Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1783141_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 441 (Alm. del) af 10. juli
2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse, hvordan antallet af offentligt ansatte målt i antal
personer forventes at udvikle sig i hvert år frem til 2025 i målscenariet i regerin-
gens 2025-plan.
Svar
Udgangspunktet for regeringens udgiftspolitik er en basisvækst i det offentlige
forbrug på 0,3 pct. årligt i perioden 2018-2025. Hertil kan komme udgifter mulig-
gjort af reformer, fx SU, og øgede udgifter til danskernes sikkerhed. De sidst-
nævnte forhold kan betyde, at den realiserede vækst i det offentlige forbrug kan
overstige basisvæksten. Regeringen har ikke opstillet en særskilt sigtelinje for ud-
viklingen i den offentlige beskæftigelse i 2025-planen. Det er i øvrigt på linje med
tidligere mellemfristede planer.
I den mellemfristede fremskrivning af regeringens målscenarie i 2025-planen ind-
går en række beregningstekniske antagelser, der påvirker udviklingen i den offent-
lige beskæftigelse.
For det første indregnes alene basisvæksten i det offentlige forbrug på 0,3 pct.
årligt. Øvrige initiativer, der kan påvirke det offentlige forbrug og dermed den
offentlige beskæftigelse, er ikke indregnet.
For det andet er det beregningsteknisk antaget, at lønsumskvoten i det offentlige
forbrug er konstant i årene frem mod 2025. Dette princip indebærer rent teknisk
en langsommere udvikling i den offentlige beskæftigelse end for realvæksten i det
offentlige forbrug, fordi lønningerne stigere hurtigere end priserne på de varer og
tjenester, der leveres til den offentlige sektor af private leverandører.
For det tredje antages den fremskrevne stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på
arbejdsmarkedet som helhed at gøre sig gældende i et lige stort omfang i den pri-
vate og offentlige sektor. Den stigende gennemsnitlige arbejdstid bidrager i frem-
skrivningen til, at et givet antal arbejdstimer i den offentlige sektor kan præsteres
med færre ansatte. Fra 2017 til 2025 falder den offentlige beskæftigelse i frem-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om hvordan antallet af offentligt ansatte målt i antal personer forventes at udvikle sig i hvert år frem til 2025, til finansministeren
1783141_0002.png
Side 2 af 3
skrivningen med ca. 26.500 personer, men kun med 17.000 fuldtidspersoner,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Ændring i den offentlige beskæftigelse 2017-2025 i målscenariet i 2025-planen
Ændring
2017-
2025
2018
1.000 personer
Personer
Fuldtidspersoner
-1,0
-0,9
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
-6,4
-5,3
-5,1
-3,3
-4,2
-2,3
-3,5
-1,7
-2,2
-1,2
-2,1
-1,2
-2,0
-1,1
-26,5
-17,0
Kilde: Vækst og Velstand 2025 og egne beregninger.
I forhold til de beregningstekniske forudsætninger skal det yderligere bemærkes, at
der ikke er nogen automatisk sammenhæng mellem realvækst i det offentlige for-
brug og den offentlige timebeskæftigelse.
En realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. årligt kan eksempelvis ligeledes
give plads til både at løfte det offentlige varekøb og den offentlige beskæftigelse
målt i timer med 0,3 pct. årligt. Ved en sådan fordeling af realvækst i det offentlige
forbrug vil den offentlige beskæftigelse stige med ca. 11.600 personer fra 2017 til
2025 svarende til ca. 16.300 fuldtidspersoner,
jf. tabel 2.
Det vil i givet fald indebæ-
re en afvigelse fra det beregningstekniske princip om en konstant lønsumskvote i
det offentlige forbrug.
Tabel 2
Ændring i den offentlige beskæftigelse 2017-2025 ved ens realvækst i offentlige timebeskæftigelse og
varekøb på 0,3 pct. om året
Ændring
2017-
2025
2018
1.000 personer
Personer
Fuldtidspersoner
2,3
2,0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2,0
2,0
1,0
2,0
0,8
2,0
0,8
2,0
1,5
2,0
1,5
2,1
1,6
2,1
11,6
16,3
Amn.: Beregningen er foretaget på baggrund af målscenariet i 2025-planen.
Kilde: Vækst og Velstand 2025 og egne beregninger.
I praksis er det op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at
bestemme anvendelsen af deres budgetter på fx løn til offentligt ansatte eller køb
af ydelser fra den private sektor. Hvis institutionerne under ét vælger en forskellig
realvækst i købet af varer og ydelser fra den private sektor sammenlignet med den
offentlige timebeskæftigelse kan det afspejle, at de løbende søger at levere bedst
mulig service inden for et givet budget. Det vil svare til, at servicen forbedres
sammenlignet med en ens realvækst på 0,3 pct. i timebeskæftigelsen og varekøbet.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om hvordan antallet af offentligt ansatte målt i antal personer forventes at udvikle sig i hvert år frem til 2025, til finansministeren
Side 3 af 3
Fremskrivningen af den offentlige beskæftigelse i 2025-planens målscenarie er
samlet set ikke udtryk for konkrete prioriteringer eller beslutninger fra centralt
hold, men derimod en følge af beregningstekniske forudsætninger, når der indreg-
nes en basisvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året.
Regeringens konkrete udgiftsprioriteringer, herunder fordelingen af ressourcerne
til det offentlige forbrug på forskellige områder, vil blive fastlagt løbende i forbin-
delse med de årlige finanslovsaftaler og økonomiaftalerne med kommuner og
regioner.
En proportional fordeling af den beregningstekniske ændring i den offentlige be-
skæftigelse på delsektorer, landsdele, kommuner eller køn, vil derfor ikke være
udtryk for regeringens udgiftspolitiske prioriteringer,
jf. Finansudvalgets spørgsmål nr.
442-445 (Alm. del) af 10. juli 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister