Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 469 (Alm. del) af 4. august
2017
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse det demografiske træk ekskl. afskrivninger hvert år frem
til 2025 i mia. kr.
Svar
Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som
befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger
fastholdes uændret.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk
karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes pri-
mært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er således ikke møn-
tet på at foretage beregninger af fx det præcise udgiftstræk i enkelte år på kort sigt.
I beregningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger
kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger.
1
Navnligt hvad
angår det kollektive forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afsted-
komme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelig-
hed eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. nye behandlingsmuligheder) samt
eventuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre
organisering af arbejdet mv.
Væksten i det demografiske træk er opgjort med korrektion for delvis sund ald-
ring. Sund aldring betyder en forbedret sundhedstilstand i befolkningen, som af-
spejles i en forlænget levetid for en given aldersgruppe. Det mindsker derfor isole-
ret set det demografisk betingede pres på de offentlige udgifter. Korrektionen for
1
Fx kan marginalomkostningen være lavere, hvis der kan være flere elever i en skoleklasse, men højere, hvis klassen må
deles i to; eller marginalomkostningen kan være lavere hvis fx en hjertescanner kan udnyttes mere, men højere, hvis der må
købes en ny osv. I områder med stigende befolkningstal kan marginalomkostningerne evt. være lavere end de gennemsnitli-
ge omkostninger, dog afhængig af mulige udgifter til nye institutioner mv., mens tilstrækkelig nedbringelse af omkostnin-
gerne i områder med faldende befolkningstal fx kan forudsætte lukninger af skoler mv. På makroniveau antages disse
”delelighedsproblemer” at udligne hinanden.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk