Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1860005_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 521 (Alm. del) af 21.
august 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvad vil provenuvirkningen for de offentlige kasser være ved en sænkelse af det
skrå skatteloft med hhv. �½, 1, 1�½ og 2 pct.point? I svaret bedes ministeren samti-
dig oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler både som den procentvise
ændring og som krone-øre virkning af den disponible indkomst. Ministeren bedes
oplyse den gennemsnitlige disponible indkomst i decilerne.
Svar
En sænkelse af det skrå skatteloft med 0,5 pct.-point i 2018 vurderes at give an-
ledning til et umiddelbart provenutab på 280 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Af dette er der et
tilbageløb på 70 mio. kr. i form af øgede indtægter fra moms og afgifter.
Sænkelsen af det skrå skatteloft indebærer en nedsættelse af marginalskatten for
topskatteydere i kommuner med en skatteprocent på mere end 24,87 pct. Hertil
kommer topskatteydere i kommuner, som med en nedsættelse bliver omfattet af
det skrå skatteloft. En nedsættelse af det skrå skatteloft vurderes på den baggrund,
at bidrage til et øget arbejdsudbud blandt topskatteydere.
Det dynamiske provenu fra en sænkelse af det skrå skatteloft med 0,5 pct.-point
kan opgøres til 90 mio. kr. i 2018. Det samlede provenutab ved en sænkelse af det
skrå skatteloft med 0,5 pct.point opgøres således til 120 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd.
Det kan bemærkes, at godt 20 kommuner har en skatteprocent under det nuvæ-
rende skrå skatteloft, og at tre kommuner fortsat ligger under loftet efter en ned-
sættelse med 2 pct.-point. I disse tre kommuner har nedsættelsen af skatteloftet
således ingen umiddelbar betydning for skattebetalingen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om, hvad provenuvirkningen for de offentlige kasser vil være ved en sænkelse af det skrå skatteloft, til finansministeren
1860005_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Provenuvirkninger af en sænkelse af det skrå skatteloft
Umiddelbart prove-
nutab (mio. kr.)
-280
-605
-1.010
-1.460
Tilbageløb
(mio. kr.)
70
150
250
355
Dynamisk provenu
(mio. kr.)
90
190
310
440
Provenutab efter tilbageløb
og adfærd (mio. kr.)
-120
-265
-455
-660
Sænkelse
0,5 pct.-point
1 pct.-point
1,5 pct.-point
2 pct.-point
Anm: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i gældende 2025-skatteregler i 2018-niveau. Det skrå skatte-
loft for personlig indkomst er i udgangspunktet 52,07 pct. i 2018. Det skrå skatteloft for kapitalindkomst er
42 pct., og ændres ikke.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Da skattelempelsen fra tiltaget vedrører topskatteydere, er virkningen på de di-
sponible indkomster størst blandt indkomstgrupper med de højeste disponible
indkomster
1
. Således, kan 72 pct. af den samlede umiddelbare lempelse henføres
til de 10 pct. af befolkningen med de højeste disponible indkomster. Den årlige
lempelse for disse personer udgør gennemsnitligt knap 350 kr., svarende til en
stigning i den disponible indkomst på 0,1 pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Fordelingsvirkninger af en sænkelse af det skråskatteloft
0,5 pct.-point
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlet
Disponibel
indkomst
67.840
111.110
133.010
142.230
155.020
168.200
185.020
208.450
242.990
395.250
180.910
Kr.
0
0
0
0
5
5
15
35
75
350
50
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
1 pct.-point
Kr.
0
0
0
0
5
15
30
75
160
760
105
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,1
1,5 pct.-point
Kr.
0
0
5
5
10
20
50
120
260
1.285
175
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,1
2 pct.-point
Kr.
5
0
5
5
15
30
75
165
365
1.865
255
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,5
0,1
Anm.: Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler ud fra deres familieækvivalerede disponible indkomst. Den anførte
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på basis af en ligelig fordeling af familiens disponible
indkomst på familiens medlemmer. Tilsvarende er den gennemsnitlige skattelempelse i kroner opgjort som
familiens lempelse fordelt ligeligt på familiens medlemmer, mens den gennemsnitlige lempelse i pct. er
opgjort som virkningen på den familieækvivalerede disponible indkomst.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
1
Det bemærkes, at personerne er inddelt i indkomstdeciler på baggrund af den familieækvivalerede disponible indkomst.
Da denne afviger fra den enkeltes indkomstgrundlag for topskatten, kan det forekomme, at personer i de lave indkomstde-
ciler betaler topskat og dermed kan få gavn af tiltaget. Det drejer sig primært om personer med store renteudgifter.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om, hvad provenuvirkningen for de offentlige kasser vil være ved en sænkelse af det skrå skatteloft, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister