Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1782888_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. august 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (Alm. del) af 28. juni
2017 stillet efter ønske fra René Gade (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 96 redegøre for det gennem-
snitlige antal kilometer en passager flyver på henholdsvis private rejser og er-
hvervsrejser, hvor sidstnævnte bedes opdelt på om rejsen foregår indenfor Europa
eller til øvrige verden? Ministeren bedes desuden beregne hvilket provenu den
danske stat vil opnå hvis vi indfører en flyafgift på henholdsvis 1 pct., 5 pct., 10
pct. og 25 pct. af flyprisen, herunder hvor mange flyrejser og hvor mange færre
fløjne kilometer de forskellige afgiftsniveauer antages at medføre.
Svar
I det følgende estimeres det gennemsnitlige antal fløjne km pr. person i 2016.
Beregningerne beror i høj grad på antagelser og behæftes af denne årsag med
betydelig usikkerhed. Svaret bygger på en række antagelser, som er nærmere
beskrevet i
besvarelsen af FIU nr. 96 af d. 30. november 2016.
I
tabel 1
rapporteres det gennemsnitlige antal kilometer fløjet pr. person mellem en
dansk lufthavn og udlandet i 2016. Der findes, efter finansministeriets vidende,
ikke offentligt tilgængelige opgørelser over de gennemsnitlige km fløjet pr. person
inddelt på grupperne private rejser og erhvervsrejser.
1
Der findes heller ikke, efter finansministeriets vidende, offentligt tilgængelige
opgørelse over det gennemsnitlige antal km fløjet inden for hhv. Europa og øvrige
verden.
Det er derfor lagt til grund for beregningerne, at afstandsintervallerne i
tabel 1
giver en indikation af, hvorvidt en flyrejse er foregået fra Danmark til Europa eller
fra Danmark til øvrige verden. Inddelingen på rejser indenfor Europa og den
øvrige verden er foretaget under antagelse af, at der med udgangspunkt i
Danmark kan rejses indenfor Europa med en maksimal afstand på 3.001-4.000
km, og at den øvrige verden kan nås ved tilbagelæggelse af 3.001 km og opefter.
1
I
besvarelsen af FIU nr. 96 af d. 30. november 2016
blev det beregningsteknisk lagt til grund, at der er en lige fordeling mellem
private rejser og erhvervsrejser. Der var dog ingen antagelser om, hvorvidt fordelingen kan overføres til at gælde både i og
uden for Europa, som der efterspørges i nærværende besvarelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om det gennemsnitlige antal kilometer en passager flyver på henholdsvis private rejser og erhvervsrejser, til finansministeren
1782888_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Afstande og gennemsnitlige kilometer fløjet pr. person i 2016
Gnsn. km pr. person
Afstand i km
1-1.000
1.001-2.000
2.001-3.000
3.001-4.000
4.001-5.000
5.000+
I alt
680
1.360
2.310
3.660
4.720
7.270
1.450
680
1.360
2.310
3.660
-
-
-
-
-
-
3.660
4.720
7.270
-
Gnsn. km pr. person i
Europa
Gnsn. km pr. person i den
øvrige verden
Anm.: Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de gennemsnitlige km fløjet pr. person i
intervallet 3.001-4.000 km for Europa og den øvrige verden, da det forventes at rejser indenfor Europa
placeres i starten af intervallet (trækker gennemsnittet ned) og at rejser indenfor den øvrige verden placeres i
midt- og slutning af intervallet (trækker gennemsnittet op).
Kilde: DST samt egen indeling på hhv. Europa og øvrig verden.
Procentvise afgiftsstigninger på hhv. 1 pct., 5 pct., 10 pct. og 25 pct. vil udgøre en
meget betydelig stigning i flypriserne, og adfærdseffekterne af en afgiftsstigning i
denne størrelse ligger uden for erfaringsområdet. Det betyder, at det er meget
vanskeligt at beregne provenuvirkninger og adfærdseffekter af en sådan afgifts-
stigning.
I det følgende gennemgås de principielle provenuvirkninger ved indførelse af en
flyafgift. Provenuvirkningerne af en afgiftsstigning kan opdeles i de umiddelbare
provenuvirkninger og provenuvirkningerne efter tilbageløb og adfærd.
Den umiddelbare provenuvirkning skal forstås som provenuet opgjort ved uæn-
dret aktivitet og pris, dvs. ekskl. adfærdseffekter. Den umiddelbare virkning er
således effekten af en afgiftsstigning i tilfælde af, at ingen ændrer adfærd pga. af-
giften.
Det umiddelbare provenu reduceres som følge af tilbageløb, dvs. effekten af at
forbrugerne antages at reducere deres forbrug af andre varer, når der introduceres
en afgift på flyrejser. Det vil reducere statens indtægter fra moms og andre afgif-
ter. Derudover vil adfærd i form af en nedgang i antallet af passager samt en nega-
tiv arbejdsudbudseffekt yderligere reducere statens provenu ift. det umiddelbare
provenu.
Det bemærkes, at adfærdseffekterne som følge af indførsel af en afgift på op mod
25 pct. udgør en markant prisstigning. Et skøn over adfærdseffekterne vil derfor
være forbundet med betydelig usikkerhed. Derudover kan kombinationen af usik-
kerheden om prisen på flybilletter og en (høj) procentvis afgift have betydning for
størrelsen af elasticiteten. Der vil således være væsentlig usikkerhed mht. nedgan-
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om det gennemsnitlige antal kilometer en passager flyver på henholdsvis private rejser og erhvervsrejser, til finansministeren
Side 3 af 3
gen i antallet af passagerer. Det er derfor vanskeligt at kvantificere reduktionen af
flyrejser og fløjne km, som de forskellige afgiftsniveauer forventes at medføre.
Det må dog forventes, at reduktionen i antallet af passagerer vil være betydelig.
Derudover vil en afgift på flyrejser have mærkbare konsekvenser for lufthavne
mv. som følge af en reduktion i antallet af passager. Reduktionen i antal passage-
rer vil øges i takt med muligheden for at benytte lufthavne i nabolandene.
På baggrund af ovenstående vurderes det ikke meningsgivende at kvantificere
provenuvirkningerne ved indførelse af en flyafgift på hhv. 1 pct., 5 pct., 10 pct. og
25 pct.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister