Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1784074_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 523 (Alm. del) af 23.
august 2017
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 24/8 2017 om statslån
til almene boliger, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål AY.
Svar
Det talte ord gælder
Jeg er ikke enig i, at der i rapporten om ”Den almene boligsektors
effektivisering” er en
”advarsel”
mod at omlægge den almene boligsektors
realkreditlån til statslån. Men det er rigtigt, at der udtrykkes en række
forbehold. Og det er også rigtigt, at den samlede konklusion i 2014 på
forbeholdene var
ikke
at anbefale en omlægning.
Regeringen har nu lavet en model, som håndterer de forbehold der var i
rapporten, og som samtidig giver en besparelse, der kan bruges til andre
formål.
De almene lejere berøres ikke af omlægningen. Deres huslejer vil være
uændrede.
Antallet af vindere af udbuddet og frekvensen mellem udbuddene er under
konsolidering. Det skal naturligvis sikres, at der ikke opstår monopol på
markedet.
1. Forbehold i rapporten vedrørende at lade staten administrere lånene
Det primære forbehold i rapporten vedrører at lade staten administrere lånene
selv, da det vil indebære, at staten skal etablere en kreditadministration, og idet
der er stor usikkerhed omkring omkostningerne ved dette:
Fra rapporten side 14:
En model med statslån vil indebære, at staten fremover vil skulle administrere udlån til det
almene byggeri. Hvis staten kan administrere det almene udlån billigere end kreditsektoren
og dermed sikre lavere realkreditgebyrer, er der potentielt en besparelse at opnå. Det er dog
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 24/8 2017 om statslån til almene boliger, til finansministeren
Side 2 af 4
ikke sikkert, at staten vil kunne administrere lånene ligeså omkostningseffektivt som
realkreditinstitutterne, blandt andet fordi staten skal etablere en kreditadministration med
langt mindre volumen end i de store realkreditinstitutter.
Regeringen deler bekymringen omkring, at staten selv skal etablere en helt ny
administration. Det er derfor
ikke
en del af regeringens forslag.
I regeringens forslag til finansiering af almene boliger bliver kreditvurderings
og administrationsopgaven sendt i udbud, så det ikke vil være staten, der
varetager denne opgave. Men vinderen af udbuddet.
Vinderen af udbuddet står selv for at tilvejebringe finansiering af 10 pct. af
lånet og får samtidig kreditrisikoen på de sikreste (ugaranterede) 10 pct. af
gælden, ligesom realkreditinstitutterne i dag har kreditrisikoen på en andel af
udlånet.
Det betyder, at vinderen af udbuddet har ”hånden på kogepladen”,
hvilket sikrer kvaliteten i kreditvurderingen. Ligesom i det nuværende system.
Vinderen af udbuddet overtager også realkreditinstitutternes nuværende
femtedel i den såkaldte femtedelsordning, som anvendes i de tilfælde, hvor en
boligafdeling er i økonomiske vanskeligheder.
Regeringens model minder således om "den nuværende model", da det er
vinderne af udbuddet, der foretager kreditvurdering og administration af
udlånet og fortsat har en vis kreditrisiko
–
dog lidt mindre end i dag.
Derudover er den eneste forskel, at administratoren (f.eks. et realkreditinstitut)
tilvejebringer hovedparten af udlånsmidlerne via et genudlån i staten, og for 10
pct. vedkommende ved at udstede egne obligationer.
2. Forbehold om lavere likviditet i realkreditobligationsserier.
Rapportens forbehold om risiko for lavere likviditet i realkreditobligationsserier
skal ses i
lyset af, at realkreditmarkedet siden 2014, hvor rapporten blev skrevet, er
vokset med omkring 125 mia. kr. Så den bekymring mener jeg ikke længere er
aktuel.
Derudover bemærkes det, at den almene sektor har spredt sin låntagning
udover mange obligationsserier ved flere realkreditinstitutter.
Danske Bank har 30. juni 2017 lavet en analyse, der viser, at realkreditrenterne
faldt lidt efter den nye model for den almene sektor blev præsenteret. Det
indikerer, at der ikke er nogen negativ effekt.
3.
Forbehold om, at ØMU-gælden vil stige, og at det vil reducere spillerummet op til
traktatens grænse på 60 pct. af BNP.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 24/8 2017 om statslån til almene boliger, til finansministeren
Side 3 af 4
Rapporten bemærker at statens bruttogæld vil stige, hvis staten skal
tilvejebringe finansiering til almene boliger. Det er korrekt.
Dansk økonomi er nu så sund, at staten kan øge sin bruttogæld ved at udstede
obligationer til at finansiere udlån til almene boliger.
Den danske ØMU-gæld er nu på så lavt et niveau, at dansk økonomi godt kan
bære regeringens forslag. Regeringen har gennemgået ratingbureauernes
regnemetoder, for at sikre sig at regeringens forslag ikke giver anledning til
nedgradring af statens AAA-rating. Regeringens ville ikke foreslå dette, hvis
det betød at en lavere kreditvurderingen af dansk økonomi.
Siden rapporten blev skrevet er Danmarks ØMU-gæld faldet fra ca. 44 pct. til
lige under 38 pct. ultimo 2016.
I den seneste økonomisk redegørelse fra maj 2017 skønnes ØMU-gælden at
falde yderligere til under 36 pct. ultimo 2018.
Det var de tre forbehold fra rapporten. Jeg mener, regeringen har taget
forbeholdene alvorligt og fået konstrueret en god model, som f.eks. indebærer,
at staten ikke selv skal stå for administrationen.
Vedrørende skønnet for rentebesparelsen
I rapporten skønnes rentebesparelsen umiddelbart til at ligge mellem 0,5 pct.
til 1 pct.
På side 14 i rapporten står der:
Finansiering med statslån vil med stor sandsynlighed føre til en besparelse på
renteomkostningerne sammenlignet med den nuværende model baseret på realkeditlån. Hvor
stor en besparelse, der er tale om, er dog vanskeligt at opgøre. Med forbehold for den
betydelige usikkeerhed, der er knyttet til beregningerne, kan det umiddelbare
besparelsespotentiale på renteomkostningerne estimeres til omkring �½-1 pct.point ved
omlægning til finansiering med statslån
Det umiddelbare besparelsespotentiale på renteomkostningerne på �½-1 pct.
point er nu justeret til et centralt skøn på 0,8 pct. efter detaljerede beregninger.
Det nuværende skøn for rentebesparelsen ligger indenfor rapportens interval.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 24/8 2017 om statslån til almene boliger, til finansministeren
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister