Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1812573_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. november 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 483 (Alm. del) af 10.
august 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil Ministeren oplyse, hvordan forliget om boligskat påvirker det økonomiske
råderum i hvert år frem til 2025 og i 2040 samt varigt? Herunder ønskes det op-
lyst, hvad rentevirkningen er i hvert af disse år i mio. kr.
Svar
Med aftalen Tryghed om boligbeskatningen (maj 2017) indføres et nyt boligbe-
skatningssystem, som sikrer, at de samlede boligskatter ikke stiger ved overgangen
til og på grund af det nye ejendomsvurderingssystem. Det nye boligbeskatningssy-
stem indføres med virkning fra 2021, når forliget om det nuværende boligskatte-
stop udløber.
Overgangen til nye ejendomsvurderinger indebærer eksklusiv råderumsfinansie-
ring en negativ virkning på den primære strukturelle saldo i størrelsesordenen -2,8
mia. kr. i 2025 og -0,1 mia. kr. i 2040 (begge i 2017-niveau),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Strukturel saldovirkning af forlig om boligskat ekskl. råderumsfinansiering
Mia. kr., 2017-niveau
Strukturel primær saldo
Rentevirkning af engangsudbetaling
Strukturel offentlig saldo
2018
-0,1
0
-0,1
2019
-0,7
0
-0,7
2020
-1,1
-0,2
-1,4
2021
-4,0
-0,3
-4,3
2022
-3,9
-0,3
-4,2
2023
-3,4
-0,3
-3,7
2024
-3,2
-0,4
-3,7
2025
-2,8
-0,4
-3,2
Anm.: Rentevirkningerne af engangsudbetalingerne i 2019 og 2020 er beregnet med de renteforudsætninger som lå
til grund ved indgåelse af forliget og vist inkl. renters rentevirkninger. I rækken med virkningen på den
strukturelle saldo indgår renteudgifterne afledt af engangsudbetalingen som et 7-års glidende gennemsnit.
Kilde: Skatteminsteriet og egne beregninger.
I tillæg til virkningen på den strukturelle primære saldo kommer en skønnet en-
gangsudbetaling på i størrelsesordenen ca. 13¼ mia. kr. (2019-niveau) i 2019 og
2020 samlet set (svarende til 8�½ mia. kr. efter tilbageløb), som afspejler tilbagebe-
taling vedrørende ejerboliger og erhvervsejendomme, hvor der er betalt skat af for
høje vurderinger siden 2011. Engangsudbetalingen påvirker ikke i sig selv den
strukturelle saldo, men indebærer en forøgelse af statens gæld svarende til en-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om, hvordan forliget om boligskat påvirker det økonomiske råderum i hvert år frem til 2025 og i 2040 samt varigt, til finansministeren
1812573_0002.png
Side 2 af 3
gangsudbetalingens størrelse. Det medfører øgede nettorenteudgifter for staten
svarende til ca. 0,4 mia. kr. i 2025. De øgede renteudgifter indgår i den strukturelle
saldo.
Forliget om boligskat er finansieret af det finanspolitiske råderum frem mod 2025.
Det medfører et træk på råderummet på ca. 3,2 mia. kr. i 2025 eller ca. 0,15 pct. af
BNP,
jf. tabel 2.
Frem mod 2040 vil provenuet fra ejendomsværdiskat og grundskyld gradvist
nærme sig niveauet fra før aftalen. Det afspejler, at den særlige skatterabat, der
sikrer, at ingen nuværende boligejer skal betale højere samlet ejendomsskat ved
overgangen til de nye vurderinger, end de ellers ville have gjort, gradvist udfases
frem mod 2040 i takt med ejerskifte mv.
1
Finansieringen gennem det finanspolitiske råderum frem mod 2025 medfører en
varig forbedring af den strukturelle primære saldo, som i 2040 skønnes at blive
forbedret med ca. 0,15 pct. af BNP.
Det offentliges nettorenteudgifter reduceres med ca. 0,05 pct. af BNP i 2040.
Renteudgifterne reduceres som følge af, at den strukturelle primære saldo gradvist
forbedres i takt med, at provenuet fra ejendomsværdiskat og grundskyld nærmer
sig niveauet fra før aftalen. Dette overstiger virkningen af, at den gæld, der er op-
taget i forbindelse med engangsudbetalingerne i 2019 og 2020, antages refinansie-
ret efter 10 år til en rente på 4,5 pct.
Dermed forbedres den strukturelle saldo samlet med 0,2 pct. af BNP i 2040.
Tabel 2
Samlet virkning på strukturel saldo af forlig om boligskat inkl. råderumsfinansiering
2025
Mia. kr.
Aftale om boligskat
Finansiering gennem råderum
Virkning på strukturel primær saldo
Nettorenteindtægter
Strukturel saldo
-2,8
3,2
0,4
-0,4
0,0
Pct. af BNP
-0,15
0,15
0,0
0,0
0,0
2040
Pct. af BNP
0,0
0,15
0,15
0,05
0,2
Kilde: Egne beregninger.
1
Skatterabatten er samtidig fastsat nominelt, hvorfor værdien gradvist reduceres i forhold til BNP over tid.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om, hvordan forliget om boligskat påvirker det økonomiske råderum i hvert år frem til 2025 og i 2040 samt varigt, til finansministeren
Side 3 af 3
Omregnet til varig virkning skønnes aftalen om boligskat at svække de offentlige
finanser med 0,3 mia. kr. ekskl. finansiering. Med finansieringen skønnes virknin-
gen på den finanspolitiske holdbarhed at være en forbedring på 0,15 pct. af BNP.
Det finanspolitiske råderum opgøres inden for den mellemfristede planlægnings-
horisont og målet om strukturel balance i 2025. Der opgøres således ikke en virk-
ning på det finanspolitiske råderum efter 2025. Saldovirkningen af aftalen inkl.
finansiering svarer som nævnt til ca. 0,2 pct. af BNP i 2040.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister