Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1801864_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 567 (Alm. del) af
15.september 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor for-
målet forsvar (ifølge COFOG klassifikation 2) i den offentlige sektor i hvert kvar-
tal fra 2. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2017 i en tabel?
Desuden bedes ministeren fordele antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtager
indenfor formålet forsvar i den offentlige sektor i hvert kvartal fra 2. kvartal 2015
til og med 2. kvartal 2017 på følgende af forsvarets områder i en tabel (ifølge
COFOG klassifikation 2.1-2.5):
•Militært forsvar (COFOG klassifikation 2.1)
•Civilforsvar (COFOG klassifikation 2.2)
•Militærhjælp til udlandet (COFOG klassifikation 2.3)
•F&U inden for forsvar (COFOG klassifikation 2.4)
•Forsvar i.a.n. (COFOG klassifikation 2.5).
Svar
På baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik var der ca. 23.400 fuldtidsbe-
skæftigede lønmodtagere indenfor COFOG-hovedgruppe
2. Forsvar
i 2. kvartal
2017,
jf. tabel 1.
Opgørelsen går på tværs af de offentlige delsektorer og dækker
således hele sektoren
offentlig forvaltning og service.
Det bemærkes, at undergrupperne
2.3 Militærhjælp til udlandet
og
2.4 F&U inden for
forsvar
ikke fremgår særskilt af fordelingen i
tabel 1,
men i stedet er en del af kate-
gorien Øvrige
under hovedgruppe 2.
Det skyldes enten, at undergrupperne er meget
små, eller at Danmarks Statistik ikke har tilstrækkelige oplysninger til at danne
dem.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor formålet forsvar, til finansministeren
1801864_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for COFOG-gruppe
2. Forsvar
1.000 fuldtidsbeskæftigede
2. Forsvar
2.1 Militært forsvar
2.2 Civilforsvar
2.5 Forsvar i.a.n.
Øvrige under hovedgruppe 2
(inkl. uoplyst undergruppe)
15K2
23,2
19,9
1,0
2,3
0,0
15K3
23,2
19,9
1,0
2,3
0,0
15K4
23,4
20,0
1,0
2,4
0,0
16K1
23,3
21,1
0,9
1,4
0,0
16K2
23,5
21,1
0,8
1,6
0,0
16K3
23,5
21,1
0,8
1,5
0,0
16K4
23,5
21,2
0,8
1,5
0,0
17K1
23,3
22,0
0,7
0,6
0,0
17K2
23,4
22,1
0,7
0,6
0,0
Anm.: Formålet med Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik er offentliggørelse på COFOG-
hovedgruppeniveau. COFOG-undergrupper offentliggøres ikke og kvalitetsikres derfor heller ikke. Der tages
i øvrigt forbehold for kvaliteten på det detaljerede niveau.
Kilde: Særkørsel pba. Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik.
Det bemærkes, at tallene skal tolkes med store forbehold. Der er tale om ikke-
offentliggjorte tal, som er behæftet med usikkerhed, da Danmarks Statistik som
udgangspunkt ikke har kvalitetssikret datamaterialet på COFOG-
undergruppeniveau. Det indebærer bl.a., at udviklingen inden for en undergruppe
kan være påvirket af andre forhold end blot beskæftigelsesudviklingen og særligt
for de mindre kategorier er meget følsomme overfor ændringer i sammensætning
og opgørelser. Dertil kommer, at tallene er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede,
hvorfor fortolkninger på tværs af kvartalerne vanskelliggøres yderligere.
Tallene kan således generelt ikke fortolkes som konsekvensen af politiske priorite-
ringer og diskretionære beslutninger vedrørende beskæftigelsen på de pågældende
områder.
Det bemærkes endvidere, at niveauet for den offentlige beskæftigelse ikke i sig
selv er et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk
for hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte
fremfor fx privat ansatte eller igennem en mere teknologibaseret produktion.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse afhænger således af sammensætningen
af det offentlige forbrug, herunder hvordan de statslige, kommunale og regionale
institutioner anvender deres bevillinger på hhv. aflønning af ansatte og køb af
varer og tjenesteydelser fra den private sektor, som ligeledes indgår i produktionen
af den offentlige service. Der er derfor ikke en entydig sammenhæng mellem ud-
viklingen i den offentlige beskæftigelse og udviklingen i det offentlige forbrug.
Selvom der realt bliver tilført flere midler til den offentlige sektor over tid, giver
det sig ikke nødvendigvis udslag i en stigende offentlig beskæftigelse,
jf. figur 1
og
figur 2.
Hvis en større andel af det offentlige forbrug disponeres til varekøb, vil det såle-
des alt andet lige give mindre plads til udgifter til løn. Dette kan ikke tages som
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor formålet forsvar, til finansministeren
1801864_0003.png
Side 3 af 3
udtryk for, at den offentlige service bliver dårligere, men afspejler, at de offentlige
institutioner ændrer måden, hvorpå de producerer og leverer service til borgerne.
Figur 1
Den kvartalsvise offentlige beskæftigelse
1.000 personer
860
Figur 2
Det kvartalsvise offentlige forbrug
Mia. kr. (2017-priser)
560
Mia. kr. (2017-priser)
560
1.000 personer
860
840
840
540
540
820
820
520
520
800
800
500
500
780
780
480
480
760
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
760
460
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
460
Anm.: Den offentlige beskæftigelse er opgjort inkl. personer på orlov, og det reale offentlige forbrug er opgjort ved
inputmetoden.
Kilde: Danmarks Statistiks nationalregnskab, Økonomisk Redegørelse, august 2017 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister