FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. juni 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 431 (Alm. del) af 28. juni

2017

Spørgsmål

Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske

regnemodeller, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål AU og AV.

Svar

Til udvalgets orientering vedlægges talepapir brugt ved besvarelse af samråds-

spørgsmål AU og AV. Det talte ord gælder.

1. Indledning med kommentar til Finansudvalgets beretning



Inden jeg besvarer dagens to samrådsspørgsmål, vil jeg gerne knytte nogle

kommentarer til Finansudvalgets beretning over beslutningsforslag nr. B 14 [

–

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et ekspertudvalg med hen-

blik på forbedring af de økonomiske modeller.]



Helt overordnet er det selvfølgelig sundt, at Finansudvalget interesserer sig for

pågående faglige diskussioner relateret til udvalgets område.



Jeg mener imidlertid det vil være mindre sundt, såfremt udvalget drager kon-

klusioner, som der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt fagligt belæg

for.



Særligt ikke hvis udvalget i forlængelse heraf forsøger at påvirke det faglige

arbejde med udvikling og opdatering af regneprincipper, som foregår i de

økonomiske ministerier. Det arbejde synes jeg, vi skal overlade til fagfolk i mi-

nisterierne.



Jeg kan godt forstå, at den korte passage fra Det Økonomiske Råds forårsrap-

port, som citeres i beretningen, kan give anledning til bekymring

–

særligt hvis

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 2 af 13

den læses løsrevet fra resten af rapporten.



Sagen er blot, at mens rapporten indeholder nogle gode overvejelser om ud-

fordringerne på området, så er den specifikke passage problematisk af flere

grunde.



For det første

udfordringerne i forhold til at indregne dynamiske effekter af

offentligt forbrug og investeringer anderledes end på skatteområdet.



For det andet er det på det foreliggende grundlag ikke klart, at de betydelige

udfordringer, der er forbundet med generelt at opgøre og indregne dynamiske

effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer, skulle være over-

kommelige i praksis.



[Og] for det tredje

–

hvilket nok er det vigtigste for mig at slå fast

–

så er der

ikke belæg for at konkludere, at Finansministeriets regneprincipper skulle give

ubalancerede vurderinger af ændringer i den offentlige sektors indtægter og

udgifter.



Jeg har set frem til muligheden for at komme her i dag og uddybe disse punk-

ter. Det vil jeg gøre under besvarelsen af de to samrådsspørgsmål.



Inden jeg kommer dertil, vil jeg dog gerne henlede opmærksomheden på en

anden passage fra Det Økonomiske Råds rapport, som kan læses på side 120:



”Der kan således være positive produktivitetseffekter knyttet til dele af den

offentlige udgiftsside. I de fleste tilfælde vil det være naturligt at forvente, at

effekterne er aftagende i mængden af ressourcer, der anvendes på området.

Øges udgifterne tilstrækkeligt indenfor et område, kan der derfor opstå en

tendens til, at produktivitetseffekterne bliver små eller ligefrem negative, når

der tages højde for, at ressourcer fjernes fra andre områder.”



Med tanke på den offentlige sektors størrelse i Danmark, må dette forstås på

den måde, at Det Økonomiske Råd mener, at man ikke skal forvente væsentli-

ge dynamiske effekter af offentligt forbrug

–

konkret med henvisning til pro-

duktivitet. Og at man ikke på forhånd kan afgøre om effekterne vil være posi-

tive eller negative.



På disse punkter er Finansministeriet helt på linje med Det Økonomiske Råd.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 3 af 13



Det Økonomiske Råd finder da heller ingen

–

eller meget små

–

effekter af de

specifikke udgifter til børnepasning, som de kigger på. Og det til trods for, at

børnepasningsområdet ofte fremhæves, når der spekuleres i muligheden for

betydelige positive dynamiske effekter.



Jeg vil også gerne starte med at slå helt fast, at det for Finansministeriet selv-

følgelig er en central opgave at sikre, at de skøn der udarbejdes for, hvordan

økonomisk-politiske tiltag påvirker de offentlige finanser og samfundsøkono-

mien i øvrigt, er så retvisende som muligt.



I den forbindelse er det vigtigt at indregne dynamiske effekter af politiske til-

tag, når der er tilstrækkeligt empirisk og metodemæssigt grundlag for det. Det

gælder uanset om vi snakker om dynamiske effekter af skatter, overførselsind-

komster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer.



Jeg er glad for, at indregning af dynamiske effekter har vundet bred tilslutning

–

herunder blandt medlemmerne i Finansudvalget.



Med det nuværende empiriske og metodemæssige grundlag

–

herunder Det

Økonomiske Råds rapport

–

er det

desværre

Finansministeriets forventning, at

det ikke i den nærmeste fremtid vil være muligt at udarbejde konkrete regne-

metoder til at vurdere dynamiske effekter af fx det offentlige forbrug i de mel-

lemfristede fremskrivninger.



Det betyder imidlertid

ikke,

at Finansministeriet ikke vil medtage dynamiske

effekter i vurderingen af konkrete udgiftsdrivende tiltag, når der er tilstrække-

ligt grundlag for det.



Det hører med til at lave fyldestgørende vurderinger, og det gælder uanset om

vi snakker dynamiske effekter på produktivitet, arbejdsudbud eller offentlige

udgifter på andre områder.



Det skal understreges, at det er i Finansministeriets og de øvrige ministeriers

interesse, at regneprincipperne er retvisende og baseret på den foreliggende

evidens. Dette skal også ses i lyset af, at Finansministeriet har ansvar for, at

den foretagne budgettering er retvisende.



Finansministeriet arbejder da også løbende med at udvikle og forbedre de reg-

neprincipper, der anvendes til at vurdere økonomisk-politiske tiltag, og følger

løbende med i den danske og internationale faglitteratur.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 4 af 13



Finansministeriet sætter pris på alle kvalificerede bidrag til denne litteratur

–

og på den løbende debat med fagfæller såsom Det Økonomiske Råd.



Når der foretages en samlet vurdering på baggrund af den danske og interna-

tionale faglitteratur, bliver konklusionen dog en anden end den, der fremgår af

den passage fra Det Økonomiske Råds rapport, som citeres i Finansudvalgets

beretning.



[Men] Finansministeriet vil naturligvis se på det med stor interesse, hvis det på

et tidspunkt skulle lykkes Det Økonomiske Råd at udarbejde empirisk velfun-

derede regneprincipper for dynamiske effekter af fx offentligt forbrug, som

betyder, at Rådet i praksis kan indregne sådanne effekter i sine fremskrivninger

og konsekvensvurderinger.



Nu hvor jeg har løftet sløret for nogle af de overordnede konklusioner, jeg vil

komme med i dag, vil jeg gerne behandle det ønske om en redegørelse, som

fremsættes i Finansudvalgets beretning over beslutningsforslag nr. B 14. Her-

efter vil jeg dykke ned i nogle af detaljerne i forbindelse med besvarelsen af

samrådsspørgsmålene.



Finansudvalget behøver nemlig ikke vente til oktober på at få svar på, hvad jeg

vil gøre for at sikre mig, at dynamiske effekter af offentligt forbrug indarbejdes

i Finansministeriets regneprincipper og økonomiske modeller. Det kan udval-

get få at vide nu.



Jeg vil nemlig først og fremmest bede embedsmændene i Finansministeriet om

at fortsætte med at gøre, som de hele tiden har gjort: nemlig følge med i den

danske og internationale faglitteratur samt løbende opdatere regneprincipper

og modeller, når det er aktuelt, og der er tilstrækkeligt empirisk og metode-

mæssigt grundlag for det.



Det mener jeg er den rigtige måde at gøre tingene på.



Jeg må dog konstatere

–

særligt i lyset af Det Økonomiske Råds forårsrapport

og Finansudvalgets beretning

–

at der kan være et behov for en grundig rede-

gørelse for, hvorfor Finansministeriet i dag sjældent indregner dynamiske ef-

fekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer.



Jeg har derfor bedt embedsmændene i Finansministeriet om at udarbejde et

notat, som indeholder en sådan redegørelse. Dette notat vil blandt andet be-

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 5 af 13

handle de udfordringer, der knytter sig til området, og pointerne fra Det Øko-

nomiske Råds forårsrapport mere udførligt, end jeg har mulighed for i dag.



Og lad os bare sige, at notatet skal være oversendt til Finansudvalget og of-

fentliggjort på Finansministeriets hjemmeside senest i oktober 2017.



Inden jeg tager fat på besvarelsen af de to samrådsspørgsmål vil jeg runde

mine indledende kommentarer af med at tilslutte mig noget, som Benny En-

gelbrecht er citeret for i Information 18. marts i år: ”I alle tilfælde

mener jeg, at

den megen debat om modeller skygger over det, vi politikere i virkeligheden

burde debattere, nemlig hvad er det for prioriteringer, vi vil med vores sam-

fund.”



Det er mit indtryk, at andre dele af oppositionen er gået lidt i selvsving over

spørgsmålet om regneprincipper. Her vil jeg godt minde om, at offentlige

ydelser jo også tjener andre formål end fx arbejdsudbud og produktivitet. Fx

sundhed, tryghed, ro og orden. Det er vores opgave som politikere at tage det

fulde perspektiv, når vi træffer beslutninger.



Så selv om der ikke er grundlag for at forvente positive nettovirkninger på

arbejdsudbud og produktivitet af øget offentligt forbrug

–

heller ikke efter

læsningen af Det Økonomiske Råds rapport

–

så lægger regeringen fortsat op

til en begrænset, men positiv realvækst i det offentlige forbrug.



Det er selvfølgelig også en fuldt legitim politisk holdning at ønske højere real-

vækst end det.

***

2. Samrådsspørgsmål AU

Er ministeren enig med de økonomiske vismænd i, at det er en central opgave, at:

"få etableret et sæt konkrete regneregler for, hvordan ændringer i det offentlige

forbrug og offentlige investeringer kan forventes at påvirke realøkonomien, som

svarer til dem, der i dag anvendes for skatter og overførsler", og hvilke initiativer

vil ministeren tage for at få sådanne regneregler etableret?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Svar:



Jeg vil gerne starte med at gentage, at det for Finansministeriet er en central

opgave at sikre, at de skøn der udarbejdes for, hvordan økonomisk-politiske

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 6 af 13

tiltag påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt, er så ret-

visende som muligt.



Som jeg nævnte i mine indledende kommentarer, vil jeg derfor bede Finans-

ministeriets embedsmænd om fortsat at foretage løbende vurderinger af Fi-

nansministeriets regneprincipper og opdatere disse, når der er tilstrækkeligt be-

læg for det.



Når Finansministeriet kun i sjældne tilfælde indregner dynamiske effekter af

offentligt forbrug, skyldes det ikke et grundlæggende princip.



Tværtimod er det grundlæggende princip at indregne konkrete adfærdsvirk-

ninger, når der er tilstrækkeligt empirisk og metodemæssigt grundlag herfor.



Det er med udgangspunkt i disse principper, at der indregnes adfærdsvirknin-

ger på arbejdsudbuddet af fx ændringer i skattesystemet.



Således er det Finansministeriets vurdering, at der i forhold til ændringer i

skattesystemet for det første foreligger et empirisk grundlag, som peger på, at

der må forventes at være en væsentlig effekt.



For det andet vurderes det empiriske og metodemæssige grundlag at være til-

strækkeligt til at skønne med rimelig sikkerhed over størrelsesordenen af effek-

terne.



Det vil ganske enkelt ikke være retvisende at se bort fra dette.



Finansministeriet er enigt med Det Økonomiske Råd og andre i, at niveauet

for

–

og sammensætningen af

–

den offentlige service i princippet kan påvirke

fx arbejdsudbuddet og produktiviteten og dermed også den økonomiske

vækst.



Det Økonomiske Råds kapitel om dynamiske effekter af offentligt forbrug er

da også blevet læst med stor interesse.



Læsningen har dog ikke ændret på Finansministeriets vurdering af, at der ikke

er belæg for at konkludere, at Finansministeriets regneprincipper ikke skulle

være retvisende eller balancerede. Denne vigtige pointe vil jeg uddybe og be-

grunde i besvarelsen af samrådsspørgsmål AV.



Det er også fortsat vurderingen, at der ikke eksisterer det nødvendige empiri-

ske og metodemæssige grundlag til at skønne over eventuelle afledte effekter

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 7 af 13

af offentligt forbrug.



Det hænger sammen med en række praktiske udfordringer i forhold til at op-

gøre de potentielle dynamiske effekter og opstille et fast sæt af regneprincipper

for dynamiske effekter af offentligt forbrug.



Det Økonomiske Råd peger i deres rapport på en række af disse konkrete

–

velkendte

–

udfordringer.



Finansministeriet vurderer, at alle disse udfordringer er væsentlige, men at det

specielt er

af disse udfordringer, der står som centrale barrierer i forhold til

at kunne udvikle konkrete regneprincipper på området.



Den

første

centrale udfordring er, at forskellige typer af offentligt forbrug po-

tentielt vil have forskellige og modsatrettede dynamiske effekter

–

og det gæl-

der ikke kun på tværs af overordnede områder, men også inden for et givet

område.



Det stiller

meget

store krav til omfanget af den information, der er nødvendig

for at kunne etablere generelle regneprincipper på området.



Eksempelvis vil en øget bevilling til daginstitutioner kunne have forskellige

effekter på forældrenes arbejdsudbud alt efter, om bevillingen bruges til at

gennemføre: Lavere egenbetaling, højere personalenormering, udvidede åb-

ningstider eller bedre madordning.



Det Økonomiske Råd har lavet en analyse af de mulige konsekvenser på for-

ældres arbejdsudbud af dels ændret forældrebetaling i daginstitutioner, dels

ændrede normeringer. Børnepasning er netop et af de områder, hvor der mest

oplagt kunne forventes adfærdsvirkninger af offentlige serviceudgifter.



Det Økonomiske Råds analyser peger på lidt forskellige effekter af to konkrete

mulige udmøntninger af offentligt forbrug på området, men man kan dog sige,

at de begge er tæt på nul. For ændret forældrebetaling finder Det Økonomiske

Råd ingen effekt. For personalenormering finder Det Økonomiske Råd en

meget lille effekt

–

Det Økonomiske Råds beregning s. 156 svarer til en selvfi-

nansieringsgrad på under 2 pct.



Dette illustrerer samtidig, at hvis der skal etableres generelle regneprincipper

for det offentlige forbrug, vil det i praksis kræve konkret viden om, hvordan

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 8 af 13

de enkelte udmøntningsmuligheder påvirker arbejdsudbuddet på meget detal-

jeret niveau. Det er viden som på nuværende tidspunkt ikke eksisterer.



Ét af problemerne i forhold til retvisende at måle effekterne af offentligt for-

brug er, at det er de færreste offentlige serviceydelser, som reelt kun kan leve-

res af det offentlige. Alternativet til fx offentlig børnepasning, offentlig ældre-

pleje og offentligt sundhedsvæsen, kan jo også være private tilbud

–

ikke nød-

vendigvis at ydelserne slet ikke bliver leveret.



[Og] med mindre man kan pege på konkrete markedsfejl, vil et frit marked,

hvor ydelserne leveres af private aktører og finansieres af brugerne selv, som

udgangspunkt lede til en bedre fordeling af samfundets ressourcer

–

herunder

arbejdskraft

–

end når det offentlige står for at levere ydelserne.



Det betyder ikke, at der ikke kan være gode grunde til at det offentlige leverer

visse velfærdsydelser. Men det vanskeliggør vurdering af effekterne.



Den

anden

centrale udfordring er, at der kun kan skønnes over eventuelle virk-

ninger af ændringer det offentlige forbrug, hvis man ved hvordan pengene helt

konkret vil blive brugt. Igen på et meget detaljeret niveau.



I Danmark har vi indrettet os sådan, at en stor del af det offentlige forbrug

ligger ude hos regionerne og kommunerne. Det er derfor op til de lokale regi-

ons- og byråd at prioritere den konkrete udmøntning af de offentlige udgifter.



Det synes jeg er en rigtig god ting.



Men det betyder også, at det i praksis er meget sjældent, at vi på forhånd ved

præcist, hvordan yderligere offentlige midler vil blive brugt, og derfor hvilken

virkning de eventuelt kan have på arbejdsudbud og produktivitet.



Selv hvis der var tilstrækkelig viden om de dynamiske effekter af offentligt

forbrug på meget detaljeret niveau, så er manglende forhåndsviden om ud-

møntningen af det offentlige forbrug en betydelig barriere for at foretage kon-

krete skøn over virkningerne.



På baggrund af mere eller mindre løse overvejelser omkring de forskellige ud-

fordringer, opsummerer Det Økonomiske Råd udfordringerne som betydelige

men overkommelige.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 9 af 13



Det Økonomiske Råd peger imidlertid ikke på konkrete løsninger, der umid-

delbart kan anvendes til at opstille egentlige operationelle regneprincipper på

området.



For Finansministeriet er det ikke oplagt at udfordringerne skulle være over-

kommelige. Og Det Økonomiske Råds kapitel ændrer ikke grundlæggende på

dette.



Tillige har jeg noteret mig, at der heller ikke var nogen af eksperterne, der del-

tog i Finansudvalgets høring den 24. maj, som kunne pege på konkrete løsnin-

ger. Behovet for mere viden og udfordringerne i forhold til etableringen af

konkrete regneprincipper blev derimod fremhævet flere gange.



I rapporten skriver Det Økonomiske Råd endvidere, at udfordringerne i for-

hold til at indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer

ikke er fundamentalt anderledes end på skatteområdet.



Efter Finansministeriets opfattelse kan denne påstand højst være korrekt på

det allermest abstrakte og teoretiske plan.



Når der skal udarbejdes konkrete, operationelle regneprincipper må man imid-

lertid arbejde på et mere praktisk og jordnært plan.



På dette plan er der helt afgørende forskelle på at opgøre afledte effekter af

skatteændringer og offentligt forbrug, som blandt andet knytter sig til de to

udfordringer, jeg tidligere har været inde på.



Således er der

for det første

et væsentligt bedre empirisk grundlag for at vurdere

dynamiske effekter af forskellige ændringer i skattesystemet.



Det hænger blandt andet sammen med, at skatter påvirker arbejdsudbuddet

gennem mere veldefinerede kanaler

–

marginalløn og indkomstniveau.



For det andet

kender vi fra centralt hold den præcise udmøntning på forhånd,

når der foretages ændringer i skattesystemet.

***

3. Samrådsspørgsmål AV:

Er ministeren enig med vismændene i, at de nuværende regnemodeller giver an-

ledning til ubalancerede vurderinger fordi de ikke indregner eventuelle dynamiske

effekter af offentligt forbrug?

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 10 af 13

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Svar:



Det kan gøres meget kort. Nej, det er jeg ikke enig i.



Men lad mig alligevel uddybe:



For at have belæg for at konkludere, at de nuværende regnemetoderne ikke

skulle være retvisende eller balancerede, er man efter Finansministeriets opfat-

telse nødt til at besvare i hvert fald to empiriske spørgsmål ifht. virkningerne

af det offentlige forbrug i bred forstand:

Er der overhovedet tale om dynamiske effekter af en væsentlig størrel-

se?

Og nok vigtigst af alt

–

er effekterne positive eller negative?



Det Økonomiske Råd besvarer ingen af disse empiriske spørgsmål i deres for-

årsrapport.



Finansministeriet finder derfor, at der i Det Økonomiske Råds forårsrapport

ikke er belæg for, at Finansministeriets regneprincipper ikke skulle være balan-

cerede.



Der er således efter Finansministeriets opfattelse tale om, at Det Økonomiske

Råd fremfører en teoretisk mulighed

–

eller en holdning, der må stå for egen

regning

–

fremfor en empirisk velunderbygget faglig vurdering.



Jeg vil gerne uddybe baggrunden for, at Finansministeriet finder, at der på

nuværende tidspunkt ikke kan drages konklusioner om hverken fortegnet eller

størrelsen af dynamiske effekter af offentligt forbrug. Og at Finansministeriet

derfor stiller sig uforstående over for, at man på det foreliggende grundlag

skulle kunne konkludere, at de anvendte regnemetoder ikke er balancerede.



Jeg vil i den forbindelse fokusere på dynamiske effekter på arbejdsudbuddet

som et eksempel

–

da dette også typisk er fokus for debatten.



For ændringer i skattesystemet er der forhold, som typisk trækker i hver sin

retning for så vidt angår den dynamiske effekt på arbejdsudbuddet.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 11 af 13



Ved skattesænkning er der for det første forhold, der taler for, at folk vil ar-

bejde mindre

–

fordi de ville kunne opretholde den samme indkomst med en

mindre arbejdsindsats. For det andet er der forhold, der taler for at folk vil ar-

bejde mere

–

fordi fortjenesten ved en times ekstra arbejde bliver større.



Det er altså ikke afgjort på forhånd om den samlede effekt på arbejdsudbud-

det er positiv eller negativ. Dette er et empirisk spørgsmål.



Empiriske studier peger dog på, at de positive effekter på arbejdsudbuddet af

en skattesænkning typisk vil dominere de negative.



Det bedre empiriske grundlag på skatteområdet hænger sammen med, at skat-

ternes påvirkning af den enkelte

–

det vil sige på disponibel indkomst og mar-

ginalskat

–

direkte kan observeres. Det gør det lettere at måle sammenhængen

til arbejdsudbuddet.



Det tilstrækkelige empiriske grundlag er baggrunden for, at Finansministeriet

indregner afledte virkninger af skatteændringer på arbejdsudbuddet.



Tilsvarende er der med hensyn til offentligt forbrug forhold, som kan trække i

retning af både højere og lavere arbejdsudbud.



Når det offentlige stiller en række ydelser gratis til rådighed gennem offentligt

forbrug, forøger det

–

alt andet lige

–

borgernes forbrugsmuligheder.



Det vil betyde, at borgerne kan opretholde det samme samlede forbrug for en

mindre arbejdsmarkedsindkomst. Det vil trække i retning af at folk vil arbejde

mindre.



Sådanne indkomsteffekter vil afhænge af typen af det offentlige forbrug samt

hvilken værdi, den enkelte tillægger yderligere offentlig service på et givent

område.



Det er derfor ikke umiddelbart muligt at opstille generelle sammenhænge mel-

lem udgifterne på et givet område, og indkomsteffekten på den enkeltes ar-

bejdsudbud.



Ud over potentielle indkomsteffekter vil nogle typer af offentligt forbrug kun-

ne påvirke værdien af fritid i forhold til gevinsten af at arbejde lidt mere.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 12 af 13



Hvis det offentlige forbrug fx mindsker omkostningerne ved arbejde, vil det

trække i retning af, at folk vil arbejde mere. Det kunne fx være når det offent-

lige leverer børnepasning af god kvalitet, sådan at forældrene trygt kan gå på

arbejde med vished om at pædagogerne i børnehaven tager sig godt af deres

børn.



Omvendt kan andre typer af offentligt forbrug øge værdien fritid. Det kunne

fx være offentlige parker, svømmehaller eller kulturtilbud.



Ligesom for skatteændringer, er det et empirisk spørgsmål, hvorvidt ændringer

i det offentlige forbrug har positive eller negative effekter på arbejdsudbuddet

–

og hvor store disse eventuelt måtte være.



Når det drejer sig om mindre ændringer i det offentlige forbrug

–

med det

udgangspunkt vi har i Danmark

–

er der imidlertid ikke tilstrækkeligt empirisk

belæg for at kunne drage konklusioner om fortegnet og størrelsen af eventuel-

le effekter.



Det er i den forbindelse en vigtig pointe, at yderligere offentligt forbrug på et

område ikke kan forventes at have samme gennemsnitlige effekt som de sam-

lede udgifter til et givent område. For eksempel er det ikke forventeligt, at

yderligere udgifter til fx daginstitutioner vil have samme virkning som de pen-

ge vi allerede bruger på området. Uanset hvad disse virkninger måtte være.



Når man snakker om effekterne af offentligt forbrug skal man derudover også

huske, at øget offentligt forbrug på et givent område ikke nødvendigvis slår

igennem én-til-én på det samlede forbrug.



Tag fx sundhedsydelser. Hvis vi styrker de offentligt finansierede sundheds-

ydelser, som står til rådighed for borgerne, vil nogle

–

i hvert fald i et vist om-

fang

–

finde mindre behov for at supplere ved at købe private sundhedsydelser

og -forsikringer, som dermed fortrænges.



Det er således ikke nok at vide, hvilken effekt øget forbrug af fx sundheds-

ydelser har

–

man skal også vide i hvilket omfang offentligt finansierede sund-

hedsydelser slår igennem på det samlede forbrug af sundhedsydelser.



Noget tilsvarende gør sig gældende for børnepasning, ældrepleje og andre ud-

giftsområder.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 28/6 2017 om økonomiske regnemodeller, til finansministeren

Side 13 af 13



Endelig hænger det utilstrækkelige empiriske belæg også sammen med nogle af

de udfordringer, jeg har været inde på i besvarelsen af samrådsspørgsmål AU.



Her til sidst vil jeg runde af med at sige, at man selvfølgelig kan gøre sig en

masse forestillinger eller forhåbninger om, hvordan enkelte konkrete tiltag vil

have indflydelse på fx arbejdsudbuddet, produktiviteten eller andre forhold.



Finansministeriet er dog nødt til at forholde sig til, hvad der er tilstrækkeligt

belæg for at indregne, når regnemetoderne fastlægges.



Og der er efter Finansministeriets opfattelse ikke belæg for at konkludere, at

Finansministeriets beregninger skulle være systematisk skæve i den ene eller

den anden retning.



Eller at der skulle være udeladt væsentlige effekter, som der er tilstrækkeligt

empirisk og metodemæssigt grundlag for at indregne.



Den vurdering er der ikke noget i Det Økonomiske Råds analyse, der ændrer

på. Tværtimod bekræfter den om noget vurderingen.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister