FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 514: Spm. om, hvad en ændring af ejendomsskattesystemet, som Det Økonomiske Råd foreslår i Tabel IV.3 i rapporten Dansk Økonomi 2016, ville betyde for statens provenu, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. december 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 514 (Alm. del) af 17.

august 2017 stillet efter ønske fra Josefine Fock (ALT)

Spørgsmål

Hvad ville en ændring af ejendomsskattesystemet, som Det Økonomiske Råd

foreslår i Tabel IV.3 i rapporten Dansk Økonomi 2016, betyde for statens prove-

nu, og hvordan har beregningerne ændret sig, efter den nye boligskatteaftale

(”Tryghed om boligbeskatning”)? Opgørelsen laves for hver af de fem tiltag

i mo-

dellen, som ændrer på boligskatten.

Svar

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den

2. maj 2017 forlig om boligbeskatningen,

Tryghed om boligbeskatningen.

Forliget in-

debærer bl.a., at satserne for grundskyld og ejendomsværdiskatten nedsættes mar-

kant i 2021, og at der indføres et forsigtighedsprincip, der betyder, at ejendom-

mens beskatningsgrundlag kun udgør 80 pct. af vurderingen. Der indføres samti-

dig en skatterabat for boligejere, der har købt deres bolig før 2021, der sikrer, at

ingen nuværende boligejere kommer til at betale mere i skat som følge af den nye

ejendomsbeskatning.

Med en alternativ reform, som beskrevet af De Økonomiske Råd (DØR) i

Dansk

Økonomi, forår 2016,

ændres ejendomsværdiskatten på følgende måde, hvor bolig-

skatteaftens regler er anført i parentes:

1. Afskaffelse af skattestoppet uden nedsættelse af skattesatserne. (Med boligs-

katteaftalen reduceres skattesatserne ved indførelse af de nye højere vurderin-

ger. Det sikres at provenuet i 2021 er fastholdt).

2. Forhøjelse af den alm. sats til 1,2 pct. (Med boligskatteaftalen reduceres den

almindelige sats til forventet 0,55 pct. af beskatningsgrundlaget (80 pct. af

ejendomsvurderingen)).

3. Nedsættelse af den progressive sats til 1,8 pct. (Med boligskatteaftalen fastsæt-

tes den progressive sat til 1,4 pct. af beskatningsgrundlaget (80 pct. af ejen-

domsvurderingen)).

4. Afskaffelse af nedslagene til boliger, der er købt før 2. juli 1998 (1998-

nedslagene). (Med boligskatteaftalen fastholdes nedslaget).

5. Afskaffelse af pensionistnedslag. (Med boligskatteaftalen fastholdes pensio-

nistnedslaget).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 514: Spm. om, hvad en ændring af ejendomsskattesystemet, som Det Økonomiske Råd foreslår i Tabel IV.3 i rapporten Dansk Økonomi 2016, ville betyde for statens provenu, til finansministeren

Side 2 af 4

Skatteministeriet har regnet på de provenumæssige virkninger af

DØR’s alternati-

ve reform. Det er i beregningerne antaget, at tiltagene

–

som ved forliget om bo-

ligbeskatningen

–

indføres med virkning fra 2021, efter at de nye ejendomsvurde-

ringer er trådt i kraft.

I beregningerne er desuden lagt til grund, at grundskylden er uændret og at stig-

ningsbegrænsningsreglen for ejendomsværdiskatten

fortsat er gældende.

Stigningsbegrænsningsreglen indebærer, at ændringer i ejendomsværdiskatten ikke

slår fuldt igennem med det samme. Provenuvirkningen af ændringer vil derfor

være begrænset på kort sigt.

Det bemærkes, at provenuvirkningerne nedenfor er beregnet uden afsmittende

virkning på boligpriserne (kapitaliseringseffekter). Ved de foreslåede ændringer,

hvor boligskatterne øges markant, må boligpriserne forventes reduceret væsent-

ligt. Det indebærer, at provenuvirkningerne vist i tabel 1 nedenfor er højere end

de ville være såfremt, der i beregningerne var taget hensyn til kapitaliseringseffek-

ter.

Den samlede provenuvirkning af

DØR’s alternative reform

skønnes at udgøre et

varigt merprovenu på godt 22 mia. kr. (2017-niveau) efter tilbageløb i forhold til

videreførelse af gældende regler (fortsat skattestop for ejendomsværdiskatten),

jf.

tabel 1 nedenfor.

Sammenlignet med forliget om boligbeskatningen indebærer

DØR’s

tiltag et varigt merprovenu for ejendomsværdiskatten på 17,3 mia. kr.

Forskellen skyldes, at forliget indebærer, at ejendomsværdiskatten ikke fastholdes

nominelt efter 2021, som ved det nuværende skattestop for ejendomsværdiskat-

ten. Med forliget sikres derimod, at den enkelte boligejers samlede betalte bolig-

skat kan fastholdes nominelt efter indførelse af de nye boligbeskatningsregler i

2021.

Forliget giver samtidig en væsentlig reduktion i grundskylden i forhold til en fort-

sættelse af gældende regler. Grundskylden indgår ikke i beregninger her. Forskel-

len i provenuvirkningen er dermed ikke udtryk for den samlede ændring i boligbe-

skatningen, som boligforliget medfører.

De samlede ejendomsskatter skønnes med forliget ca. 10 mia. kr. lavere i 2040,

end hvis de nuværende beskatningsregler var blevet videreført efter 2020.

Med stigningsbegrænsningsreglen i Ejendomsværdiskatteloven fastsættes en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskat-

ten må stige fra det ene år til det andet for ejerne. Fra år til år kan ejendomsværdiskatten højst stige med 2.400 kr. Dog kan

den altid stige med 20 pct. i forhold til ejendomsværdiskatten for året før. For folkepensionister, førtidspensionister fyldt 60

år og efterløns- og fleksydelsesmodtagere kan stigningen i ejendomsværdiskatten fra år til år maksimalt udgøre 500 kr., dog

altid et beløb svarende til 20 pct. af sidste års ejendomsværdiskat ÷ 900 kr.

Side 3 af 4

Tabel 1

Merprovenu

ved DØR’s

2016-forslag til ændringer i ejendomsværdiskatten

Mia. kr. (2017-niveau) efter tilbageløb

2021 2022

2023

2024

2025

2030

2040

Varig

Målt i forhold til gældende regler (ift. videreført ejendomsværdiskattestop)

Afskaffelse af skattestop uden satsreduktion

Forhøjelse af den alm. sats til 1,2 pct.

Nedsættelse af progressionssats til 1,8 pct.

Afskaffelse af 1998-nedslag

Afskaffelse af pensionistnedslag

DØR’s 2016-forslag

i alt

2,9

0,4

-0,1

0,4

-1,0

2,7

5,5

0,8

-0,1

0,9

-0,7

6,4

7,5

1,3

-0,2

1,3

-0,5

9,5

9,6

1,8

-0,2

1,7

-0,3

12,5

11,0

2,4

-0,3

1,8

-0,2

14,7

15,2

4,1

-0,6

1,8

0,2

20,7

18,2

4,7

-0,8

0,4

22,9

18,4

4,2

-0,8

0,3

0,2

22,2

Målt i forhold til forliget om boligbeskatningen

”Tryghed

om boligbeskatningen”

DØR’s 2016-forslag

i alt

3,0

6,1

9,2

11,8

14,0

18,7

19,1

17,3

Anm.: Provenuvirkningen er beregnet ved indførelse af de fem tiltag i Dansk Økonomi, forår 2016 fra 2021 i forhold til et

forløb, hvor gældende regler fastholdes, og beskatningen sker pba. foreløbige 2015-vurderinger. Afskaffelse af

skattestoppet indebærer, at fastfrosset § 9B-nedslag ophæves. Stigningsbegrænsningsreglerne § 9 og 9A fastholdes,

hvorfor afskaffelse af pensionistnedslag på kort sigt medfører et mindreprovenu. Det skyldes, at § 9-nedslaget

beregnes før evt. § 10-aftrapning af pensionistnedslaget.

Der er i beregningerne anvendt Skatteministeriets skøn for nye 2015-

ejendomsvurderinger

Kilde: Skatteministeriet.

Der kan knyttes følgende kommentarer til de 5 elementer i DØRs forslag til om-

lægning af ejendomsværdiskatten:

Det første tiltag indebærer en afskaffelse af det nuværende skattestop for ejen-

domsværdiskatten uden en reduktion af skattesatserne. Afskaffelse af skattestop-

pet indebærer, at den nyeste ejendomsvurdering fremadrettet danner grundlag for

beregningen af ejendomsværdiskat. Det er beregningsmæssigt forudsat, at pro-

gressionsgrænsen for ejendomsværdiskatten (der har ligget på 3,04 mio. kr. siden

2002) fremskrives med prisudviklingen i vurderingsgrundlagene.

Denne ændring skønnes at medføre et merprovenu på 2,9 mia. kr. i 2021 stigende

til 15,2 mia. kr. i 2030 (2017-niveau) efter tilbageløb som følge af stigningsbe-

grænsningsreglen. Samlet set svarer dette til et varigt merprovenu på 18,4 mia. kr. i

forhold til gældende regler,

jf. tabel 1.

Det andet tiltag indebærer en forhøjelse af ejendomsværdiskattesatsen fra 1,0 til

1,2 pct., hvilket skønnes at medføre et varigt merprovenu på 4,2 mia. kr. (2017-

niveau) efter tilbageløb.

Det tredje tiltag indebærer en nedsættelse af skattesatsen fra 3,0 til 1,8 pct. på den

del af ejendomsvurderingen, der ligger over progressionsgrænsen, hvilket skønnes

at medføre et varigt mindreprovenu på 0,8 mia. kr.

Side 4 af 4

Det fjerde tiltag indebærer en afskaffelse af nedslaget for boliger købt senest 2. juli

1998, hvilket skønnes at medføre et merprovenu på op til 1,8 mia. kr. på kort sigt

og et varigt merprovenu på 0,3 mia. kr. Den relativt lave varige virkning af tiltaget

skyldes, at det i takt med fraflytninger naturligt udfases over tid.

Det femte tiltag er en afskaffelse af pensionistnedslaget, hvilket skønnes at medfø-

re et varigt merprovenu på 0,2 mia. kr. Det skal dog bemærkes, at der opstår et

mindreprovenu som følge af afskaffelsen i de første år. Det skyldes, at stignings-

begrænsningsreglen (§ 9) beregnes på baggrund af pensionistnedslaget før ind-

komstaftrapning, og da langt hovedparten af ejerboligerne i forvejen vil være stig-

ningsbegrænsede som følge at de fire første tiltag, er det kun virkningen af afskaf-

felsen af indkomstmodregningen, som får betydning på kort sigt.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister