Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1829044_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 5. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 13.
september 2017.
Spørgsmål
”Vil ministeren oplyse, hvordan det
vil påvirke det økonomiske råderum i hvert år
frem til 2025 i mio. kr., hvis Danmark modtager 500 flere kvoteflygtninge om året
i perioden frem til 2025? Ministeren bedes desuden oplyse, hvad det samlede net-
tobidrag til de offentlige finanser inkl. trækket på det offentlige forbrug vil være i
hvert år frem til 2025 fra de ekstra kvoteflygtninge.”
Svar
For besvarelsen er det lagt til grund, at de 500 flere kvoteflygtninge årligt vedrører
perioden 2018-2025. Der tages skønsmæssigt højde for dødelighed og fertilitet
blandt de nytilkomne kvoteflygtninge. Det forudsættes beregningsteknisk, at gen-
udvandring ikke finder sted.
I besvarelsen anvendes aldersfordelingen blandt nytilkomne kvoteflygtninge på
baggrund af registerdata for perioden 2012-2014. I den periode udgjorde børn og
unge i alderen 0-17 år godt 40 pct. af de nytilkomne kvoteflygtninge, mens de
resterende knap 60 pct. var i den erhvervsaktive alder 18-64 år. Under disse forud-
sætninger vil en årlig mertilgang af 500 kvoteflygtninge medføre en befolkningstil-
vækst på ca. 4.050 personer i 2025, heraf ca. 2.350 i alderen 18-64 år,
jf. figur 1.
Til beregning af virkningen på de offentlige finanser anvendes 2014-oplysninger
om kvoteflygtninges erhvervsindkomst, træk på overførselsindkomster mv.
1
Den øgede tilgang af kvoteflytninge påvirker den offentlige saldo i negativ retning.
Saldovirkningen forbundet med kvoteflygtninge er størst i ankomståret og aftager
jo længere tid, de har opholdt sig i Danmark, da deres tilknytning til
arbejdsmarkedet gradvist forbedres,
jf. figur 2.
Den øgede beskæftigelse blandt
kvoteflygtningene medfører gradvist stigende skatteindtægter over tid samtidig
med, at de offentlige udgifter til indkomstoverførsler reduceres (integrationsydel-
se, børnefamilieydelse og SU).
1
Udgifterne til overførselsindkomster er opregnet til 2018-niveau og korrigeret for indførelsen af integrationsydelsen i
september 2015.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om, hvordan det vil påvirke det økonomiske råderum i hvert år frem til 2025 i mio. kr., hvis Danmark modtager 500 flere kvoteflygtninge om året, til finansministeren
1829044_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Antal kvoteflygtninge opdelt på aldersgrupper,
2018-2025
Personer
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
Figur 2
Opholdstidsfordelt beskæftigelsesfrekvens blandt
18-64 årige kvoteflygtninge
Besk. pct
50
45
40
Besk. pct
50
45
40
Personer
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
35
30
25
20
15
35
30
25
20
15
10
5
0
0
1
2
3
4
5
6
10
5
0
7
Opholdstid
0
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
0
18-64 årige
0-17 årige
Anm.: I
figur 1
tages der højde for fertilitet og dødelighed. Genudvandring forudsættes ikke at finde sted.
Beskæftigelsesfrekvensen i
figur 2
er beregnet som den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens blandt 18-64
årige kvoteflygtninge i 2014 på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). For kohorten
med opholdstid på 5 år i 2014, hvor data ser ud til at være påvirket af støj, anvendes en interpoleret
beskæftigelsesfrekvens beregnet som et simpelt gennemsnit af beskæftigelsesfrekvensen blandt
kvoteflygtninge med opholdstid på 4 og 6 år. Efterfølgende er beskæftigelsesfrekvensen medioficeret.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag
Samlet vil en årlig mertilstrømning af 500 kvoteflygtninge i perioden 2018-2025
svække det finanspolitiske råderum. Reduktionen af råderummet topper ved ca.
0,07 mia i 2022 og aftager til 0,04 mia. kr i 2025, i takt med at beskæftigelsen
blandt de tilkomne flygtninge øges.
Tabel 1
Råderumsvirkning efter skat og tilbageløb i mia. kr., 2018-niveau
2018
Øgede skatteindtægter
Øgede udgifter til ind-
komstoverførsler
Råderumsvirkning
0,01
-0,03
-0,02
2019
0,02
-0,06
-0,04
2020
0,03
-0,08
-0,06
2021
0,04
-0,11
-0,07
2022
0,05
-0,12
-0,07
2023
0,08
-0,14
-0,06
2024
0,11
-0,16
-0,06
2025
0,13
-0,18
-0,04
Memoposter:
Antal 18-64 årige
Beskæftigede 18-64 årige
Demografisk træk (mia. kr.)
300
0
0,1
600
0
0,1
900
0
0,2
1.150
50
0,2
1.450
150
0,3
1.750
250
0,3
2.050
350
0,4
2.350
450
0,5
Anm.: Beregningen af råderumsvirkningen er baseret på en fuldtælling af kvoteflygtninge i 2014 på baggrund af
lovmodellens datagrundlag, hvor udgifter til indkomstoverførlser samt skatteindtægter er opdelt på opholds-
tid blandt kvoteflygtninge i aldersgrupperne 0-17 år og 18-64 år. Der tages i fremskrivningen af de offentlige
indtægter og udgifter højde for at ydelsesniveaut i 2018-2025 er lavere end 2014 grundet indførelse af inte-
gratinosydelse. Skatteindtægter omfatter de samlede skattebetalinger forbundet med både erhvervs- og over-
førselsindkomst. Grundet afrunding kan råderummet afvige fra summen af skatteintægter og udgifter til
overførsler. Den skønsmæssige vurdering af det øget demografiske træk er foretaget uden korrektion for
sund aldring og på gennemsnit for de to aldersgrupper 0-17 år og 18-64 år.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om, hvordan det vil påvirke det økonomiske råderum i hvert år frem til 2025 i mio. kr., hvis Danmark modtager 500 flere kvoteflygtninge om året, til finansministeren
1829044_0003.png
Side 3 af 3
Virkningen på det finanspolitiske råderum er dermed samlet set begrænset, hvilket
skal ses i sammenhæng med de modsatrettede effekter på skatteindtægterne og
overførselsudgifterne.
Den øgede tilgang af kvoteflygtninge øger herunder også presset på de offentlige
serviceudgifter. Således vurderes det isoleret set, at det demografiske træk øges
med ca. �½ mia. kr. frem mod 2025,
jf. tabel 1
2
.
Udover ovenstående virkning på råderummet og øget demografisk træk på offent-
lige serviceydelser afholder staten bl.a. udgifter til sagsbehandling af kvoteflygt-
ninges asylsag og transport af kvoteflygtninge til Danmark. Herudover kompense-
rer staten kommunerne for en række udgifter til bl.a. danskuddannelse, aktive
beskæftigelsestilbud og forskellige sociale indsatser. Sådanne udgifter skaber lige-
ledes et øget pres inden for råderummet i den offentlige økonomi.
Regeringen har d. 8. november 2017 fremsat forslag til lov om ændring af udlæn-
dingeloven, hvor udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsæt-
te det faktiske årlige antal kvoteflygtninge ud fra kriterier som antal spontanasyl-
ansøgere og opholdstilladelser til asylansøgere de forrige år, samt hvordan udlæn-
dinge, som allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.
Med denne foreslåede ændring af udlændingeloven vil regeringen i løbet af året
kunne tage stilling til, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage. Inte-
grationsprognosen
3
for det pågældende år vil blive opdateret efter denne beslut-
ning, og udgangspunkt for hvert år vil fortsat være, at der på finansloven budget-
teres med, at Danmark modtager 500 kvoteflygtninge årligt.
I det lys vil der på forhånd ikke kunne indregnes et ændret antal kvoteflygtninge i
det finanspolitiske råderum, ligesom der ikke er grundlag for på forhånd at ind-
regne et ændret antal kvoteflygtninge i den mellemfristede fremskrivning eller den
befolkningsprognose, som ligger til grund for det demografiske træk.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Det samlede demografiske træk beregnes på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM’s
befolkningsprognose, der
årligt opdateres med nye forudsætninger for fertilitet, dødelighed samt ind- og udvandring.
3
Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) udarbejder på baggrund af de seneste tal for antal asylansøgere og givne
opholdstilladelser en integrationsprognose for perioden omfattet af udgiftslofterne. Integrationsprognosen anvendes i
UIMs skøn for antal modtagere af integrationsydelse samt som input i Danmarks Statistiks og DREAMs befolkningsprog-
nose, som danner grundlag for Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.
2