Folketingets Finansudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 4400
Doknr.
486128
Dato
02-10-2017
Folketingets Finansudvalg har d. 14. september stillet følgende spørgsmål nr. 555
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 555:
Vil ministeren opgøre uligheden målt ved Gini-koefficienten i alle landets kommuner?
Svar:
Den ønskede opgørelse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i de enkel-
te kommuner er præsenteret i tabel 1.
Opgørelsen bør fortolkes med forsigtighed. Niveauet for indkomstforskellene i en
kommune kan eksempelvis falde/stige markant i en kommune fra et år til det andet.
Det hænger blandt andet sammen med, at antallet af personer i mange kommuner er
relativt lavt, og små ændringer i populationen, fx som følge af fra- og tilflytning, kan
således have væsentlig betydning. Valget af opgørelsesmetode, datagrundlag mv.
kan også have stor betydning for de beregnede indkomstforskelle og i nogle tilfælde
være afgørende for, om indkomstforskellene er størst i den ene eller anden kommune.