Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1829042_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 5. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 560 (Alm. del) af 13.
september 2017.
Spørgsmål
”Vil ministeren oplyse, hvordan det vil påvirke det økonomiske råderum i hvert år
frem til 2025 i mio. kr., hvis Danmark modtager 500 færre kvoteflygtninge om
året i perioden frem til 2025? Ministeren bedes desuden oplyse, hvad det samlede
nettobidrag til de offentlige finanser inkl. trækket på det offentlige forbrug vil væ-
re i hvert år frem til 2025 som følge af det lavere antal kvoteflygtninge.”
Svar
Samlet vil 500 færre kvoteflygtninge årligt i perioden 2018-2025 forøge det
finanspolitiske råderum med omkring 0,04 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Se
Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 13. september 2017
for en gennemgang
af antagelser og forudsætninger bag råderumsberegningen.
Den mindre tilstrømning af kvoteflygtninge mindsker samtidig det underliggede
demografiske pres på de offentlige serviceudgifter. Det vurderes isoleret set, at
det demografiske træk reduceres med samlet �½ mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1
1
.
Hertil kommer reducerede statslige udgifter til sagsbehandling af kvoteflygtninges
asylsag og transporten af kvoteflygtninge til Danmark, samt en række kommunale
udgifter til bl.a. danskuddannelse, aktive beskæftigelsestilbud og forskellige sociale
indsatser. Det mindsker det samlede udgiftspres inden for råderummet.
Det bemærkes, at 500 færre kvoteflygtninge om året i perioden 2018-2025 reelt
betyder, at Danmark ikke modtager nye kvoteflygtninge.
Regeringen har d. 8. november 2017 fremsat forslag til lov om ændring af udlæn-
dingeloven, hvor udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsæt-
te det faktiske årlige antal kvoteflygtninge ud fra kriterier som antal spontanasyl-
ansøgere og opholdstilladelser til asylansøgere de forrige år, samt hvordan udlæn-
dinge, som allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.
Det samlede demografiske træk beregnes på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM’s befolkningsprognose, der
årligt opdateres med nye forudsætninger for fertilitet, dødelighed samt ind- og udvandring.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 560: Spm. om hvordan det vil påvirke det økonomiske råderum i hvert år frem til 2025 i mio. kr., hvis Danmark modtager 500 færre flygtninge om året, til finansministeren
1829042_0002.png
Side 2 af 2
Med denne foreslåede ændring af udlændingeloven vil regeringen i løbet af året
kunne tage stilling til, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage. Inte-
grationsprognosen
2
for det pågældende år vil blive opdateret efter denne beslut-
ning, og udgangspunkt for hvert år vil fortsat være, at der på finansloven budget-
teres med, at Danmark modtager 500 kvoteflygtninge årligt.
I det lys vil der på forhånd ikke kunne indregnes en forbedring af det finanspoliti-
ske råderum fra et lavere antal kvoteflygtninge, ligesom der ikke er grundlag for på
forhånd at indregne et lavere antal kvoteflygtninge i den mellemfristede frem-
skrivning eller den befolkningsprognose, som ligger til grund for det demografiske
træk.
Tabel 1
Råderumsvirkning efter skat og tilbageløb i mio. kr., 2018-niveau
2018
Øgede skatteindtægter
Øgede udgifter til indkomst-
overførsler
Råderumsvirkning
-0,01
0,03
0,02
2019
-0,02
0,06
0,04
2020
-0,03
0,08
0,06
2021
-0,04
0,11
0,07
2022
-0,05
0,12
0,07
2023
-0,08
0,14
0,06
2024
-0,11
0,16
0,06
2025
-0,13
0,18
0,04
Memoposter:
Antal 18-64 årige
Beskæftigede 18-64 årige
Demografisk træk (mia. kr.)
-300
-0
-0,1
-600
-0
-0,1
-900
-0
-0,2
-1.150
-50
-0,2
-1.450
-150
-0,3
-1.750
-250
-0,3
-2.050
-350
-0,4
-2.350
-450
-0,5
Anm.: Beregningen af råderumsvirkningen er baseret på en fuldtælling af kvoteflygtninge i 2014 på baggrund af
lovmodellens datagrundlag, hvor udgifter til indkomstoverførlser samt skatteindtægter er opdelt på opholds-
tid blandt kvoteflygtninge i aldersgrupperne 0-17 år og 18-64 år. Der tages i fremskrivningen af de offentlige
indtægter og udgifter højde for at ydelsesniveaut i 2018-2025 er lavere end 2014 grundet indførelse af inte-
gratinosydelse. Skatteindtægter omfatter de samlede skattebetalinger forbundet med både erhvervs- og over-
førselsindkomst. Grundet afrunding kan råderummet afvige fra summen af skatteintægter og udgifter til
overførsler. Den skønsmæssige vurderinge af det reducerede demografiske træk er foretaget uden korrektion
for sund aldring og på gennemsnit for de to aldersgrupper 0-17 år og 18-64 år.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) udarbejder på baggrund af de seneste tal for antal asylansøgere og givne
opholdstilladelser en integrationsprognose for perioden omfattet af udgiftslofterne. Integrationsprognosen anvendes i
UIMs skøn for antal modtagere af integrationsydelse samt som input i Danmarks Statistiks og DREAMs befolkningsprog-
nose, som danner grundlag for Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.