Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1860011_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 522 (Alm. del) af 21.
august 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvad vil provenuvirkningen for de offentlige kasser være ved at afskaffe den
maksimale beløbsgrænse for beskæftigelsesfradraget i hhv. umiddelbar varig virk-
ning, og efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd? Ministeren bedes endvi-
dere oplyse fordelingsvirkningen af initiativet opgjort ved ændring af Gini-
koefficienten, og ændringen i den disponible indkomst (kr. og pct.) opdelt på ind-
komstdeciler.
Svar
En afskaffelse af den maksimale beløbsgrænse for beskæftigelsesfradraget vurde-
res at medføre et umiddelbart provenutab på 8.275 mio. kr. som følge af lavere
skatteindtægter,
jf. tabel 1.
Af dette er der et tilbageløb på 2.025 mio. kr. i form af
øgede indtægter fra moms og afgifter.
Afskaffelsen af den maksimale beløbsgrænse for beskæftigelsesfradraget indebærer
en nedsættelse af marginalskatten for beskæftigede med en årlig bruttoindkomst
over ca. 350.500 kr. Tiltaget vurderes på den baggrund at bidrage til et øget ar-
bejdsudbud blandt denne gruppe af beskæftigede.
Det dynamiske provenu fra tiltaget kan opgøres til godt 1.730 mio. kr. i 2018. Det
samlede provenutab ved tiltaget kan således opgøres til 4.515 mio. kr. efter tilba-
geløb og adfærd.
Det skal bemærkes, at opgørelsen tager udgangspunkt i en ændring i forhold til
gældende skatteregler, når disse er fuldt indfaset i 2025. De ændringer, der følger
af
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
indgår
således ikke i opgørelsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om, hvad provenuvirkningen for de offentlige kasser vil være ved at afskaffe den maksimale beløbsgrænse for beskæftigelsesfradraget i hhv. umiddelbar varig virkning, til finansministeren
1860011_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Provenuvirkninger af en afskaffelse af den maksimale beløbsgrænse for beskæftigelsesfradraget
Umiddelbart
provenutab
(mio. kr.)
Afskaffelse af
beløbsgrænse
-8.275
Dynamisk
provenu Provenutab efter tilbage-
(mio. kr.) løb og adfærd (mio. kr.)
1.730
-4.515
Tilbageløb
(mio. kr.)
2.025
Ændring i Gini
(pct.-point)
0,3
Anm: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i gældende 2025-skatteregler i 2018-niveau. Den maksimale
beløbsgrænse er i udgangspunktet 37.400 kr. efter gældende regler i 2025 opgjort i 2018-niveau..
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Da skattelempelsen fra tiltaget vedrører personer med en indkomst over ca.
350.500 kr., er virkningen på de disponible indkomster størst blandt personer med
indkomst i den øvre del af fordelingen
1
. Således, kan omtrent halvdelen af den
samlede umiddelbare lempelse henføres til de 10 pct. af befolkningen med de hø-
jeste disponible indkomster. Den årlige lempelse for disse personer udgør gen-
nemsnitligt godt 7.100 kr., svarende til en stigning i disponibel indkomst på 1,8
pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Fordelingsvirkninger af en afskaffelse af den maksimale beløbsgrænse for beskæftigelsesfradraget
Gennemsnitlig
disponibel indkomst
67.840
111.110
133.010
142.230
155.020
168.200
185.020
208.450
242.990
395.250
180.910
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlet
Kr.
15
35
85
190
410
715
1.180
1.745
2.590
7.135
1.410
Pct.
0,0
0,0
0,1
0,2
0,3
0,5
0,7
0,9
1,1
1,8
0,8
Anm.: Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler ud fra deres familieækvivalerede disponible indkomst. Den anførte
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på basis af en ligelig fordeling af familiens disponible
indkomst på familiens medlemmer. Tilsvarende er den gennemsnitlige skattelempelse i kroner opgjort som
familiens lempelse fordelt ligeligt på familiens medlemmer, mens den gennemsnitlige lempelse i pct. er
opgjort som virkningen på den familieækvivalerede disponible indkomst.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Den opgjorte relative virkning på den disponible indkomst afspejler sig i, at tilta-
get vurderes at øge indkomstforskellene, målt ved Gini-koefficienten, med 0,3
pct.-point,
jf. tabel 1 ovenfor.
1
Det bemærkes, at personerne er inddelt i indkomstdeciler på baggrund af den familieækvivalerede disponible indkomst.
Da denne afviger fra den enkeltes indkomstgrundlag for beskæftigelsesfradraget kan det forekomme, at personer i de lave
indkomstdeciler har fuldt beskæftigelsesfradraget og dermed kan få gavn af tiltaget.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om, hvad provenuvirkningen for de offentlige kasser vil være ved at afskaffe den maksimale beløbsgrænse for beskæftigelsesfradraget i hhv. umiddelbar varig virkning, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister