FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om, hvor mange mio. kr. regeringen forventer at spare ved at yde statslån til almene boliger i stedet for realkreditlån, og for det faglige grundlag hvorpå beregningerne af besparelsen beror, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. august 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 484 (Alm. del) af 10.

august 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for hvor mange mio. kr. regeringen forventer at kunne

spare ved at yde statslån til almene boliger i stedet for realkreditlån, og for det fag-

lige grundlag hvorpå beregningerne af besparelsen beror?

Spørgsmålet ønskes besvaret forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål AY.

Svar

Lån til almene boliger finansieres i dag via de samme obligationsserier og dermed

til samme rente som lån til almindelige boligejere, selv om risikoen på lånene er

væsentligt lavere. Den lavere risiko skyldes, at kommunerne stiller garantier, og

staten betaler ydelsesstøtte. Det er således den offentlige sektor, der har store dele

af risikoen på lånene i dag.

Risikoen for den offentlige sektor er den samme uanset om det offentlige vælger

at hæfte for låneforpligtelserne via en offentlig garanti eller et offentligt lån, men

der er stor renteforskel.

Regeringens forslag om at yde offentlige lån i stedet for garantier på realkreditlån

til almene boliger giver staten en rentebesparelse, fordi renterne på realkreditobli-

gationer er højere end på statsobligationer med tilsvarende løbetid. Herudover

forventes administrationsomkostningerne at falde.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om, hvor mange mio. kr. regeringen forventer at spare ved at yde statslån til almene boliger i stedet for realkreditlån, og for det faglige grundlag hvorpå beregningerne af besparelsen beror, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Strukturel budgetforbedring

2018

Mia. kr.

Virkning på strukturel

saldo

0,3

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,3

1,4

Anm: Der er forskel på henholdsvis den faktiske og strukturelle provenuvirkning. Det skyldes, at den strukturelle

forbedring regnes som et syvårs glidende gennemsnit af de faktiske provenuer i loftsårene (dvs. frem til

2021), hvorefter den offentlige saldo forudsættes at være strukturel. Eksempelvis er det strukturelle provenu

for 2018 på 0,3 mia. kr. beregnet som et syvårs glidende gennemsnit af de faktiske provenuer for 2015-2021.

Kilde: Finansministeriet

Rentebesparelsen

Den almene boligsektor har både korte og lange lån (nye lån er taget som F5 eller

fastforrentede lån siden 2012). Derfor skal man både se på renteforskellen for

korte- og lange obligationer, når rentebesparelsen beregnes, og herudover tage

højde for, at besparelsen opnås for 90 pct. af restgælden, da administratoren i

fremtiden skal tilvejebringe 10 pct. af finansieringen selv.

I figur 1 er obligationer med samme løbetid sammenlignet. Som det fremgår af fi-

gur 1 er rentespændene stigende i løbetiden på obligationerne og varierer en del

over tid. Det betyder, at hvis staten udsteder en 30-årig statsobligation så er rente-

forskellen til tilsvarende realkreditobligationer større, end hvis 5-årige obligationer

sammenlignes. I perioder hvor den almene boligsektor primært optager 30-årige

lån vil rentebesparelsen således være større, end i de perioder, hvor der primært

optagets lån med 5-årig løbetid.

Derudover opkræver staten ikke kursskæring, som normalt lægges til renten på re-

alkreditlånet. Realkreditrenten kan derfor være lidt højere (og rentespændet kan

derfor være højere), hvis realkreditinstituttet opkræver kursskæring.

Den almene boligsektor har taget 30-årige fastforrentede og F5 lån fra 2012-2016.

Den gennemsnitlige varighed for nye almene lån optaget siden 2012 er ca. 8 år.

Staten kan finansiere almene boliger ved at udstede obligationer med en gennem-

snitlig løbetid på 8 år (lyseblå kurve i figur 1). Det forventes at medføre en gen-

nemsnitlig rentebesparelse på ca. 0,8 pct. årligt ved at betale statsrenten fremfor

realkreditrenten. En gennemsnitlig løbetid på 8 år svarer samtidig også til den nu-

værende strategi for statens låntagning.

Side 3 af 4

Figur 1

Sammenlignelige rentespænd i forskellige løbetider

Rentespænd

2,0%

1,8%

1,6%

1,4%

1,2%

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,2%

0,0%

2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2012 2012 2013 2013 2014 2015 2015 2016 2016 2017

5 år

8 år

30 år

Rentespænd

2,0%

1,8%

1,6%

1,4%

1,2%

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,2%

0,0%

Anm: 30-årige rentespænd er renset for konverteringsoptionen for at gøre de to spænd sammenlignelige.

Kilde: Nationalbanken

De almene boliger har i dag støttede lån hos realkreditsektoren for ca. 155 mia. kr.

og lån for ca. 25 mia. kr. til kommunale ældreboliger hos KommuneKredit. Heraf

er ca. 50 mia. kr. indekserede inkonverterbare realkreditlån, der som udgangs-

punkt ikke skal omlægges, medmindre likviditeten forbedres væsentligt i serien. I

beregningerne er omlægninger af indekslån ikke medtaget.

Herudover er nogle af realkreditlånene pålagt af bindingsklausuler, hvilket betyder,

at realkreditinstitutterne skal kompenseres på forskellig vis, hvis lånet bliver op-

sagt og flyttet til et andet institut. Da kompensationen og bindingsperioden varie-

rer, er der foretaget et skøn for den gennemsnitlige kompensation (og dermed for-

ventede besparelse ved at opsige lånet før tid) og bindingsperiode.

Administrationsomkostninger

Modellen består i, at opgaven med at administrere udlån til almene boliger, som i

dag varetages af realkreditinstitutterne, sendes i udbud. Administratoren står selv

for at finansiere udlån af de inderste (sikreste) 10 pct. af gælden.

Da administratoren vil have en eksponering mod almene boliger, vil det betyde, at

vinderen fortsat skal binde kapital til udlånet. Der vil dog være lavere risiko for ad-

ministratoren i denne model, end der er for realkreditinstituttet i dag, idet staten

overtager en del af risikoen (fra 10 pct. til 40 pct. af restgælden i gennemsnit). Ka-

pitalbindingen reduceres således.

Besparelsen på administrationsomkostningerne skønnes samlet set til ca. 0,25 pct.

af restgælden. I dag betales en bidragssats på ca. 0,45 pct. af restgælden.

Den endelige besparelse vil afhænge af resultatet af udbuddet.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister