Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1782175_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 485 (Alm. del) af 10.
august 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor usikkerhed der er knyttet til skønnet over
besparelsen ved at yde statslån til almene boliger i stedet for realkreditlån, og hvil-
ke faktorer der har størst betydning for usikkerheden i skønnet?
Spørgsmålet ønskes besvaret forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål AY.
Svar
Besparelsen kan opdeles i et skøn for rentebesparelsen på ca. 0,7 pct. (renteforskel
på 0,8 pct. på 90 pct. af restgælden) og i et skøn for besparelsen på administratio-
nen på ca. 0,25 pct. af restgælden.
Usikkerhed omkring besparelsen på administrationen
Da administrationen skal i udbud, kendes denne omkostning naturligvis ikke på
nuværende tidspunkt. Den realiserede besparelse kan afvige fra skønnet.
I dag opkræver alle realkreditinstitutter det maksimale bidrag på 0,27 pct. af ho-
vedstolen, svarende til ca. 0,45 pct. af restgælden. Realkreditinstitutterne skal i dag
binde kapital til den ikke garanterede del af udlånene. Den ikke garanterede del
udgør i gennemsnit de inderste ca. 40 pct. af restgælden.
KommuneKredit opkræver 0,08 pct. af hovedstolen for udlån til kommunalt ejede
ældreboliger. Det svarer til ca. 0,13 pct. af restgælden. KommuneKredit skal ikke
binde kapital til lånene.
Da vinderen af udbuddet har mindre kreditrisiko end realkreditselskaberne i dag
(de inderste 10 pct. i stedet for i gennemsnit de inderste 40 pct. af restgælden),
men mere end KommuneKredit, forventes besparelsen på bidraget at lande på ca.
0,25 pct.
Herudover vil der være besparelser på andre gebyrer. I forbindelse med overgan-
gen til ny lånemodel og udbuddet af administrationen vil der være en række en-
gangsomkostninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om, hvor stor usikkerhed der er knyttet til skønnet over besparelsen ved at yde statslån til almene boliger i stedet for realkreditlån, og hvilke faktorer der har størst betydning for usikkerheden i skønnet, til finansministeren
Side 2 af 2
Usikkerhed omkring rentebesparelsen ved at anvende statslån
Den realiserede rentebesparelse vil afhænge af den fremtidige renteforskel på real-
kredit- og statsobligationer. Renteforskellen på realkredit- og statsobligationer er
normalt stigende i løbetiden, jf. svar på FIU 484. Derfor afhænger den realiserede
besparelse også af, hvilken slags lån den almene boligsektor optager. Besparelsen
på lån med fast rente i 30 år er større end besparelsen på lån med f.eks. 5-årig
rentetilpasning.
Både renteforskellen mellem realkredit- og statsobligationer og valget af fremtidi-
ge lånetyper er ukendt på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at rentespændene
svinger over tid. Derfor er der i beregningerne taget udgangspunkt i den gennem-
snitlig renteforskel de senere år mellem stats- og realkreditobligationer for de real-
kreditlånetyper (5-årige og fastforrentede 30-årige lån), der har været anvendt til at
finansiere almene boliger de senere år. Der er også lavet en sammenligning af 8-
årige renter, fordi statens gæld i gennemsnit er finansieret i dette segment de sene-
re år, jf. figur i svar på FIU 484.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister