tilladt mig at lægge nogle antagelser ned
over Socialdemokratiets udspil, og mine embedsmænd har herefter
udarbejdet en vurdering af centrale elementer i udspillet baseret på
disse antagelser. Det står jeg selvfølgelig fuldstændig ved.
Jeg vil gerne understrege, at det kun har været nødvendigt at lægge
disse antagelser ned over udspillet, fordi det ikke har fremgået,
hvordan initiativerne i udspillet skal finansieres på den kortere ba-
ne.
Hvis man i stedet kunne have slået op i udspillet og år for år aflæse
såvel initiativer som finansiering, havde det slet ikke været nødven-
digt med antagelser. Sådan som regeringen gør det i DK2025 – Et
stærkere Danmark. [Og i øvrigt også sådan Det Radikale Venstre
gør i deres 2025-udspil ”Vores Børn – Vores ansvar”)
Men nu er det altså sådan, at Socialdemokratiet kun lægger frem,
hvad de vil i 2025. Derfor er vi jo nødt til at gøre os nogle antagel-
ser om årene inden 2025 for at danne os et billede af, om udspillet
hænger sammen fx i 2020. En sådan servicering af finansministeren
ligger fuldt indenfor rammerne af, hvad et ministerium betjener en
minister med.
Lad mig også slå fast, at det altså ikke er første gang, at Finansmini-
steriet udarbejder beregninger af oppositionens politik. I sidste
valgperiode stillede bl.a. Socialdemokratiet en byge af spørgsmål,
der grundlæggende havde til formål at få Finansministeriet til at
regne på konsekvenser af vores daværende politik om nulvækst i
det offentlige forbrug. Hvad gjorde man der? Fuldstændigt det
samme. Man gjorde sig nogle antagelser og udarbejdede på den
baggrund en række beregninger. Fordi det er nu engang sådan man
gør.
Jeg skal da være ærlig og indrømme, at vi ikke altid kunne lide be-
svarelserne fra Finansministeriet. Og til tider var vi også uenige i de
antagelser, der blev lagt til grund.
Men jeg hører til dem, der synes, at det er en vigtig del af den de-
mokratiske debat, at ikke kun regeringens, men også oppositionens
forslag gås efter i sømmene. Derfor er jeg tilhænger af, at man ud-
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/10-2016 om beregninger fra Finansministeriet, til finansministeren
Side 3 af 7
arbejder den slags beregninger. Også når det kræver, at man opstil-
ler bestemte forudsætninger. Hvis det ledende oppositionsparti er
uenig i det synspunkt, synes jeg, at man skal sige det klart.
***
Socialdemokratiets gentagne spørgsmål om proces, herunder dette
samråd, kan skygge for, at partiet mangler at give svar på, hvordan
prioriteringer skal finansieres på den kortere bane.
Hvis Socialdemokratiet virkelig ønsker en realvækst i det offentlige
forbrug på 0,6 pct. årligt frem mod 2020, så er der altså kun om-
kring 1 mia. kr. tilbage til alle andre politiske prioriteringer og de
bundne opgaver, vi skal løse i fællesskab. Og det er slet ikke nok.
1 mia. kr. rækker lige knap til at finansiere et robust pensionssy-
stem. Men hvad så med håndteringen af investeringsudfordringen
eller et nyt ejendomsvurderingssystem? Hvordan vil man finansiere
det? .
Socialdemokratiet skylder altså svar på i hvert fald 5 spørgsmål:
o
Hvordan ønsker Socialdemokratiet at finansiere et nyt PSO-
system?
o
Hvordan vil Socialdemokratiet løse den investeringsudfordring
på 5 mia. kr. frem mod 2020, som opstod, da de sad i regering?
o
Hvordan vil Socialdemokratiet finansiere overgangen til det nye
ejendomsvurderingssystem på den kortere bane?
o
Hvordan vil Socialdemokratiet finansiere et robust pensionssy-
stem?
o
Og hvad med styrkelsen af skattevæsenet. Skal det finansieres
ud af forbrugsvæksten. Eller kommer det ved siden af?
Det er selvfølgelig en mulighed, at Socialdemokratiet vil hæve skat-
ten eller spare på andre områder. Så ville økonomien jo selvfølgelig
hænge sammen i 2020. Men det kan man bare ikke læse ud af deres
plan.
Og så er der alle de ting socialdemokraterne har udtalt sig kritisk
om. Dem mangler vi også svar på.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/10-2016 om beregninger fra Finansministeriet, til finansministeren
1692131_0004.png
Side 4 af 7
For bare at nævne nogle eksempler, så har Socialdemokraterne bl.a.
kritiseret regerings forslag om en justering af boligydelsen og en
udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.
Ønsker Socialdemokraterne at rulle disse initiativer tilbage? Det
ved vi ikke. Men hvis de gør, skal det jo finansieres. Hvordan skal
det ske?
For at opsummere:
Jeg synes det er helt rimeligt at antage, at Socialdemokratiets priori-
teringer skal finansieres af råderummet – nu hvor Hr. Benny En-
gelbrecht og Socialdemokratiet ikke selv lægger præmisserne frem
eller anviser konkret finansiering.
På baggrund af de mange uafklarede spørgsmål har jeg som sagt til-
ladt mig at lægge nogle antagelser ned over Socialdemokratiets ud-
spil for at understrege at ting koster penge – også i perioden før vi
når 2025. På baggrund af disse antagelser har mine embedsmænd
udarbejdet en vurdering af udspillet.
Det står jeg fuldstændig ved.
***
Jeg vil nu kommentere de konkrete spørgsmål:
Spørgsmål 1. Hvordan antages PSO’en finansieret i Finansministeriets bereg-
ning og hvordan stemmer dette overens med ”Stol på Danmark”, hvoraf det
fremgår, at PSO’en ikke skal finansieres af råderummet?
Jeg har allerede svaret på spørgsmålet i svar på FIU spørgsmål 559
af 5. oktober. Jeg skal derfor henvise til dette svar, hvor det frem-
går:
o
Det fremgår af Stol på Danmark, at PSO-udfordringen skal løses (side
27). Det indebærer en merudgift på ca. ¾ mia. kr. i 2017, stigende til ca.
3 mia. kr. i 2020 og ca. 4 mia. kr. i 2025. De angivne merudgifter for-
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/10-2016 om beregninger fra Finansministeriet, til finansministeren
1692131_0005.png
Side 5 af 7
udsætter, at der ikke foretages billiggørelser, herunder fx aflysning af de
kystnære havvindmøller.
o
I Stol på Danmark står der angivet, at merudgifterne til PSO-
udfordringen ikke skal løses ved finansiering fra råderummet, men der an-
gives ingen konkret finansiering. Da staten er forpligtet til at afholde udgif-
terne (i form af udbetaling af støtte til fx havvindmølleparker), vil det uden
konkret anvist finansiering være råderummet, der skal finansiere udgifter-
ne, hvorfor dette er lagt til grund. En konkret anden mulig finansiering
ville i givet fald have karakter af skatte- og afgiftsstigninger og/eller bespa-
relser på andre områder.
Spørgsmål 2. Har Finansministeriet indregnet en merudgift til Togfonden på 2
mia. kr. i 2020 og hvordan stemmer det overens med Togfondens fase 1 jf. af-
talen mellem forligspartierne ultimo juni 2016 og svar på L 192 spørgsmål 3?
Jeg har allerede svaret på spørgsmålet i svar på FIU spørgsmål 559
af 5. oktober. Jeg skal derfor henvise til dette svar, hvor det frem-
går:
o
Det fremgår af Stol på Danmark, at alle projekterne i Togfonden DK
skal gennemføres (s. 24).
o
Såfremt det antages, at projekterne gennemføres med den oprindeligt forud-
satte afløbsprofil indebærer det en merudgift på 2 mia. kr. i 2020 i forhold
til indbudgetteringen af togfonden på regeringens finanslovforslag for 2017.
Denne merudgift vil skulle finansieres inden for det eksisterende råderum.
Alternativt vil togfondsprojekterne skulle finansieres af skattestigninger el-
ler omprioriteringer fra andre områder.
o
Såfremt det lægges til grund, at togfondsprojekterne gennemføres med en al-
ternativ afløbsprofil, vil merudgiften i året 2020 kunne reduceres, idet dette
dog vil skulle modsvares af en tilsvarende merudgift i enten årene før eller
efter.
o
Der er blevet henvist til en politisk aftale om Togfonden, som skulle inde-
bære merudgifter på 0,3 mia. kr. i 2020 i forhold til regeringens finanslov-
forslag for 2017. Aftalen indeholder imidlertid kun konkret prioritering af
en del af togfondsprojekterne, svarende til samlede udgifter på ca. 13,5 mia.
kr. Det fremgår af aftalen, at parterne i forligskredsen mødes senest i
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/10-2016 om beregninger fra Finansministeriet, til finansministeren
1692131_0006.png
Side 6 af 7
2019 for at drøfte udmøntningen af de resterende projekter, herunder ti-
ming og finansiering.
o
Såfremt alle projekterne i Togfonden DK skal gennemføres, vil den samlede
udgift på ca. 27 mia. kr. skulle prioriteres indenfor den eksisterende øko-
nomi i den udstrækning projekterne gennemføres frem mod 2025. Alterna-
tivt vil togfondsprojekterne skulle finansieres af skattestigninger eller om-
prioriteringer fra andre områder.
o
Det bemærkes, at der på FFL17 er indbudgetteret togfondsprojekter med
samlede udgifter på i alt ca. 3 mia. kr. frem til 2020.
Spørgsmål 3. Om der i vurderingen af Socialdemokratiets 2025-oplæg er stillet
strengere krav til den strukturelle saldo i 2020, end i regeringens plan og om
dette reelt giver regeringen flere indtægter end Socialdemokratiet i 2020?
Jeg har allerede svaret på spørgsmålet i svar på FIU spørgsmål 559
af 5. oktober. Jeg skal derfor henvise til dette svar, hvor det frem-
går:
o
Helhedsplanen reducerer den langsigtede udfordring for de offentlige finanser
– den såkaldte hængekøjeudfordring – markant. Samtidig øger tiltagene i
Helhedsplanen arbejdsudbuddet frem mod 2020. Begge dele er afgørende
for, at der er plads til en lempeligere sti for den strukturelle saldo og dermed
råderumsbidraget på 5,3 mia. kr. i 2020 herfra, jf. s. 42 i DK2025 –
Et Stærkere Danmark.
o
I Stol på Danmark indgår ikke tiltag, som øger arbejdsudbuddet. Det
fremgår eksempelvis af s. 15, at ”Vi mener ikke, at tiden er til nye ar-
bejdsudbudsreformer”. Ligeledes fremgår det ikke af Stol på Danmark,
at der indgår tiltag, der markant mindsker det langsigtede pres på de of-
fentlige finanser.
o
Herudover angives det i Stol på Danmark, at der tages afsæt i den øko-
nomiske ramme, der er til rådighed i 2025 uden gennemførelse af yderligere
arbejdsudbudsreformer. På den baggrund er det råderum, som ligger i
grundforløbet for regeringens 2025-plan lagt til grund for beregningerne af
Stol på Danmark, herunder grundforløbets antagelse om balance i 2020.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/10-2016 om beregninger fra Finansministeriet, til finansministeren
1692131_0007.png
Side 7 af 7
Spørgsmål 4.
Om der er taget højde for, at Socialdemokratiet ikke budgetterer
med indtægterne fra jobreform fase 1 i sit 2025-oplæg og dermed heller ikke
skal bruge det økonomiske råderum til finansiering af en eventuel afskaffelse
af kontanthjælpsloftet?
Jeg har allerede svaret på spørgsmålet i svar på FIU spørgsmål 559
af 5. oktober. Jeg skal derfor henvise til dette svar, hvor det frem-
går:
o
Provenuet fra indførelse af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen på år-
ligt ca. 1 mia. kr., som regeringen ønsker at anvende til skattelettelser, er
ikke omtalt i Stol på Danmark og indgår således heller ikke i det bereg-
nede råderum i Stol på Danmark (finansieringsoversigten, s. 32).
o
Det vurderes på den baggrund – og i overensstemmelse med normal praksis
- at dette provenu heller ikke bør indgå i en vurdering af råderummet i Stol
på Danmark.
o
Såfremt det lægges til grund, at dette provenu ikke prioriteres til skattelet-
telser, som forudsat i aftalerne om kontanthjælpsloft, integrationsydelse og
straksindgreb, men i stedet prioriteres til at øge råderummet, vil råderum-
met i Stol på Danmark isoleret blive forhøjet med 1,2 mia. kr. i 2017,
1,1 mia. kr. i 2018 og 1,0 mia. kr. årligt fra 2019 og frem.
Spørgsmål 5.
Er det korrekt, at FIU alm. del-spørgsmål 559 vedrørende indtægter og
udgifter i Socialdemokratiets oplæg ”Stol på Danmark” blev stillet den 21. september 2016
og endnu ikke var besvaret den 27. september 2016, hvor Finansministeriet ellers havde gi-
vet Politiken sin vurdering af udgifter og indtægter i Socialdemokratiets ”Stol på Dan-
mark”?
Jeg har allerede svaret på spørgsmålet i svar på FIU spørgsmål 589
af 5. oktober. Jeg skal derfor henvise til dette svar, hvor det frem-
går:
o
I forbindelse med et interview til Politiken har jeg oplyst om vurderingen af,
hvordan Socialdemokratiets udspil vil påvirke råderummet i 2020 under
bestemte forudsætninger. Spørgsmål 559 stillet efter ønske fra Benny En-
gelbrecht (S) omhandler påvirkningen af den offentlige saldo i 2025 under
forudsætning af en række ændrede prioriteringer i forhold til grundforløbet.
Spørgsmålet vil blive besvaret indenfor de fastsatte frister.