FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvilke grupper, der vil have en økonomisk fordel ved at fortsætte indbetalingen til efterlønsordningen for enten at gå på efterløn eller fortsætte på arbejdsmarkedet og hæve den skattefri præmie, til finansministeren, kopi til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. oktober 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14.

august 2017 stillet efter ønske fra Finansudvalget

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilke grupper, der vil have en økonomisk fordel ved at

fortsætte indbetalingen til efterlønsordningen for enten at gå på efterløn eller fort-

sætte på arbejdsmarkedet og hæve den skattefri præmie? Grupperne bedes opdelt

på alder og pensionsopsparing/formue.

Svar

I forlængelse af

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,

bliver det i 1. halvår af 2018

muligt for personer i efterlønsordningen at ansøge om at få deres efterlønsbidrag

tilbagebetalt skattefrit, mod at de melder sig ud af efterlønsordningen. Muligheden

for skattefri tilbagebetaling gælder for personer, der på ansøgningstidspunktet

endnu ikke har nået efterlønsalderen. Personer født i 1956 er således den ældste

årgang, der er omfattet af muligheden.

I besvarelsen forudsættes det, at der spørges til følgende tre situationer:

1. Benytte sig af mulighed for skattefri udbetaling i 2018

2. Fortsætte i efterlønsordningen med henblik på at optjene skattefri præmie

3. Fortsætte i efterlønsordningen med henblik på at gå på efterløn

Den økonomiske fordel af 1) at benytte sig af muligheden for skattefri udbetaling

i 2018 frem for 2) at fortsætte i efterlønsordningen med henblik på at optjene

skattefri præmie kan opgøres umiddelbart ved at sammenligne de opsparede efter-

lønsbidrag med den skattefri præmie. Den skattefri præmie optjenes i 12 portio-

ner. Der optjenes 1 portion for hver 481 timers beskæftigelse i den 3-årige efter-

lønsperiode. Ved sammenligningen skal den skattefri præmie fratrækkes efter-skat

værdien af efterlønsbidrag fra 2018 og frem til det tidspunkt, hvor man opnår ret

til efterløn.

Alternativt til at benytte tilbuddet om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2018

eller at optjene skattefri præmie kan personen vælge at gå på efterløn. For at kun-

ne opgøre den økonomske gevinst ved 3) at gå på efterløn i forhold til de to første

situationer, skal der tages højde for, at personen i situation 1 og 2 vil have lønind-

komst i den periode, hvor han/hun er på efterløn i situation 3. Det er muligt at

arbejde ved siden af efterlønnen (og der vil næsten altid være en økonomisk ge-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvilke grupper, der vil have en økonomisk fordel ved at fortsætte indbetalingen til efterlønsordningen for enten at gå på efterløn eller fortsætte på arbejdsmarkedet og hæve den skattefri præmie, til finansministeren, kopi til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 8

vinst ved dette).

Derfor skal situation 1 og 2 sammenlignes med situation 3 for

ens arbejdstider.

Derudover skal der i situation 3 som i situation 2 tages højde

for, at personen skal betale efterlønsbidrag frem til tidspunktet, hvor personen har

optjent ret til efterløn.

Hvis man melder sig ud af efterlønsordningen ved gældende regler, vil de indbe-

talte efterlønsbidrag som hovedregel blive opgjort i årets dagpengesats og indsat

på en fradragsberettiget pensionsordning (i hvilket tilfælde de vil komme til be-

skatning ved udbetaling) eller på en aldersopsparing efter en afgift på 30 pct. Med

muligheden for skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag, kan bidrag indbetalt til

og med 22. juni 2017 tilbagebetales kontant i 2018 (opgjort ved 2018-satsen) uden

afgift eller skattepligt. Dermed øges værdien af det tilbagebetalte beløb ved frivillig

udmeldelse med ca. 43 pct. i forhold til gældende regler.

Desuden tilbagebetales

efterlønsbidrag kun i særlige situationer kontant ved gældende regler. Den midler-

tidige ordning i 2018 er et tilbud, som det står den enkelte frit for at vælge at be-

nytte sig af eller lade være. Tilbuddet skal sikre gunstige vilkår for dem, som øn-

sker at melde sig ud af efterlønsordningen fx i lyset af tendensen til stigende leve-

tid og bedre helbred.

Økonomisk gevinst ved skattefri udmeldelse i forhold til skattefri præmie

Siden 1999 har efterløn og skattefri præmie været betinget af indbetaling af efter-

lønsbidrag. Hvis det antages, at indbetaling af efterlønsbidrag påbegyndes ved 30-

års-alderen vil årgange født før 1970 alle frem til medio 2017 have indbetalt, hvad

der svarer til 17,8 års efterlønsbidrag, dvs. ca. 104.900 kr. i 2017-niveau, som kan

komme til skattefri udbetaling i 2018. Personer født i 1970 og senere var ikke fyldt

30 år i 1999, og de har opsparet færre års bidrag, som kan udbetales skattefrit i

2018. Personer født i 1987 har i 2018 mindre end ét års indbetalinger, svarende til

højst ca. 2.900 kr., som de kan få udbetalt skattefrit, hvis de vælger at tage imod

tilbuddet og melder sig ud af ordningen,

jf. søjlen (1) frivillig udmeldelse i tabel 1 neden-

for.

Det er disse akkumulerede indbetalinger for hver person, som er udgangspunktet

for sammenligning med værdien af den skattefrie præmie. En fuld skattefri præ-

mie er på ca. 152.100 kr. i 2017-niveau for alle de betragtede årgange.

Betingelsen

for at kunne optjene den skattefrie præmie er, at personen bliver i ordningen og

fortsætter med at betale efterlønsbidrag indtil efterlønsalderen, eller indtil der er

indbetalt i 30 år. For årgang 1956 er der kun ét år til efterlønsalderen og dermed

skal der kun trækkes ét år efterlønsbidrag fra præmien for af få værdien af den

skattefri præmie, dvs. 147.800 kr. For denne årgang er det således ikke en økono-

Timemodregning i efterlønsydelsen er typisk mindre end timelønnen. Der kan dog være situationer, hvor det ikke kan

betale sig at øge arbejdstiden marginalt, fx pga. reglen om, at der mindst kan udbetales efterløn for 14,8 timer pr. måned.

I sammenligningen forudsættes det, at det fremtidige beskæftigelsesomfang og den fremtidige lønindkomst er ens i de 3

situationer. Derved har beskæftigelse og løn ikke har betydning for sammenligningen af situation 1 og 2, bortset fra i det

tilfælde hvor personen arbejder mindre end fuld tid og derved ikke optjener fuld skattefri præmie.

Dette er opgjort i forhold til, hvis bidragene fratrækkes en afgift på 30 pct. og indbetales på en aldersopsparing, da dette

vil være mere attraktivt end at få beløbet indsat på en fradragsberettiget pensionsordning, hvor beløbet kommer til ind-

komstbeskatning ved udbetaling (og derudover eventuelt giver anledning til aftrapning af offentlige pensionsydelser).

I 2017 er den fulde skattefri præmie godt 158.900 kr. For årgange omfattet af tilbuddet om skattefri udbetaling af efter-

lønsbidrag i 2018, er værdien opgjort i 2017-niveau dog lavere på grund af mindre-regulering frem mod 2023.

Side 3 af 8

misk gevinst at tage i mod tilbuddet om frivillig udmeldelse set i forhold til at blive

i ordningen og optjene fuld skattefri præmie.

Tabel 1

Økonomisk fordel i kr. ved frivillig udmeldelse i 2018 ved tilbud om skattefri udbetaling i forhold til skattefri

præmie (inkl. korrektion for manglende efterlønsbidrag), 2017-niveau

(1) Frivillig

udmeldelse

ved tilbud om

skattefri

udbetaling

104.900

102.400

97.300

91.400

85.500

79.600

73.700

67.800

61.900

56.000

50.100

44.200

38.300

32.400

26.500

20.600

14.700

8.800

2.900

(2) Skattefri præmie

12 ud af

12 mulige

portioner

147.800

141.300

137.000

130.600

124.200

120.000

115.800

107.400

103.200

100.100

98.300

94.700

90.500

86.300

82.100

77.800

73.600

69.400

65.200

61.000

56.700

52.500

48.300

44.100

39.900

35.700

31.400

27.200

11 ud af

12 mulige

portioner

135.100

128.600

124.300

117.900

111.600

107.400

103.100

94.700

90.500

87.500

85.700

82.000

77.800

73.600

69.400

65.200

60.900

56.700

52.500

48.300

44.100

39.900

35.600

31.400

27.200

23.000

18.800

14.500

Økonomisk gevinst ved

udmeldelse i 2018 i forhold til

12 uf af 12

11 ud af 12

portioner

skattefri

præmie

-42.900

-30.200

-36.400

-32.100

-25.700

-19.300

-15.100

-10.900

-2.500

1.800

4.800

4.100

2.600

900

-700

-2.400

-4.100

-5.800

-7.500

-9.100

-10.800

-12.500

-14.200

-15.900

-17.500

-19.200

-20.900

-22.600

-24.300

-23.700

-19.400

-13.000

-6.700

-2.400

1.800

10.200

14.400

17.500

16.700

15.300

13.600

11.900

10.200

8.600

6.900

5.200

3.500

1.800

200

-1.500

-3.200

-4.900

-6.600

-8.200

-9.900

-11.600

Årgang

Alder i Efterløns-

2017

alder

1956

1957

1958

1959

1960

1961

1962

1963

1964

1965

1966

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

61 år

60 år

59 år

58 år

57 år

56 år

55 år

54 år

53 år

52 år

51 år

50 år

49 år

48 år

47 år

46 år

45 år

44 år

43 år

42 år

41 år

40 år

39 år

38 år

37 år

36 år

35 år

34 år

33 år

32 år

31 år

30 år

62�½ år

63 år

63�½ år

64 år

65 år

66 år

67 år

68 år

69 år

69�½ år

Anm.: Afrunding til nærmeste 100 kr. Alle beløb er opgjort i 2017-niveau og de relevante års skattesatser. De

angivne beløb udbetales på forskellige tidspunkter, og der er ikke taget højde for diskontering ud over

omregning til 2017-niveau. Da efterlønsydelsen, efterlønsbidraget og den skattefri præmie følger

dagpengesatsen, mindrereguleres disse frem til 2023, hvilket reducerer værdien af disse opgjort i 2017-niveau.

Efterlønsbidraget er opgjort for personer født 1. januar. Opgørelsen er foretaget pr. 22. juni 2017 ved

antagelse om kvartalsvise indbetalinger. Det er forudsat, at personerne har bidraget fuld ud til

efterlønsordningen alle år siden 1999, eller alle år siden de fyldte 30 år. Ved udbetaling som følge af frivillig

udmeldelse, er det det antaget, at personer, der ønsker at melde sig ud i 2018, stoppede med at indbetale

yderligere bidrag efter d. 22. juni 2017. Efterlønsbidraget udgjorde 3 gange den daglige dagpengesats i 1999,

6 gange dagpengesatsen i 2000, og 7 gange dagpengesatsen i de øvrige år. Efterlønsbidrag giver et

ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst i indbetalingsåret. Den skattefri præmie er fratrukket

efterskat-værdien af de manglende efterlønsbidrag. Fra årgang 1967 og frem er efterlønsalderen baseret på

den forventede fremtidige levetidsindeksering.

Kilde: Egne beregninger.

Side 4 af 8

For de senere årgange er der flere år, hvor der fortsat skal betales efterlønsbidrag,

før betingelsen om 30 års indbetalinger eller indbetaling frem indtil efterlønsalde-

ren er opfyldt. Derfor er gevinsten ved skattefri udbetaling her og nu i 2018 afta-

gende for årgangene,

jf. søjlen (2) skattefri præmie i tabel 1 ovenfor.

Da gevinsten ved

frivillig udmelding er ens for alle årgangene født før 1970, betyder den aftagende

gevinst ved den skattefrie præmie, at gevinsten ved udmeldelse overstiger gevin-

sten den skattefrie præmie fra årgang 1964.

Fra årgang 1970 og frem begynder den skattefrie tilbagebetaling af efterlønsbidrag

dog også at aftage, da årgangene har opsparet færre bidrag, og fra og med årgang

1973 er det igen økonomisk set mere fordelagtigt at forblive i ordningen og mod-

tage fuld skattefri præmie. Samlet set er gevinsten ved tilbuddet om frivillig ud-

melding fra efterlønsordningen fremfor skattefri præmie senere i livet centreret

omkring personer i alderen 45-53 år.

Det bemærkes, at der ikke er knyttet noget beskæftigelseskrav til den skattefri ud-

betaling i 2018, mens optjening af fuld skattefri præmie er betinget på fuldtidsbe-

skæftigelse i efterlønsalderen. Hvis der arbejdes deltid og kun optjenes 11 ud af 12

portioner skattefri præmie, vil den økonomiske genvist ved udmeldelse i 2018

overstige værdien af skattefri præmie for personer i alderen 37-55 år,

jf. tabel 1.

Hvis der optjenes endnu færre præmieportioner vil den økonomiske fordel ved

udmeldelse være større og positiv for flere aldersgrupper.

Derudover bemærkes det, at den skattefri udbetaling vil ske i 2018, mens en even-

tuel udbetaling af skattefri præmie først vil ske ved folkepensionsalderen. I det

omfang den enkelte foretrækker at få udbetalt et beløb i 2018 frem for et større

beløb i flere år ude i fremtiden, trækker det i retning af, at den skattefri udbetaling

i 2018 er mere fordelagtig end muligheden for på sigt at optjene skattefri præmie.

Økonomisk gevinst ved skattefri udbetaling i forhold til efterløn

Målt ved samlet disponibel indkomst, vil det for alle lønniveauer på det organise-

rede arbejdsmarked rent økonomisk være mere fordelagtigt at fortsætte i fuldtids-

beskæftigelse fremfor at gå på efterløn på fuld tid. Det gælder uanset, om der sker

modregning i efterlønnen for pensionsformuer eller pensionsudbetalinger. Even-

tuel pensionsmodregning vil således blot gøre fuldtidsbeskæftigelse endnu mere

økonomisk attraktivt i forhold til at gå på efterløn. Personer, der ønsker at forbli-

ve i ordningen med henblik på at gå på efterløn frem for at fortsætte som fuld-

tidsbeskæftiget, skal således ikke gøre det af økonomiske grunde. Ud fra en ren

økonomisk betragtning vil det være optimalt at tage imod tilbuddet om skattefri

tilbagebetaling af de indbetalte efterlønsbidrag og fortsætte i fuldtidsbeskæftigelse

frem for at overgå til efterløn på fuld tid for de årgange, hvor den økonomiske

gevinst ved dette er positiv,

jf. tabel 1.

Ud over de rent økonomiske forhold, er der imidlertid også andre forhold, som

kan spille ind på beslutningen om at tage imod tilbuddet om skattefri tilbagebeta-

ling af efterlønsbidrag, herunder hvilken værdi den enkelte sætter på mere fritid.

Side 5 af 8

Fx er efterlønsordningen i modsætning til dagpenge og kontanthjælp en mulighed

for at få et offentligt forsørgelsesgrundlag uden der stilles betingelser hertil.

Mens den rent økonomiske fordel er entydigt positiv for personer, der alternativt

til efterløn kan være fuldtidsbeskæftiget, er det ikke helt så simpelt for personer,

der ikke forventer at kunne eller ikke ønsker at arbejde fuld tid i efterlønsalderen.

Det skyldes, at arbejdstimer modregnes i efterlønsydelsen opgjort efter eventuel

pensionsmodregning.

Det er som udgangspunkt ikke muligt at optjene timer til skattefri præmie for be-

skæftigelse ved siden af efterlønnen, da der kun kan optjenes timer frem til det

tidspunkt, hvor man overgår til efterløn. Dog kan der optjenes timer til skattefri

præmie for beskæftigelse ved siden af efterløn, såfremt man udskyder sin efter-

lønsret to år fra bevisdatoen og i denne periode arbejder mindst 3.120 timer, hvil-

ket svarer til 30 timer i gennemsnit pr. uge

– det såkaldte ”2-års krav”.

Det er således en individuel vurdering, hvorvidt det er økonomisk fordelagtigt at

tage imod tilbuddet om skattefri præmie frem for at gå på efterløn med deltidsbe-

skæftigelse. Beregningen vil afhænge af flere forhold, herunder hvor længe man

udskyder sin efterlønsret fra bevisdatoen, hvor mange timer man påtænker at ar-

bejde i efterlønsalderen, ens timeløn, ens pensionsformue og hvorvidt disse pen-

sioner udbetales i efterlønsalderen. Desuden afhænger beregningen af, hvor man-

ge yderligere år man mangler at bidrage til efterlønsordningen, samt hvor mange

bidrag man har opsparet, hvilket varierer på tværs af årgange,

jf. tabel 1.

For at illustrere effekten af disse forhold, er det beregnet for en given timeløn og

pensionsformue, ved hvilken gennemsnitlig arbejdstid i efterlønsårene, at den

økonomiske gevinst ved at melde sig ud af ordningen i 2018 overstiger gevinsten

ved at blive i ordningen og arbejde deltid ved siden af efterlønnen. Den økonomi-

ske gevinst er opgjort ved samlet disponibel indkomst af efterløn og arbejde over

den 3-årige efterlønsperiode efter skat, udgifter til bolig, transport, a-kasse og fag-

forening, samt indbetalinger til pension.

Desuden tages der højde for højde for

allerede foretagne og fremtidige efterlønsbidrag som i opgørelsen i tabel 1 oven-

for. Det er antaget, at personen der går på efterløn, er på efterløn i hele sin 3-årige

efterlønsperiode. For personer i årgang 1956-1959 er det forudsat, at de udskyder

overgangen til efterløn til de sidste 3 år af deres 4�½-3�½-årige efterlønsperiode og

derved opnår højeste efterlønssats i den periode, der betragtes. Da 2-års kravet er

antaget ikke at være opfyldt, kan der ikke optjenes skattefri præmie, hvis personen

vælger at udnytte sin efterlønsret.

Der er taget udgangspunkt i en person, som er enlig uden børn i lejebolig og er

fuldtidsforsikret medlem af efterlønsordningen. Det er forudsat, at personen har

Efter mindreregulering er modregningssatsen i efterlønnen knap 110 kr. pr. arbejdstime i 2017-niveau for langt hovedpar-

ten af årgangene. Der gives lempeligere modregning for arbejdstimer, hvis timelønnen er mindre end 230 kr. pr. time.

Der er desuden taget højde for effekten af merpensionsopsparing på folkepensionstillæggene. Der er anvendt en gennem-

snitlig værdi af pensionsopsparing på 43,5 pct. efter skat og modregning i offentlige ydelser.

Side 6 af 8

en timeløn på knap 183 kr., svarende til en årlig arbejdsindkomst ved fuldtidsbe-

skæftigelse på knap 351.700 kr. i 2017-niveau.

For at tage højde for effekten af

pensionsmodregning i efterlønsydelsen antages det, at personen betaler 12 pct. i

pensionsbidrag og har indbetalt til arbejdsmarkedspension siden personen fyldte

25 år (eller siden 1993), samt at personen har haft samme årsløn i faste lønkroner

over hele perioden. Der er med andre ord set bort fra anciennitetsstigninger. Ind-

betalingerne til arbejdsmarkedspensionerne betyder, at personer i yngre årgange

alt andet lige vil have større pensionsformuer. Således har personen i årgang 1956

ved efterlønsalderen en pensionsopsparing på ca. 672.000 kr. i 2017-niveau, mens

en person i årgang 1987 ved efterlønsalderen har en pensionsopsparing på ca.

1.853.000 kr. Det antages, at pensionen ikke udbetales i efterlønsalderen.

For en person, som ikke arbejder i efterlønsalderen eller kun arbejder i meget be-

grænset omfang, er den økonomiske gevinst størst ved at gå på efterløn. Men hvis

den gennemsnitlige planlagte arbejdstid i efterlønsalderen overstiger et vist niveau,

vil det bedre kunne betale sig at benytte sig af tilbuddet om skattefri udmeldelse i

2018 frem for at blive i ordningen. Det skyldes, at målt ved disponibel indkomst

vil værdien af den skattefri udbetaling plus arbejdsindkomst overstige værdien af

arbejdsindkomst plus efterløn (efter modregning for pensioner og arbejdstid samt

korrektion for manglende bidrag). Der er således en nedre grænse, hvor det for

arbejdstider over denne grænse bedre kan betale sig at benytte sig at tilbuddet om

skattefri udmeldelse i 2018,

jf. figur 1.

Denne grænse aftager generelt over årgange-

ne, da yngre årgange ventes at have større pensionsformuer, hvorved de får min-

dre efterlønsydelse. Desuden skal yngre årgange bidrage til ordningen i flere år,

hvilket trækker i samme retning. Fra omkring årgang 1970 begynder grænsen dog

at stige, da årgange født efter 1970 har opsparet færre bidrag, der kan udbetales

skattefrit i 2018.

Ved endnu højere planlagte gennemsnitlige arbejdstider er der et niveau af ar-

bejdstid, hvor det bedre kan betale sig at blive i ordningen og optjene skattefri-

præmie uden at modtage efterløn frem for at melde sig ud i 2018. Det skyldes, at

værdien af den skattefrie præmie (korrigeret for fremtidige bidrag) overstiger vær-

dien af den skattefri udbetaling som vist i tabel 1. Der er således en øvre grænse,

hvor det for arbejdstider over denne grænse bedre kan betale sig at blive i ordnin-

gen uden at overgå til efterløn med henblik på at optjene skattefri præmie,

jf. figur

For personer i årgang 1956 er denne grænse blot 27,8 timer pr. uge, da der ved

denne arbejdstid optjenes præcis 9 portioner præmie, hvilket

–

korrigeret for �½

års fortsatte bidragsindbetalinger

–

er højere end den skattefri udbetaling. Græn-

sen stiger over de følgende årgange, da de skal betale flere års bidrag til ordningen

for at opnå efterlønsbevis, hvorfor der kræves større optjent skattefri præmie for

at gevinsten ved denne overstiger gevinsten ved skattefri udbetaling af efterløn i

2018. Grænsen stiger i ”spring”, da skattefri præmie optjenes i hele portioner. For

årgange født 1964-1972 er der ikke noget niveau af arbejdsomfang, hvor den skat-

tefri præmie (korrigeret for kravet om fortsatte bidragsindbetalinger) overstiger

Denne årsløn svarer til årslønnen i 2017-niveau

for familietypen ”Enlig

LO-arbejder uden børn, lejebolig”

fra

Økonomi-

og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Side 7 af 8

den skattefri udbetaling i 2018, dvs. at skattefri udbetaling i 2018 er absolut bedre

end skattefri præmie for disse årgange. Det er afspejlet i tabel 1 ved, at den øko-

nomiske gevinst ved udmeldelse i 2018 er større end fuld skattefri præmie. For

årgange født 1973-1980 er grænsen 37 timer pr. uge svarende til fuld skattefri

præmie, mens grænsen for årgange født 1981-1987 er 33,9 timer pr. uge svarende

til 11 portioners skattefri præmie.

Figur 1

Grænser for hvornår udmeldelse i 2018 giver en

økonomisk fordel, opgjort ved gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid for årgang 1956-1988

Timer

Figur 2

Illustration af, hvordan den nedre grænse

afhænger af pensionsformuen ved 20 pct. højere

hhv. 20 pct. lavere formuer end forudsat

Timer

2. Blive i ordning og optjene skattefri præmie uden

efterløn

Timer

2. Blive i ordning og optjene skattefri præmie uden

efterløn

1. Forlade ordning og benytte tilbud om skattefri

udmeldelse i 2018

1. Forlade ordning og benytte tilbud om skattefri

udmeldelse i 2018

1955

3. Blive i ordning og gå på efterløn uden at optjene

skattefri præmie

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1955

3. Blive i ordning og gå på efterløn uden at optjene

skattefri præmie

1960

1965 1970 1975 1980 1985

Nedre grænse

Øvre grænse

Nedre grænse (20 pct. lavere formue)

Nedre grænse (20 pct. højere formue)

1990

Nedre grænse

Øvre grænse

Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Der er forudsat en timeløn på knap 183 kr., svarende til en årsindkomst ved fuld-

tidsbeskæftigelse (37 timer pr. uge) på knap 351.700 kr. i 2017-niveau. Det antages, at der er 8.500 kr. i årlige

transportomkostninger ved fuldtidsbeskæftigelse, samt at personen betaler til a-kasse samt fagforeningen

(hvis personen er i beskæftigelse). Desuden er det antaget, at personen har udgifter til lejebolig for godt

52.800 kr. årlig (som giver anledning til boligstøtte ved lave indkomster). Det er antaget, at personerne har

opsparet pensioner fra knap 0,7 mio. kr. for årgang 1956 stigende til knap 1,9 mio. kr. for årgang 1987, som

modregnes den årlige efterlønsydelse (modregningsgrundlaget er 5 pct. af depotet ved efterlønsalderen og

modregningssatsen er 80 pct.). For personer der fortsætter i efterlønsordningen med henblik på at optjene

skattefri præmie eller gå på efterløn, er den disponible indkomst korrigeret for at der fortsat skal betales

efterlønsbidrag frem til efterlønsalderen eller 30-årsperioden er opfyldt.

Kilde: Egne beregninger.

Der er således et interval af arbejdsomfang, hvor skattefri udmeldelse af efter-

lønsordningen i 2018 er en økonomisk fordel

–

set både i forhold til efterløn og

skattefri præmie. Med den antagede årsløn og pensionsformuer er dette interval fx

24,8-27,8 timer for årgang 1956, 22,2-33,9 timer for årgang 1960, 18,4+ timer for

årgang 1965, 16,4-37 timer for årgang 1975 og 18,2-33,9 timer for årgang 1985.

Resultaterne afhænger af graden af pensionsmodregning. For personer med større

pensionsformuer end forudsat, vil den nedre grænse være lavere, da efterlønsydel-

sen er mindre

–

svarende til at der er et større interval af arbejdstimer, hvor ud-

meldelse i 2018 er en fordel. For personer med lavere pensionsformuer end for-

udsat vil den nedre grænse rykke op

–

svarende til at der er et mindre interval af

arbejdstimer, hvor udmeldelse i 2018 er en fordel. Dette er illustreret i figur 2,

hvor det er beregnet, hvordan den nedre grænse ville rykke sig, hvis pensionsfor-

muerne var 20 pct. højere hhv. 20 pct. lavere end forudsat. Den nedre grænse

afhænger også af timelønnen (da personen med den forudsatte timeløn får en

Side 8 af 8

lempeligere timemodregning for beskæftigelse). For højere timeløn end forudsat

er den nedre grænse lavere, mens den for lavere timeløn end forudsat er højere.

Den øvre grænse er uafhængig af pensionsformue og timeløn og afhænger således

kun af opsparede og fortsat udestående efterlønsbidrag.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister