Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1791113_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 558 (Alm. del) af 13.
september 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 525 og i figur
2.7 og 2.8 i regeringens skatteudspil ”Sådan forlænger vi opsvinget” er medregnet
effekten af de besparelser på 5 mia. kr. på overførselsområdet, som skal være med
til at finansiere regeringens skatteudspil? I forlængelse heraf ønskes det oplyst,
hvordan besparelserne på 5 mia. kr. på overførselsområdet påvirker den disponib-
le indkomst fordelt på indkomstdeciler.
Svar
Såvel svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 525 af 30. august som figur 2.7 og
figur 2.8 i regeringens skatteudspil tager udgangspunkt i lempelserne præsenteret i
”Sådan forlænger vi opsvinget”.
Lempelserne finansieres via de afsatte puljer i forbindelse med Jobreformens fase
I, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, midler afsat på finanslovforslaget for
2018 samt via bidrag fra det finanspolitiske råderum og fra justeringer af overfør-
selsområdet.
Den konkrete udmøntning af de 5¼ mia. kr. fra justeringer af overførselsområdet,
som blandt andet kan omfatte ændrede optjeningsprincipper eller opholdskrav i
ydelsessystemet, fastlægges i forbindelse med politiske forhandlinger.
Da fordelingsvirkningen vil afhænge af, hvordan justeringerne udmøntes, vurderes
det ikke muligt på forhånd at angive en fordelingsvirkning af disse justeringer af
overførselsområdet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk