Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 472 (Alm. del) af 9. august
2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Hvad forventes den gennemsnitlige borger i den erhvervsaktive alder at indbetale
årligt i kr. (i hver enkelt af landets kommuner) til den nye aldersopsparingsord-
ning, som blev aftalt den 20. juni 2017 med aftalen om flere år på arbejdsmarkedet
mellem regeringen og Dansk Folkeparti? Oplysningen ønskes i tabelform.
Svar
Aftalen
Flere år på arbejdsmarkedet
fra juni 2017 indeholder en målretning af alders-
opsparingen mod den sidste del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet i forbin-
delse med opsparing på fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og rate-
pension) er størst.
1
Med aftalen gives der konkret mulighed for i 2018 at indbetale op til 45.000 kr.
(2017-niveau) efter skat på en aldersopsparing for personer, der har under 5 år til
folkepensionsalderen. Beløbsgrænsen hæves årligt med 1.000 kr. og udgør 50.000
kr. (2017-niveau) efter skat i 2023. For personer med mere end 5 år til folkepensi-
onsalderen kan der indbetales op til 5.000 kr. (2017-niveau) efter skat årligt på
aldersopsparing. Det hidtidige loft for indbetaling er 29.600 kr. (2017-niveau) efter
skat uafhængigt af alder.
De skøn, der er foretaget over den fremtidige anvendelse af aldersopspring i for-
bindelse med
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,
svarer til, at hovedparten af de
personer, der ikke betaler topskat, på sigt vil flytte deres fradragsberettigede pen-
sionsindbetalinger til aldersopsparing, i det omfang de kan rummes under de nye
lofter. Dette er også beregningsteknisk lagt til grund for kommunefordelingen af
de forventede indbetalinger til denne besvarelse.
2
Baggrunden for denne bereg-
ningstekniske antagelse er, dels at det for de fleste beskæftigede ikke-
topskatteydere vil kunne betale sig at indbetale til aldersopsparing for at undgå
aftrapning af offentlige pensionsydelser på udbetalingstidspunktet, dels at ram-
merne for, at aldersopsparingen kan blive en del af arbejdsmarkedspensionerne,
Samspilsproblemet skyldes, at udbetalinger fra livrenter og ratepension indgår i grundlaget for indkomstaftrapning af
offentlige pensionsydelser såsom folkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Dette
reducerer det privatøkonomiske afkast af opsparing på disse ordninger.
2
I det omfang ikke-topskatteydere og topskatteydere har indbetalinger til aldersopsparing, der inden de sidste 5 år før
folkepensionsalderen overstiger det nye loft på 5.000 kr. (2017-niveau), forudsættes disse omlagt til fradragsberettigede
pensionsordninger.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk