Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. FIU 436 (Alm. del) af 30.
juni 2017
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på spørgsmål 354-364 med nettobesparelserne i
kroner og øre for den enkelte kommune under forudsætning af, at det færre antal
offentligt forsørgede overgår til ordinær beskæftigelse til HK-mindsteløn? Mini-
steren bedes opgøre de potentielle nettobesparelser for samtlige af landets kom-
muner i tabelform for hver af de ydelser, der er spurgt til i svarene på spørgsmål
354-364. Hvis det er muligt, bedes ministeren i sin opgørelse også tage højde for
modgående bevægelser for den enkelte kommune som følge af virkninger gennem
tilskuds- og udligningssystemet.
Svar
Til brug for besvarelsen er der hentet bidrag fra Økonomi og Indenrigsministeriet.
De umiddelbare besparelser for kommunerne, der fremgår af svarene på spørgs-
mål 354-364, er opdateret i vedlagte tabeller.
I beregningerne af de opdaterede umiddelbare besparelser for kommunerne er det
forudsat, at en andel af de offentligt forsørgede overgår til ordinær beskæftigelse
til en HK-mindsteløn på 211.775 kr. årligt. Således er der i de vedlagte tabeller
–
udover ydelsesbesparelse for kommunerne
–
også taget højde for ændret skatte-
indtægter for kommunerne som følge af forudsætningen om, at en andel af de
offentligt forsørgede overgår til ordinær beskæftigelse.
Det er i spørgsmålet også ønsket om muligt at tage højde for modgående bevægel-
ser for den enkelte kommune som følge af virkninger gennem tilskuds- og udlig-
ningssystemet.
Det vurderes, at virkningerne i tilskuds- og udligningssystemet bedst illustreres
ved den marginale virkning af, at en person i den enkelte kommune kommer i
beskæftigelse. Med henblik på at belyse dette aspekt er der nedenfor vist regneek-
sempler, der illustrerer den marginale virkning for en kommune af, at en person
overgår fra en ydelse til ordinær beskæftigelse,
jf. ovenfor.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk