FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm., om ministeren vil sende en tabel, som viser, hvor meget hver beskæftiget i alderen 60-64 år i gennemsnit forventes at indbetale til de nye målrettede aldersopsparing, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. december 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 421 (Alm. del) af 22. juni

2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Der ønskes en tabel fordelt på kommuner startende med det højeste beløb,

som viser, hvor meget hver beskæftiget i alderen 60-64 år i gennemsnit forventes

at indbetale til de nye målrettede aldersopsparing.

Svar

Aftalen

Flere år på arbejdsmarkedet

fra juni 2017 indeholder en målretning af alders-

opsparingen mod den sidste del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet i forbin-

delse med opsparing på fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og rate-

pension) er størst.

Med aftalen gives der konkret mulighed for i 2018 at indbetale op til 45.000 kr.

(2017-niveau) efter skat på en aldersopsparing for personer, der har under 5 år til

folkepensionsalderen. Beløbsgrænsen hæves årligt med 1.000 kr. og udgør 50.000

kr. (2017-niveau) efter skat i 2023. For personer med mere end 5 år til folkepensi-

onsalderen kan der indbetales op til 5.000 kr. (2017-niveau) efter skat årligt på

aldersopsparing. Det hidtidige loft for indbetaling er 29.600 kr. (2017-niveau) efter

skat uafhængigt af alder.

De skøn, der er foretaget over den fremtidige anvendelse af aldersopspring i for-

bindelse med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,

svarer til, at hovedparten af de

personer, der ikke betaler topskat, på sigt vil flytte deres fradragsberettigede pen-

sionsindbetalinger til aldersopsparing, i det omfang de kan rummes under de nye

lofter. Dette er også beregningsteknisk lagt til grund for kommunefordelingen af

de forventede indbetalinger til denne besvarelse.

Baggrunden for denne bereg-

ningstekniske antagelse er, dels at det for de fleste beskæftigede ikke-

topskatteydere vil kunne betale sig at indbetale til aldersopsparing for at undgå

aftrapning af offentlige pensionsydelser på udbetalingstidspunktet, dels at ram-

merne for, at aldersopsparingen kan blive en del af arbejdsmarkedspensionerne,

blev forbedret,

jf. nedenfor.

Samspilsproblemet skyldes, at udbetalinger fra livrenter og ratepension indgår i grundlaget for indkomstaftrapning af

offentlige pensionsydelser såsom folkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Dette

reducerer det privatøkonomiske afkast af opsparing på disse ordninger.

I det omfang ikke-topskatteydere og topskatteydere har indbetalinger til aldersopsparing, der inden de sidste 5 år før

folkepensionsalderen overstiger det nye loft på 5.000 kr. (2017-niveau), forudsættes disse omlagt til fradragsberettigede

pensionsordninger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm., om ministeren vil sende en tabel, som viser, hvor meget hver beskæftiget i alderen 60-64 år i gennemsnit forventes at indbetale til de nye målrettede aldersopsparing, til finansministeren

Side 2 af 5

Hvorvidt det for den enkelte, der ikke betaler topskat, er en fordel at indbetale til

aldersopsparing i stedet for at indbetale til en fradragsberettiget ordning afhænger

primært af omfanget af eventuel indkomstaftrapning af offentlige ydelser på ind-

og udbetalingstidspunktet. Hvis den enkelte oplever en lavere indkomstaftrapning

på indbetalingstidspunktet end på udbetalingstidspunktet, vil det som udgangs-

punkt være en fordel at indbetale til aldersopsparing i stedet for fradragsberettige-

de pensionsordninger.

Mange ikke-topskatteydere i beskæftigelse vil have udsigt til at blive indkomst-

modregnet i offentlige pensionsydelser på udbetalingstidspunktet, men vil ikke

opleve indkomstaftrapning på indbetalingstidspunktet

–

og for denne gruppe vil

det være en fordel at indbetale til aldersopsparing.

Beskæftigede, der fx modtager boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling

og/eller har en ægtefælle, der modtager social pension (folkepension eller førtids-

pension), vil kunne opleve øget indkomstaftrapning på indbetalingstidspunktet

ved at indbetale til aldersopsparing i stedet for at indbetale til fradragsberettigede

pensionsordninger. Det skyldes, at indbetalinger til aldersopsparing ikke er fra-

dragsberettigede. Dermed vil omlægning fra fradragsberettigede ordninger til al-

dersopsparing som udgangspunkt øge indkomsten, der danner grundlag for even-

tuel indkomstaftrapning af de offentlige ydelser på indbetalingstidspunktet.

Det

vurderes imidlertid, at det er under 5 pct. af de beskæftigede ikke-topskatteydere,

der vil opleve indkomstaftrapning på indbetalingstidspunktet i et omfang svarende

til indkomstaftrapning af (eventuelt) pensionstillæg på udbetalingstidspunktet på

omkring 19 pct. (for enlige, efter skat)

Det bemærkes, at personer, som oplever større indkomstaftrapning på indbeta-

lingstidspunktet end på udbetalingstidspunktet, vil have tilskyndelse til indbetaling

på fradragsberettigede ordninger og derfor ikke er omfattet af samspilsproblemet.

Tværtimod har de en gevinst ved anvendelse af fradragsberettigede ordninger, da

dette tillader en udskydelse af indkomstaftrapningen til et tidspunkt i livet, hvor

denne er lavere.

Med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

blev afsat en pulje på 2,4 mia. kr. (2017-

niveau) til at reducere skatten på fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Ud-

møntningen heraf sker i forbindelse med Jobreformens fase II. Med regeringens

forslag om et (ekstra) fradrag for pensionsindbetalinger øges den økonomiske

Bemærk, at dette skyldes reduktionen i de fradragsberettigede indbetalinger og ikke selve indbetalingen til aldersopsparing.

Sammenlignet med fri opsparing eller midler, som anvendes til forbrug, påvirker indbetaling til aldersopsparing ikke ind-

komstaftrapningen af offentlige ydelser.

Det bemærkes, at aftrapningen på udbetalingstidspunktet kan være højere, hvis den enkelte ud over aftrapning af folke-

pensionens pensionstillæg også aftrappes i fx boligydelse. Personer, der oplever indkomstaftrapning på indbetalingstids-

punktet, vil som udgangspunkt opleve en nedgang i rådighedsbeløbet ved omlægning fra fradragsberettigede ordninger til

aldersopsparing (med samme beløb før skat). Modstykket er, at rådighedsbeløbet på udbetalingstidspunktet forøges for

personer, der fx modtager delvist aftrappet pensionstillæg som pensionist, fordi udbetalinger fra aldersopsparing ikke

medfører indkomstaftrapning af pensionstillægget. En omlægning til aldersopsparing vil i dette tilfælde i en vis udstrækning

svare til, at den enkelte sparer lidt mere op.

Side 3 af 5

tilskyndelse til at indbetale til fradragsberettigede ordninger op til 87.000 kr.

(2018-niveau, efter AM-bidrag),

jf. også Sådan forlænger vi opsvinget.

Personer, der betaler topskat, forudsættes beregningsteknisk at fastholde det aktu-

elle indbetalingsomfang til aldersopsparing baseret på indbetalingsmønsteret i

2014, i det omfang disse indbetalinger kan rummes under de nye lofter for indbe-

taling.

Dette skyldes, at topskatteydere som udgangspunkt kun i begrænset om-

fang er omfattet af samspilsproblemet som følge af værdien af fradraget i topskat-

ten. Topskatteydere vil altså ikke have samme fordel ved omlægning til aldersop-

sparing som personer, der ikke betaler topskat, og forudsættes derfor ikke at om-

lægge (yderligere) til aldersopsparingen

De anvendte beregningstekniske forudsætninger skal som nævnt ovenfor ses i

lyset af, at

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

understøtter, at aldersopsparing kan

anvendes af fx arbejdsmarkedspensionsselskaberne og træde i stedet for eller sup-

plere de eksisterende fradragsberettigede ordninger. For eksempel bliver det med

aftalen muligt for pensionsselskaberne at indeholde skat af indbetalinger til alders-

opsparing.

Samtidig indebærer aftalen, at der indføres frit valg af udbetalingsform for indbe-

talinger på aldersopsparingsordningerne

–

dvs. både med mulighed for sumudbe-

taling, udbetaling som ratepension eller som livrente. Dette kan gøre aldersopspa-

ring til en mere direkte substitut for de fradragsberettigede ratepensioner og liv-

renter, som på nuværende tidspunkt anvendes i forbindelse med arbejdsmarkeds-

pensionerne.

Det bemærkes derudover, at mens

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

forbedrede

rammerne for, at aldersopsparing kan blive en del af arbejdsmarkedspensionerne,

blev den mulige indbetaling på aldersopsparing set over et helt arbejdsliv begræn-

set. Det indebærer, at en generel omlægning mod aldersopsparing ikke længere vil

udgøre et problem for de offentlige finanser

–

i modsætning til en generel omlæg-

ning under det hidtidige loft. Når et generelt skifte mod ordningen ikke længere

vil medføre et krav om begrænsninger eller ændringer af ordningen af hensyn til

de offentlige finanser, skabes der sikkerhed om aldersopsparingens rolle i det sam-

lede pensionssystem. Dette forventes at understøtte, at ordningen vinder større

udbredelse, og at de samlede indbetalinger til ordningen øges på trods af, at dens

potentielle maksimale omfang blev begrænset.

Selv hvis der tages højde for en øget fradragsværdi af pensionsindbetalinger svarende til regeringens forslag om et (ekstra)

fradrag for pensionsindbetalinger, vil omlægning til aldersopsparing indebære en gevinst for langt hovedparten af ikke-

topskatteyderne, givet at der er udsigt til aftrapning af offentlige pensionsydelser på et niveau svarende til aftrapning af

folkepensionens pensionstillæg.

I det omfang topskatteydere har indbetalinger til aldersopsparing, der inden de sidste 5 år før folkepensionsalderen over-

stiger det nye loft på 5.000 kr. (2017-niveau), forudsættes disse omlagt til fradragsberettigede pensionsordninger.

Det er muligt, at nogle topskatteydere, som fuldt ud har udnyttet muligheden for indbetaling til ratepension, vil kunne

foretrække at indbetale (yderligere) til aldersopsparing fremfor en fradragsberettiget livrente, da aldersopsparingen giver

mulighed for en udbetalingsprofil, som svarer til en ratepension. Men sådanne indbetalinger vil som udgangspunkt ikke

have baggrund i en fordel som følge af at samspilsproblemet undgås, i samme omfang som det er tilfældet for ikke-

topskatteydere.

Side 4 af 5

På den baggrund er det forudsat, at pensionsindbetalinger til fradragsberettigede

ordninger i vidt omfang omlægges til aldersopsparing indenfor mulighederne af de

nye indbetalingslofter for personer, der ikke betaler topskat.

De anvendte fremskrivningsprincipper og beregningstekniske antagelser samt de

observerede kommunale forskelle i pensionsindbetalingerne i 2014 tilsiger, at be-

skæftigede i de sidste 5 år før folkepensionsalderen i gennemsnit vil indbetale mel-

lem 15.000 kr. og 22.000 kr. (2018-niveau) i langt de fleste kommuner i 2023,

jf.

figur 1.

Den kommunale variation afspejler både forskelle i andelen af topskatte-

ydere blandt de beskæftigede i aldersgruppen samt kommunale forskelle i pensi-

onsindbetalinger for beskæftigede, der ikke betaler topskat.

Tallene bag figuren er vist nedenfor i tabel 1.

Figur 1

Gennemsnitlige indbetalinger til aldersopsparing blandt beskæftigede med under 5 år til

folkepensionsalderen i 2023.

Anm.: Fordelingen på kommuner er opgjort med udgangspunkt i indbetalingsmønsteret blandt 60-64-årige i 2014

og de beregningstekniske forudsætninger beskrevet i hovedteksten. I 2023 vil folkepensionsalderen være 67

år, og opgørelsen afspejler således den gennemsnitlige indbetaling til aldersopsparing for personer i alderen

62-66 år, idet personer på disse alderstrin alle vil have højest 5 år til folkepensionsalderen i 2023.

Kilde: Egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Side 5 af 5

Tabel 2

Gennemsnitlige indbetalinger til aldersopsparing blandt beskæftigede med under 5 år til

folkepensionsalderen, 2023

Kommune

Billund

Lemvig

Favrskov

Hedensted

Horsens

Ballerup

Frederikshavn

Ikast-Brande

Aalborg

Kerteminde

Vejen

Vejle

Jammerbugt

Silkeborg

Kolding

Brønderslev

Odense

Sønderborg

Vesthimmerlands

Viborg

Randers

Århus

Struer

Esbjerg

Holstebro

Herning

Varde

Guldborgsund

Odder

Fredericia

Skanderborg

Herlev

Norddjurs

Hvidovre

Hjørring

Kalundborg

Tårnby

Skive

Roskilde

Holbæk

Thisted

Rebild

Brøndby

Nyborg

Halsnæs

Aabenraa

Middelfart

Haderslev

Lyngby-Taarbæk

Kr. (2018-niveau)

24.600

23.300

22.900

22.400

22.300

22.200

22.100

21.900

21.800

21.700

21.500

21.400

21.300

21.200

21.100

21.000

20.900

20.600

20.500

20.400

20.300

20.100

20.000

19.900

Kommune

Ringkøbing-Skjern

Glostrup

Tønder

Rødovre

Slagelse

Næstved

Høje-Taastrup

Lejre

Frederiksberg

Svendborg

Gladsaxe

Albertslund

Køge

Furesø

Assens

Mariagerfjord

København

Samsø

Hillerød

Stevns

Syddjurs

Greve

Allerød

Egedal

Nordfyns

Sorø

Faxe

Ærø

Lolland

Faaborg-Midtfyn

Helsingør

Odsherred

Ringsted

Solrød

Dragør

Vallensbæk

Bornholm

Gribskov

Ishøj

Fanø

Frederikssund

Fredensborg

Gentofte

Rudersdal

Morsø

Vordingborg

Hørsholm

Langeland

Læsø

Kr. (2018-niveau)

19.800

19.700

19.600

19.500

19.400

19.300

19.200

19.100

19.000

18.900

18.700

18.600

18.400

18.300

18.200

18.100

18.000

17.900

17.800

17.600

17.400

17.300

17.200

16.900

16.700

16.600

16.500

16.400

15.500

14.800

10.000

Anm.: Se anmærkningen til figur 1.

Kilde: Egne beregninger.