FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministeren vil opdatere og redegøre for effekten på BNP og arbejdsudbud af de aftaler, regeringen har indgået og fået vedtaget ved lov siden regeringsskiftet 28. juni 2015, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. september 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 527 (Alm. del) af 31.

august 2017 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere og redegøre for effekten på BNP og arbejdsudbud af de

aftaler, regeringen har indgået og fået vedtaget ved lov siden regeringsskiftet 28.

juni 2015? Effekten bedes vist frem til dags dato og frem til 2025, herunder både

samlet effekt og isoleret effekt for hvert vedtagne tiltag. Svaret bedes opstillet i en

tabel.

Svar

Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der gennemført en række initiativer, der øger

velstanden (BNP) gennem højere strukturel beskæftigelse (arbejdsudbuddet) og

øget produktivitet. I alt skønnes gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i

juni 2015 at løfte strukturelt BNP i 2025 med knap 7 mia. kr.

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger velstanden

gennem højere strukturel beskæftigelse, skønnes samlet set at øge den strukturelle

beskæftigelse med ca. 3.000 fuldtidspersoner, hvilket skønsmæssigt svarer til et

løft i strukturelt BNP på 2�½ mia. kr. Heri indgår et negativt bidrag fra justeringen

af 2010-dagpengereformen i

Aftale om et tryggere dagpengesystem, 2015

(V, S, DF) på

ca. -850 personer,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at der i aftalen

Flere år på arbejdsmarkedet

alene er indregnet effekt

på den strukturelle beskæftigelse af forslaget om mulighed for skattefri udbetaling

af efterlønsbidrag. Der indgår en række yderligere forslag i aftalen, som kan have

positive virkninger på arbejdsudbuddet i form af senere tilbagetrækning. Det har

imidlertid ikke været muligt på forhånd at fastlægge konkrete skøn for arbejdsud-

budsvirkningerne af disse forslag. Det skyldes, at der ikke har været et tilstrække-

ligt empirisk grundlag herfor

Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, som kan indregnes på

forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Det vil dog først være muligt

at disponere over sådanne midler, når de positive effekter på beskæftigelsen og de

I notatet

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet (offentliggjort på fm.dk)

er der redegjort nærmere for Finansministe-

riets principper for beregning af adfærdsændringerne, herunder arbejdsudbudseffekter.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministeren vil opdatere og redegøre for effekten på BNP og arbejdsudbud af de aftaler, regeringen har indgået og fået vedtaget ved lov siden regeringsskiftet 28. juni 2015, til finansministeren

Side 2 af 3

offentlige finanser kan konstateres. Effekterne indregnes dermed først i de mel-

lemfristede fremskrivninger i takt med, at de indtræder.

Det samme forhold

–

begrænset empirisk grundlag

–

gjorde sig også gældende i

forhold til to- og trepartsaftalerne fra 2015, hvor der tages en række initiativer,

herunder at flygtninge som udgangspunkt mødes som jobparate i beskæftigelses-

systemet og den nye integrationsgrunduddannelse (IGU). Disse initiativer vil lige-

ledes kunne bidrage til øget beskæftigelse, men er ikke omfattet af tabel 1. I marts

2017 blev 58 pct. af integrationsydelsesmodtagerne visiteret som jobparate mod

blot 7 pct. i samme måned året før. Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt flygtninge

i alderen 16-64 år er steget fra 9,4 pct. i 3. kvartal 2015 til 24,4 pct. i 2. kvartal

2017,

jf. Danmarks Statistisk

(sæsonkorrigerede tal).

Tabel 1

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse

Fuldtidspersoner

Gennemførte initiativer

Jobreform fase I

(kontanthjælpsloft)

Integrationsydelse

Aftale om et tryggere dagpengesystem

FL16 (lavere registreringsafgift)

FL17 (lavere registreringsafgift)

PSO-aftalen

Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet

I alt

BNP effekt, mia. kr.

700

500

-850

700

450

750

700

3.000

2�½

Anm. Enkelt tiltag er afrundet til nærmeste hele gange 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Regeringen har desuden gennemført en række initiativer, der øger velstanden ved

at styrke erhvervslivets rammevilkår og produktivitetsudviklingen. Det gælder

navnlig PSO-aftalen, fødevare- og landbrugspakken samt modernisering af

planloven. Samlet set vurderes de gennemførte initiativer at øge strukturelt BNP

med godt 4 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Side 3 af 3

Tabel 2

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der via øget produktivitet løfter strukturelt BNP

BNP-effekt, mia. kr.

Gennemførte initiativer

Modernisering af planlov

Vækst i hele Danmark

–

øvrige initiativer

Fødevare- og landbrugspakke

Udbudslov

FL16

PSO-aftalen

I alt

0,7

0,2

1,2

0,2

0,4

1,5

4,2

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Dansk økonomi er inde i et opsving og beskæftigelsen har været støt stigende i en

årrække. Et stigende antal virksomheder melder imidlertid allerede nu om rekrut-

teringsudfordringer. Nye reformer som øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpo-

tentialet vil kunne styrke og forlænge opsvinget i dansk økonomi og mindske risi-

koen for, at der på ny opstår pres på arbejdsmarkedet, som bremser fremgangen i

økonomien.

Regeringen ønsker at fortsætte det seneste årtis reformkurs, som med blandt an-

det tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har været grundlaget for de seneste års frem-

gang i beskæftigelsen.

Vækst og velstand 2025

har regeringen således fremlagt en målsætning om at øge

den strukturelle beskæftigelse med 55-60.000 personer og løfte velstanden (målt

ved BNP) med i alt 80 mia. kr. frem mod 2025. Regeringen har anvist fem veje til

indfrielse af beskæftigelsesmålet, herunder større incitament til at arbejde og færre

på offentlig forsørgelse. Derudover kan tidligere indtræden på arbejdsmarkedet

for unge, flere aktive år på arbejdsmarkedet og international rekruttering bidrage

til at øge arbejdsudbuddet.

Regeringen vil løbende fremlægge nye udspil som målrettet styrker grundlaget for

vækst og beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister