Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 506 (Alm. del) af 14.
august 2017
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan indførelse af en ny obligatorisk pensionsopsparing
på hhv. 2 pct., 4 pct. og 6 pct. af bruttoindkomsten vil påvirke antallet af modta-
gere af ældrecheck i hhv. 2020, 2025, 2030, 2035, 2050 og 2080? Oplysningerne
bedes opgjort i antal personer og andel af folkepensionister samt fordelt på hhv.
fuld ældrecheck og ældrecheck under aftrapning.
Svar
Det er vanskeligt at skønne over indkomstforholdene for fremtidens pensionister,
fordi det afhænger af en række forhold, herunder den enkeltes arbejdsmarkedsfor-
løb, ledighedsomfang, pensionsindbetalinger, tilbagetrækningsbeslutning mv. I
forbindelse med udarbejdelsen af rapporten
Det danske pensionssystem nu og i fremti-
den, juni 2017
har Finansministeriet udarbejdet en model til fremskrivning at ind-
komstforholdene for fremtidens pensionister, herunder antal modtagere af ældre-
check (supplerende pensionsydelse).
Denne fremskrivning viser, at udbetalinger fra private pensionsordninger gradvist
øges i de kommende årtier, og at der vil være færre pensionister med (meget) lave
private pensionsudbetalinger, og dermed færre der er berettiget til at modtage
ældrecheck. I perioden fra 2015 til 2080 reduceres andelen af pensionister, der er
berettiget til ældrecheck således fra omkring 26 pct. til 10 pct.,
jf. svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 504 (Alm. del) af 14. august 2017.
Den nyudviklede fremskrivningsmodel, der er anvendt i ovennævnte besvarelse,
er ikke tilstrækkeligt konsolideret til, at der kan foretages egentlige konsekvensbe-
regninger, herunder konsekvenser af obligatorisk opsparing,
jf. svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 505 (Alm. del) af 14. august 2017.
I efteråret 2016 er der imidlertid i forbindelse med drøftelser med politiske partier
og interesseorganisationer om
Helhedsplanen
blevet udarbejdet foreløbige skøn over
virkningen af en obligatorisk opsparing (på 2 pct.) på antal modtagere af ældre-
check i de kommende årtier. Disse skøn viste, at en obligatorisk opsparing på 2
pct. vil medføre, at en faldende andel af pensionisterne vil modtage ældrecheck
fremadrettet. I 2080, hvor effekten af en obligatorisk opsparing forventes at være
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk