Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1690955_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 22. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 49 af 25. oktober 2016
stillet af Ole Birk Olesen
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange job man potentielt vil kunne skabe i hver
kommune og region frem mod 2025, hvis man øger investeringerne i infrastruktu-
ren med hhv. 1,5, 10, 20 og 27 mia. kr.? Ministeren bedes med andre ord om at
redegøre for, hvor mange job man potentielt vil kunne skabe i f.eks. Randers
Kommune, hvis man bruger hhv. ekstra 1, 5, 10, 15, 20 og 27 mia. kr. frem mod
2025 på investeringer i infrastrukturen. Ministeren bedes oplyse det i tabelform
for hver kommune og region.
Svar
Af
tabel 1
fremgår de isolerede virkninger på beskæftigelsen i Danmark af et ufi-
nansieret henholdsvis finansieret løft i de offentlige investeringer i infrastruktur.
Beregningen er foretaget på ADAM-modellen ved akkumuleret at øge de offentli-
ge bygge- og anlægsinvesteringer med 1,5, 10, 20 og 27 mia. kr. fra 2018 til 2025,
jf. tabel 1.
For det akkumulerede løft på 27 mia. kr. er det lagt til grund at investeringerne
følger profilen i
DK2025 – Et Stærkere Danmark.
For de øvrige beregninger er in-
vesteringsløftet fordelt ligeligt ud på perioden 2018-2025.
Hvis de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer akkumuleret øges med fx 10 mia.
kr. (dvs. med årligt 1¼ mia. kr. i perioden 2018-2025) giver det uden indregning af
virkninger af finansiering 800 personer flere beskæftigede i 2018 stigende til 1.100
personer i 2020,
jf. tabel 1.
Herefter dæmper den øgede indenlandske efterspørgsel
lønkonkurrenceevnen, og beskæftigelsen vil gradvis aftage igen og på lang sigt
falde tilbage til det strukturelle niveau, som forudsættes uændret i beregningen, jf.
nedenfor.
Rammen for de offentlige investeringer fastlægges i forbindelse med de mellemfri-
stede fremskrivninger af dansk økonomi. Investeringer i stat, kommuner og regi-
oner skal holde sig inden for dette finansierede niveau for at sikre overholdelse af
de finanspolitiske mål. Nye investeringer i infrastruktur vil således i udgangspunk-
tet fortrænge andre investeringstyper, når rammen til offentlige investeringer er
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor mange job man potentielt vil kunne skabe i hver kommune og region frem mod 2025, hvis man øger investeringerne i infrastrukturen med hhv. 1, 5, 10, 15, 20 og 27 mia. kr., til finansministeren
1690955_0002.png
Side 2 af 4
fyldt ud. I dette tilfælde vil investeringerne i infrastruktur således kun have be-
grænset eller ingen betydning for beskæftigelsen, da det fortrænger andre investe-
ringer i de pågældende år.
Et løft af rammen til offentlige investeringer vil som udgangspunkt skulle finan-
sieres – enten gennem højere skatter eller ved en nedsættelse af andre offentlige
udgifter
1
.
Tabel 1
Virkning på beskæftigelsen af at øge offentlige bygge- og anlægsinvesteringer akkumuleret med 1, 5, 10, 20
og 27 mia. kr fra 2018 til 2025 med og uden skattefinansiering
Ændring i forhold til grundforløb
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Forøgelse med 1 mia. kr.
Offentlige investeringer (2017-niveau,
mia. kr.)
Beskæftigelse, ufinansieret (1000
pers.)
Beskæftigelse, finansieret (1000
pers.)
Forøgelse med 5 mia. kr.
Offentlige investeringer (2017-
niveau, mia. kr.)
Beskæftigelse, ufinansieret (1000
pers.)
Beskæftigelse, finansieret (1000
pers.)
Forøgelse med 10 mia. kr.
Offentlige investeringer (2017-niveau,
mia. kr.)
Beskæftigelse, ufinansieret (1000
pers.)
Beskæftigelse, finansieret (1000
pers.)
Forøgelse med 20 mia. kr.
Offentlige investeringer (2017-
niveau, mia. kr. )
Beskæftigelse, ufinansieret (1000
pers.)
Beskæftigelse, finansieret (1000
pers.)
Forøgelse med 27 mia. kr.
Offentlige investeringer (2017-
niveau, mia. kr.)
Beskæftigelse, ufinansieret (1000
pers.)
Beskæftigelse, finansieret (1000
pers.)
1,0
0,6
0,4
3,0
2,0
1,3
1,0
1,2
0,1
3,0
2,2
0,7
4,0
3,0
0,7
5,0
3,8
0,7
5,0
4,0
0,4
5,0
3,9
0,1
2,5
1,6
1,1
2,5
2,0
1,0
2,5
2,2
0,6
2,5
2,2
0,2
2,5
2,1
-0,0
2,5
2,0
-0,0
2,5
1,8
-0,2
2,5
1,6
-0,1
1,3
0,8
0,6
1,3
1,0
0,5
1,3
1,1
0,3
1,3
1,1
0,2
1,3
1,0
0,0
1,3
1,0
-0,0
1,3
0,9
-0,0
1,3
0,8
-0,0
0,6
0,4
0,3
0,6
0,5
0,2
0,6
0,5
0,2
0,6
0,5
0,1
0,6
0,5
0,0
0,6
0,5
-0,0
0,6
0,4
-0,0
0,6
0,4
-0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,0
Anm. Bundskattesatsen er justeret således at provenuvirkningen af øget bundskat efter tilbageløb og adfærd svarer
til de offentlige investeringer efter tilbageløb og adfærd. Provenuvirkningen tager dermed højde for den
negative effekt på arbejdsudbuddet af at øge bundskatten.
Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen okt15 og grundforløbet i banken lang15.
I DK2025 – Et Stærkere Danmark finansieres den øgede investeringsramme som en del de samlede prioriteringer i rege-
ringens Helhedsplan.
1
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor mange job man potentielt vil kunne skabe i hver kommune og region frem mod 2025, hvis man øger investeringerne i infrastrukturen med hhv. 1, 5, 10, 15, 20 og 27 mia. kr., til finansministeren
Side 3 af 4
Som beregningseksempel er det antaget, at finansieringen af investeringsløftet sker
ved at hæve bundskatten, så den strukturelle saldo er uændret. Øges de offentlige
bygge- og anlægsinvesteringer akkumuleret med fx 10 mia. kr. giver det med skat-
tefinansiering midlertidigt 600 flere i beskæftigelse i 2018 og et uændret antal be-
skæftigede i 2025,
jf. tabel 1.
En forøgelse af bundskatten vil samtidig reducere
arbejdsudbuddet med ca. 400 personer, da incitamentet til at arbejde reduceres.
På kort sigt vil der også med en finansieret forøgelse af de offentlige investeringer
være en lille, men positiv effekt på BNP og beskæftigelsen. Det skal ses i lyset af,
at skattefinansieringen på kort sigt i mindre omfang reducerer det private forbrug i
mia. kr. end de offentlige investeringer øges i mia. kr. Samtidig er aktivitetsvirk-
ningen større af at øge bygge- og anlægsinvesteringerne end af at reducere det
private forbrug.
En bedre infrastruktur kan have positive afledte virkninger for mobilitet og ar-
bejdsmarkedets funktion. Disse er imidlertid vanskelige at kvantificere og vil være
tæt knyttet til blandt andet lokaliseringen og typen af infrastrukturprojektet mv. I
ovenstående beregning er der derfor ikke indregnet en virkning på den strukturelle
beskæftigelse af højere infrastrukturinvesteringer.
Det bemærkes endvidere, at det i de langsigtede fremskrivninger indgår, at de of-
fentlige investeringer har et niveau, der løbende forbedrer og vedligeholder det
offentlige kapitalapparat, herunder infrastrukturen. Udmøntning af konkrete pro-
jekter indenfor rammerne af de planlagte offentlige investeringer vil således som
udgangspunkt ikke påvirke BNP og beskæftigelse i forhold til det forudsatte.
Finansministeriet har ikke mulighed for at beregne beskæftigelseseffekter regiona-
le eller opdelt på kommuner af at øge investeringerne i infrastrukturen. Det skyl-
des blandt andet at de regionale effekter på beskæftigelsen afhænger af hvor infra-
strukturinvesteringerne geografisk er placeret og de konkrete projekter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor mange job man potentielt vil kunne skabe i hver kommune og region frem mod 2025, hvis man øger investeringerne i infrastrukturen med hhv. 1, 5, 10, 15, 20 og 27 mia. kr., til finansministeren
Side 4 af 4