Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 529 (Alm. del) af 31.
august 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvor meget vil en gennemsnitlig topskattebetaler med en indkomst på 1 mio. kr.
få i skattelettelse som følge af udspillet ”Sammen om fremtidens virksomheder”?
Svar
Erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
skønnes fuldt
indfaset at indebære en samlet skattelempelse på knap 1.900 kr. (2018-niveau) for
en gennemsnitlig topskatteyder (topskatteyder efter 2018-regler).
1
En gennemsnit-
lig topskatteyder i 2018 skønnes at have en bruttoindkomst på godt 860.000 kr. og
et topskattegrundlag på godt 754.000 kr. For en skatteyder med en bruttoind-
komst på omkring 1 mio. kr. (2018-niveau) skønnes erhvervs- og iværksætterud-
spillet
Sammen om fremtidens virksomheder
fuldt indfaset at indebære en samlet skatte-
lempelse på godt 3.100 kr.
2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
I den samlede skattelempelse er indregnet virkningerne af initiativerne nr. 1-4, 6, 14 og 18 fra erhvervs- og iværksætterud-
spillet
Sammen om fremtiden virksomheder.
Initiativerne indebærer samlet set et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2.230 mio.
kr. fuldt indfaset (opgjort inklusiv forhøjelse af grænsen for tildeling af skattefrie medarbejderaktier, der i stedet beskattes
som aktieindkomst, fra 10 pct. til 20 pct. for alle virksomheder, som finansieres på FFL18). Hertil kommer virkningerne af
initiativ nr. 11 og 15, som endnu ikke er konkretiseret og derfor ikke indregnes i fordelingsberegningerne. Det bemærkes, at
den samlede fordelingsvirkning af initiativerne 1-3 afhænger af, i hvilken rækkefølge personer med aktieindkomst antages at
placere deres aktiebeholdning i de tre beskatningsordninger, jf. også besvarelsen af FIU 528 (alm. del) af 31. august. Det er
lagt til grund, at personer med aktieindkomst først anvender aktiesparekontoen og dernæst laveste trin i den nuværende
aktieindkomstskat. Investorfradraget antages fordelt svarende til aktieindkomst over progressionsgrænsen.
2
Bruttoindkomsten er her opgjort som personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag tillagt aktieindkomst og positiv
nettokapitalindkomst. Gennemsnittet er opgjort for bruttoindkomster i intervallet 950.000 kr. til 1.058.000 kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk