Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1796605_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 4400
Doknr.
486128
Dato
02-10-2017
Folketingets Finansudvalg har d. 14. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
556 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 556:
Vil ministeren opgøre uligheden målt ved Gini-koefficienten set over et livsforløb?
Svar:
Når man opgør indkomstforskellene på baggrund af indkomstoplysninger i et enkelt år,
vil en del af indkomstforskellene skyldes aldersbetingede indkomstforskelle, der kan
henføres til fx studietid og tilbagetrækning, samt midlertidige indkomstudsving, som
kan skyldes fx kortvarig ledighed.
Ved at betragte indkomstfordelingen over livsforløb tages højde for aldersbetingede
indkomstforskelle og midlertidige indkomstudsving, hvorfor indkomstforskellene er
væsentligt mindre i et livsperspektiv end i ét enkelt år, jf. tabel 1. Indkomstforskellene
set over livsforløb afspejler blandt andet forskelle i personlige forudsætninger og kon-
sekvenser af forskellige valg i forbindelse med uddannelse, karriere, arbejdstimer,
tilbagetrækning mv.
Tabel 1
Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten i 2015 og over livsforløb
Gini-koefficient, pct.
2015
Livsforløb
27,9
16,7
Anm.: Gini-koefficienten er beregnet på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster. Metoden til dannelse af
”fiktive”
livsforløb fremgår af boks 5.2 i
Fordeling og incitamenter 2017,
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der findes ikke indkomstoplysninger, der dækker hele livsforløb, og selv om sådanne
oplysninger var tilgængelige, ville de være svære at fortolke i et samtidigt eller fremad-
rettet perspektiv. De observerede indkomstforskelle ville afspejle samfundsmæssige
forhold, der ikke længere er gældende, som lovgivning, arbejdsmarkedstilknytning mv.
Opgørelsen af indkomstforskellene
over livsforløb er i stedet baseret på ”fiktive” livs-
forløb.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll