Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 501 (Alm. del) af 14.
august 2017
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse hvor i landet de grupper, der er omfattet af regeringens for-
slag til indførelse af en ny obligatorisk pensionsopsparing, bor? Oplysningerne
bedes opgjort fordelt på kommuner.
Svar
Med udspillet
Flere år på arbejdsmarkedet
foreslår regeringen at indføre en obligato-
risk opsparing for overførselsmodtagere og for lønmodtagere, der ikke indbetaler
6 pct. af lønindkomsten til en arbejdsgiveradministreret (fradragsberettiget) pensi-
onsordning. Bidraget udgør 0,25 pct. i 2019 og forøges gradvist til 2 pct. i 2026.
Målet er, at en større andel af befolkningen foretager pensionsopsparing til egen
forsørgelse i alderdommen og dermed bliver mindre afhængige af offentlige pen-
sionsydelser.
I forslaget friholdes selvstændige fra obligatoriske indbetalinger til pensionsopspa-
ring, fordi denne gruppe primært sparer op i egen virksomhed. For regeringen er
det vigtigt at understøtte de bedst mulige vilkår for drift og opstart af egen virk-
somhed, herunder ønsker regeringen ikke at begrænse mulighederne for selv at
bidrage med risikovillig kapital.
Udbredelse af opsparingsbaserede pensionsordninger til personer, som i dag ikke
sparer op eller sparer begrænset op til pension, kan ikke ses isoleret fra samspils-
problemet i pensionssystemet. Med aftalen
Flere år på arbejdsmarkedet
er der afsat en
pulje til løsning af samspilsproblemet som udmøntes i forbindelse med forhand-
linger om Jobreformens fase II, og parterne er enige om at igangsætte arbejdet
med at afdække mulighederne for indførelse af obligatorisk pensionsopsparing i
forlængelse heraf.
En nærmere afgrænsning af, præcis hvilke grupper, der vil være omfattet af ord-
ningen, vil ske i den forbindelse.
I beregningerne er lagt til grund, at der for overførselsindkomstmodtagere indbe-
tales 2 pct. af ydelsen, og at SU og folkepensionen ikke er omfattet af obligatorisk
pensionsopsparing. Førtidspensionister, der indbetaler til den supplerende ar-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk