Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1808442_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm. del) af 9. august
2017 stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren foretage en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af
værnepligten, herunder værnepligtens betydning for beskæftigelse og BNP?
Svar
Finansministeriet har indhentet bidrag fra Forsvarsministeriet til besvarelsen.
I 2016 var der samlet set 4.620 værnepligtige svarende til ca. 1.930 årsværk. De
samlede udgifter til værnepligten var ca. 653 mio. kr., hvor lønudgifterne og
driftsudgifterne udgjorde henholdsvis 516 mio. kr. og 137 mio. kr.,
jf. tabel 1.
En
afvikling af værnepligten vil dermed reducere det offentlige forbrug med ca. 653
mio. kr.
Tabel 1
Opgørelse af udgifter til værnepligten i mio. kr., 2016
Beredskabet
Lønudgifter
Driftsudgifter
Udgifter i alt
65
42
107
Forsvaret
451
95
546
Samlet værnepligt
516
137
653
Antal værnepligtige, årsværk
334
1.594
1.928
Anm.: Lønnen indeholder den samlede løn inkl. kost til værnepligtige og samlet løn til fastansatte, der forestår
gennemførelsen af værnepligtsuddannelsen. Øvrige driftsomkostninger i mio. kr. inkluderer
øvelsesvirksomhed, aktivitetsbaserede og rådighedsbaserede omkostninger til materiel, it og etablissement
ved de enheder, der uddanner værnepligtige i Forsvaret.
Kilde: Forsvarsministeriet.
Afviklingen af værnepligten har ikke nogen virkning på beskæftigelsen efter natio-
nalregnskabets definition. Det skyldes, at værnepligtige tæller med i den offentlige
beskæftigelse. En afvikling af værnepligten vil derfor alene medføre et skifte fra
offentlig til privat beskæftigelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 471: MFU spm. om at foretage en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af værnepligten, til finansministeren
1808442_0002.png
Side 2 af 2
Det er derfor lagt til grund, at den private beskæftigelse varigt øges med ca. 1.900
fuldtidsbeskæftigede, svarende til det gennemsnitlige antal værnepligtige årsværk
fra 2014-2016.
I vurderingen af BNP-effekten anvendes forskellen mellem løn som værnepligtig
og mulig løn i alternativ privat beskæftigelse som mål for produktivitetsforskelle
og dermed bidraget til BNP. En værnepligtig fik i 2016 en årsløn på ca. 169.000,
bestående af en skattepligtig indkomst og en skattefri kostgodtgørelse på hen-
holdsvis knap 91.000 kr. og ca. 78.000 kr. Den alternative gennemsnitlige løn ved
privat beskæftigelse vurderes beregningsteknisk at være omkring 360.000 kr.
1
Med ovenstående antagelser vurderes afviklingen af værnepligten varigt at øge
BNP med 0,7 mia. kr. i 2016-niveau.
Det bemærkes afslutningsvist, at Forsvarets rekrutteringsgrundlag bl.a. udgøres af
værnepligten. En afvikling af værnepligten vil potentielt skulle afløses af en anden
rekrutteringskilde, hvilket vil reducere ovenstående effekter.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
På baggrund af
uddannelsesprognosen
fra DREAM opdeles de gennemsnitlige antal værnepligtige årsværk i en varig privat
beskæftigelse opdelt på uddannelsesniveau, hvor et højere uddannelsesniveau er forbundet med en højere gennemsnitsløn,
jf. Finansredegørelse 2014, kapitel 6.
I beregningen er der således forudsat, at værnepligten udskyder uddannelsesstart for nogle
unge, som ved en afvikling af værnepligten vil afslutte en kompetencegivende uddannelse hurtigere. Derved øges arbejds-
styrkens uddannelsesniveau (og produktivitetsniveau) isoleret set.