FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvor meget mindre det samlede skatte- og afgiftsprovenu havde været i kroner og øre, hvis den rigeste procent – dvs. den del af danskerne, der tjener mest – de sidste 25 år ikke var blevet rigere, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. august 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 452 (Alm. del) af 1. august

2017

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget mindre det samlede skatte- og afgiftspro-

venu havde været i kroner og øre, hvis den rigeste procent

–

dvs. den del af dan-

skerne, der tjener mest

–

de sidste 25 år ikke var blevet rigere? Ministeren bedes

opgøre det for hvert af årene de sidste 25 år samt samlet set for perioden, og mi-

nisteren bedes samtidigt opgøre, hvad det svarer til i aflønning af hhv. SOSU-

assistenter, sygeplejersker, politibetjente og folkeskolelærere.

Svar

Det er ikke de samme personer, der fra det ene år til det næste er blandt den ene

procent af befolkningen med de højeste indkomster. Set over hele perioden gæl-

der det for halvdelen af personerne, at de tilhører den rigeste procent i et til to år.

Omtrent halvdelen af dem med de én procent højeste bruttoindkomster i 2014

oplevede en nedgang i bruttoindkomsten fra 2014 til 2015. Det er således lagt til

grund, at der i spørgsmålet ikke spørges til den øgede indtjening for de konkrete

personer, men til indkomstudviklingen for top én procent fra år til år uagtet, at

der sker udskiftning i gruppen.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst blandt den ene procent af befolkningen

med

de højeste indkomster udgjorde knap 2,4 mio. kr. i 2015 opgjort i 2017-niveau.

Det er knap 0,8 mio. kr. mere end i 1990 fremskrevet til 2017-niveau

. Uændret

indtjening antages således i svaret, at være uændret indtjening i lønfaste kroner.

Der er knap 4,6 mio. skattepligtige i 2015 og dermed knap 46.000 personer i top

én procent. Dermed svarer indkomstfremgangen på knap 0,8 mio. kr. pr. person

umiddelbart til 36,5 mia. kr. samlet set. Det skal bemærkes, at befolkningen er

vokset i perioden og at antallet af personer i top én procent er større i 2015 end i

1990. Af de 36,5 mia. kr. er 3,4 mia. kr. udtryk for befolkningsudvikling.

Hvis der ses bort fra indkomstfremgangen på 36,5 mia. kr. skønnes det, at de sam-

lede skatter og afgifter ville være 21,3 mia. kr. lavere målt i 2017-niveau,

jf. tabel 1.

Konkret omfatter opgørelsen den skattepligtige del af befolkningen, bl.a. for at børn, som typisk ikke har skattepligtig

brutto indkomst, indgår i opgørelsen.

Fremskrivning til 2017-niveau er baseret på lønudviklingen i Danmarks Statistiks ADAM-databank .

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvor meget mindre det samlede skatte- og afgiftsprovenu havde været i kroner og øre, hvis den rigeste procent – dvs. den del af danskerne, der tjener mest – de sidste 25 år ikke var blevet rigere, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Illustration af den samlede effekt hvis der ikke var indkomstfremgang for den ene procent af befolkningen

med de højeste indkomster over de sidste 25 år.

Hele perioden

1.000 kr. 2017-pl

Bruttoindkomst 1990

Bruttoindkomst 2015

Ændring

1.573

2.366

793

mia. kr. 2017-pl

Mindre samlet bruttoindkomst

Mindre skatter og afgifter

-36,5

-21,3

1.000 pers.

Politibetjente

Folkeskolelærere

Sygeplejersker

SOSU-assistenter

Antal i den rigeste pct. i befolkningen, 2015

-33

-35

-38

-45

-1,3

-1,4

-1,5

-1,8

-1,5

-0,9

31,7

Gennemsnit pr år

Anm.: Betalingen af afgifter, som andel af bruttolønnen er antaget af svare til den marginale afgiftsbetaling mellem

familier med indkomster på 500.000

–

799.999 og familier med indkomster 800.000 kr. eller derover jf.

Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. For årene 1990 til 1992 anvendes den beregnede marginale af-

giftsandel for 1993. For årene 1990 til 1993 skønnes det, at arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget potentielt ud-

gjorde 93 procent af den personlige indkomst (inkl. arbejdsmarkedsbidrag), svarende til gennemsnittet for

årene 1994 til 1998. Bruttoindkomsten er opgjort som personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst

samt positiv aktieindkomst. Opgørelsen tager udgangspunkt i personens egen indkomst, dvs. uden en even-

tuel fordeling indenfor familien. Ansættelsesudgifter er opgjort som i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 540

(Alm. del) af 20. september 2016

og herefter fremskrevet til 2017-niveau med udgangspunkt i ADAM.

Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks indkomstregister og Forbrugsundersøgelse samt savret på

finansudvalgets spørgsmål nr. 540 af 20. september 2017.

Det er i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 540 af 20. september 2016 skøn-

net, at de årlige lønudgifter inkl. overhead til ansættelse af en ekstra SOSU-

assistent udgør 470.000 kr. når det er fremskrevet til 2017-niveau. Dermed svarer

21,3 mia. kr. i lavere skatte- og afgiftsprovenu til omkring 45.000 færre offentligt

ansatte SOSU-assistenter. Dette svarer således i alt over de sidste 25 år til knap én

SOSU-assistent pr. person i gruppen blandt den ene procent af befolkningen med

de højeste indkomster.

Det antages i svaret, at indkomstfremgangen for den rigeste procent kommer til

beskatning med en marginalskat svarende til det skråskatteloft, samt arbejdsmar-

kedsbidrag for den arbejdsmarkedsbidragspligtige del. Afgifter udgøres af moms,

punktafgifter, stempelafgifter og ejendomsskat. Skønnet for afgifter indregnes

fuldt ud i indkomståret, skønt de ikke nødvendigvis forbruges og dermed afgifts-

pålægges i indkomståret.

Side 3 af 4

Når opgørelsen laves som år-til-år ændringer frem for over en længere periode er

forløbet relativt ujævnt og i mange år har bruttoindkomsten ikke været stigende

for top én procent, men faldende,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Illustation af år til år effekterne hvis der ikke var indkomstfremgang for den ene procent af befolkningen

med de højeste indkomster gennem de sidste 25 år.

Mindre skatter og afgifter, mio. kr.

2017-

lønniveau

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Gns. ændring 1990 til 2015

3.092

423

-1.113

-441

-954

-634

-2.894

-932

-1.202

-5.259

3.456

2.085

2.550

-937

-3.820

-5.583

-6.137

9.978

8.862

-10.769

684

841

-2.229

-1.962

-8.321

-1.433

-2

-1

-2

-1

-6

-2

-3

-11

-2

-8

-12

-13

-23

-5

-4

-18

-1

SOSU-

Sygeplejersker Folkeskolelærere Politibetjente

assistenter

1.000 pers.

-2

-1

-2

-1

-5

-2

-9

-2

-7

-10

-11

-19

-4

-3

-15

-2

-1

-2

-1

-5

-2

-9

-2

-6

-9

-10

-18

-4

-3

-14

-2

-1

-5

-1

-2

-8

-1

-6

-9

-10

-17

-4

-3

-13

-1

Anm.: Den gennemsnitlige ændring fra 1990 til 2015 svarer ikke til gennemsnittet af de årlige ændringer, da der i pe-

rioden har været skiftende skatteregler og en voksende befolkning.

Kilde: Egne beregninger, jf. tabel 1.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister