FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om de væsentligste mekanismer i ADAM, der fører til, at et forøget arbejdsudbud med tiden resulterer i en tilsvarende højere beskæftigelse, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

25. august 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 435 (Alm. del) af 30. juni

2017 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de væsentligste mekanismer i ADAM, der fører til, at et

forøget arbejdsudbud med tiden resulterer i en tilsvarende højere beskæftigelse

(f. eks. løndannelse, investeringsomfang) og om det er korrekt, at modellen

fører til, at reallønnen på lang sigt vil være uændret, hvis arbejdsudbuddet

øges, og hvilke antagelser der er centrale for at dette resultat opnås?

Svar

I en velfungerende økonomi vil markedsmekanismerne understøtte, at øget ar-

bejdsudbud fører til øget beskæftigelse. Det underbygges af den observerede em-

piriske sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse beskrevet fx i Finans-

redegørelse 2014, kapitel 5 om arbejdsmarkedets tilpasning til reformer.

Øget arbejdsudbud løfter efterspørgslen og derved beskæftigelsen gennem en

række kanaler:

1. Højere arbejdsudbud kan i tilpasningsperioden give anledning til et bedre

og hurtigere match på arbejdsmarkedet, og derved færre ubesatte stillinger.

Det kan i sig selv indebære øget privat forbrug som følge af højere dispo-

nible indkomster hos de personer, som finder beskæftigelse.

2. Højere arbejdsudbud kan i en periode reducere lønstigningerne og der-

igennem forbedre lønkonkurrenceevnen og øge eksporten. På sigt må

lønniveauet i en lille åben økonomi som den danske dog som udgangs-

punkt forventes at være uændret,

jf. også nedenfor.

3. Med fremadskuende adfærd kan forventninger om højere fremtidig ind-

komst og produktion som følge af øget arbejdsindsats også på kort sigt

betyde, at husholdningerne hæver deres forbrug (forbrugsudjævning), og

at virksomhederne hæver investeringerne.

4. Bedre adgang til den nødvendige arbejdskraft kan understøtte øget ek-

sport, jf. nedenfor.

5. Anvendelse af det større finanspolitiske råderum, som følger af øget struk-

turel beskæftigelse, til fx øget offentligt forbrug eller skattenedsættelser vil

allerede på kort sigt understøtte efterspørgslen ved uændret strukturel sal-

do.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om de væsentligste mekanismer i ADAM, der fører til, at et forøget arbejdsudbud med tiden resulterer i en tilsvarende højere beskæftigelse, til finansministeren

Side 2 af 4

Hertil kommer, at reformer, som styrker troværdigheden af og tilliden til den dan-

ske økonomiske politik, kan holde renterne nede gennem lave risikopræmier på

finansmarkederne.

Der eksisterer flere typer af makroøkonomiske modeller, som er forskellige i deres

grundstruktur. Dermed er de mekanismer og den adfærd, som driver tilpasningen

i modellerne, forskellige.

ADAM har ingen forventningseffekter hverken i forbrugsfunktionen eller i inve-

steringsfunktionen og ingen kapitaliseringseffekter på formuerne (fx aktiekursstig-

ninger pga. større forventet produktion og tilsvarende husprisstigninger). Dette

medvirker til, at tilpasningen af forbrug og investeringer er forholdsvis træg. Sam-

tidig vil finanspolitikken i ADAM-modellen ikke automatisk justeres, når reformer

giver anledning til en strukturel styrkelse af de offentlige finanser, som kan ud-

møntes til øgede offentlige udgifter eller skattenedsættelser. Dette skal modelbru-

geren selv sørge for.

Ved retvisende anvendelse af ADAM er der grundlæggende tre kanaler, som bi-

drager til, at øget arbejdsudbud resulterer i øget beskæftigelse og som har betyd-

ning for den langsigtede virkning på reallønnen. Disse svarer til pkt. 2, 4 og 5

ovenfor:

Ad 2). I ADAM vil et øget arbejdsudbud på kort sigt isoleret set resultere i højere

ledighed, som overgangsvist lægger en dæmper på lønstigningstakten. Virksomhe-

derne opnår derved en styrket lønkonkurrenceevne, som giver basis for mere

konkurrencedygtige priser. Den bedre lønkonkurrenceevne medfører derigennem

øgede afsætningsmuligheder på eksportmarkederne, som løfter produktion og

beskæftigelse.

Ad 4). I ADAM indgår endvidere såkaldte udbudseffekter i eksportefterspørgse-

len, således at øget produktion og beskæftigelse har direkte positive effekter på

eksportmulighederne.

Sådanne effekter kan fx skyldes, at flere virksomheder in-

troducerer nye produkter på eksportmarkedet når beskæftigelsen og produktionen

øges, herunder ved at virksomheder vælger at placere produktion i Danmark, når

den nødvendige arbejdskraft er til rådighed og forventes at være det fremover.

Disse mekanismer øger beskæftigelsen indtil ledigheden igen er på sit strukturelle

niveau.

Ad 5). Ved langsigtede (strukturelle) stød bør modelbrugeren som udgangspunkt

sikre uændret overholdelse af de finanspolitiske mål, fx uændret finanspolitisk

holdbarhed eller uændret strukturel saldo ved planlægningshorisontens udløb.

Ellers risikerer modelbrugeren at sammenligne holdbare med uholdbare forløb

–

hvor modellen ikke automatisk tager højde for, at forløb med store og stigende

Se punkt 10B og C under ADAM multiplikatorer

–

Modelversion oktober 2016

på

http://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

Side 3 af 4

offentlige underskud og gæld før eller siden vil føre til svækket tillid og stigende

rentemarginal i forhold til udlandet

Når modelbrugeren sikrer uændret overholdelse af de langsigtede finanspolitiske

mål (uændret offentlig saldo på langt sigt) er den langsigtede virkning på realløn-

nen af en reform, der øger arbejdsudbuddet, ca. nul i ADAM, jf. tabel 1.

Tabel 1

Langsigtseffekt på realløn af en permanent stigning i arbejdsudbuddet på ca. 27.000 personer i ADAM

Reallønsvirkning i pct.

Med finanspolitisk reaktion (uændret overholdelse af finanspolitiske mål)

Langt sigt

Ca. 0 (-0,01)

Memo:

Uden finanspolitisk reaktion (reformgevinst udmøntes ikke)

-1,2

Anm.: Ændringen i reallønnen er opgjort som den procentvise ændring i timelønnen fratrukket den procentvise

ændring i forbrugerpriserne. ADAM udviser svingninger i tilpasningen mod den langsigtede ligevægt, som

betyder, at effekten på blandt andet reallønnen selv efter 20-30 år svinger en smule. Der er vist gennemsnit

for år 20, 25 og 30. Beskæftigelsen er i disse år øget svarende til udbuddet, igen med små udsving.

Kilde:

http://www.dst.dk/extranet/AdamMultiplikatorer/2016okt/muleks16.html,

tabel 10c.

Beregningen viser langsigtsvirkningen på reallønnen af en stigning i arbejdsud-

buddet på ca. 27.000 personer, svarende til én pct. af beskæftigelsen, i den seneste

version af ADAM. Det forudsættes i ADAM-modelgruppens beregning, at den

umiddelbare strukturelle styrkelse af de offentlige finanser benyttes til at sænke

indkomstskatterne permanent, således at den offentlige saldo er uændret på langt

sigt.

Hvis beregningen foretages uden at tage højde for, at reformgevinsten for de of-

fentlige finanser kan omsættes i lavere skatter eller øget offentlig efterspørgsel end

ellers, er der på langt sigt et fald i reallønnen på 1,2 pct. i ADAM-beregningen.

Størrelsen hænger i ADAM sammen med den langsigtede prisfølsomhed af ek-

sportefterspørgslen, som bestemmes af de såkaldte eksportpriselasticiteter, og

styrken af udbudseffekterne i eksportefterspørgselen. Eksportpriselasticiterene i

ADAM er forholdsvis beskedne,

hvilket isoleret set kan medvirke til, at ADAM

overdriver reallønsfaldet på langt sigt i forbindelse med udvidelser af arbejdsud-

buddet, hvor der ikke tages højde for, at reformgevinsten kan omsættes i lavere

skatter eller øget offentlig efterspørgsel ved uændret offentlig saldo.

Mere generelt tilsiger forskellige typer af økonomiske modeller henholdsvis lavere,

uændret eller i nogle tilfælde ligefrem højere

realløn på langt sigt, når arbejdsud-

Hvis udgangspunktet er et forløb, hvor de finanspolitiske mål ikke overholdes, bør der principielt skelnes mellem to

skridt: et første skridt, hvor der sikres overholdelse af målene ved hjælp af udgiftsreduktioner eller skatteforhøjelser, og

hvor effekten af den finanspolitiske stramning beregnes i forhold til den dæmpende effekt, der ellers ville være som følge af

svækket tillid og stigende renter, samt et skridt to, hvor det øgede arbejdsudbud fra fx en reform af overførsler indregnes

og reformgevinsten omsættes til skattenedsættelser eller øgede udgifter ved uændret overholdelse af de finanspolitiske mål.

Se også Appendiks 5C,

Finansredegørelse 2014, Finansministeriet.

Reallønnen kan fx påvirkes positivt i en model med stigende skalaafkast og transportomkostninger grundet den såkaldte

”hjemmemarkedseffekt”. Denne effekt opstår, fordi det for

en given realløn er mere attraktivt at placere virksomheder i

Side 4 af 4

buddet øges permanent. Resultatet afhænger af, hvilke effekter, der indgår i mo-

delleringen af udenrigshandlen samt styrken heraf. Den langsigtede sammenhæng

mellem arbejdsudbud og realløn er således et empirisk spørgsmål. Overordnet er

der på tværs af OECD-lande ikke nogen sammenhæng mellem trendvæksten i

arbejdsudbud og hverken realløn eller real effektiv valutakurs,

jf. Svar på Finansud-

valgets spørgsmål nr. 189 (Alm. del), 2017.

En lille åben økonomi som den danske, der er tæt integreret i verdensøkonomien,

kan som udgangspunkt ikke forventes at kunne påvirke verdensmarkedspriserne

på langt sigt

–

herunder de priser, der kan tages for eksporterede varer. Dette taler

for, at øget arbejdsudbud ikke vil have varige virkninger på reallønnen. Når Fi-

nansministeriet regner på de strukturelle virkninger af at øge arbejdsudbuddet

indgår der derfor ikke en effekt på reallønnen,

jf. desuden også Svar på Finansudvalget

spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 3. oktober 2012 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

større markeder, hvilket trækker reallønnen op når markedsstørrelsen stiger (fx gennem øget arbejdsudbud),

jf. Krugman

(1980).