Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 455 (Alm. del) af 2. august
2017
Spørgsmål
Hvor meget lavere rente forventer ministeren, at staten kan give almene boliger
ift. den rente, de kan låne til hos realkreditinstitutterne?
Svar
Da den støttede almene boligsektor i de senere år har taget lange fastforrentede
lån og F5-lån, skal man se på renteforskellen for korte- og lange realkredit- og
statsobligationer, når rentebesparelsen beregnes. Herudover skal der tages højde
for, at 10 pct. af finansieringen fortsat ikke tilvejebringes af staten, og at en del af
renteforskellen på lange stats- og realkeditrenter skyldes konverteringspræmien på
lange realkreditobligationer.
En vægtet renteforskel mellem stats- og realkreditobligationer med samme varig-
hed giver en forventet rentebesparelse på ca. 0,8 pct. point.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk