Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 563 (Alm. del) af 14.
september 2017 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for samtlige de politiske aftaler og redegørelser mv.,
hvor IEA-scenarier for olieprisudviklingen benyttes, der er indgået og fremlagt,
siden IEA-450 ppm scenariet blev udviklet, hvor man ikke inkluderede dette
scenarie, men udelukkende benyttede IEA-NPS?
Svar
I svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 581 gøres rede for, at:
Olieprisforudsætningerne i de mellemfristede fremskrivninger er baseret på
dels IEA’s New Policies Scenario
(NPS), dels markedsforventningerne målt
ved futures-priser.
NPS-scenariet
er IEA’s centrale scenarie. Det er baseret på de enkelte landes
udmeldte CO2-reduktionsmål. Scenariet er således konsistent med, at de mel-
lemfristede fremskrivninger baseres på vedtagen og planlagt politik.
450 ppm scenariet indebærer aktuelt en oliepris frem mod 2025, der ca. svarer
til forudsætningen i
Opdateret 2025-forløb, august 2017.
Det skal bl.a. ses i lyset
af, at de mellemfristede olieprisforudsætninger inddrager markedsforventnin-
gerne via futures-priserne.
Det såkaldte 450 ppm scenarie blev første gang offentliggjort med
World Energy
Outlook 2008.
Scenariet har ikke været direkte anvendt til at fastlægge de centrale
olieprisforudsætninger i de mellemfristede fremskrivninger eller andre sammen-
hænge.
I det omfang, markederne forventer en udvikling, der modsvarer IEA’s
450 ppm-scenarie, kan dette være indirekte afspejlet i forudsætningerne, når der
lægges vægt på futures-priser.
Aftaler og redegørelser mv., der er indgået og fremlagt siden 2008, og hvor der
ikke eksplicit er lagt olieprisforudsætninger baseret på 450 ppm-scenariet til grund,
omfatter samtlige politiske aftaler, økonomiske redegørelser, konvergenspro-
grammer samt mellemfristede fremskrivninger siden 2008.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk