FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvor meget en gennemsnitlig 3F’er forventes at indbetale til den nye målrettede aldersopsparing de sidste 10 år før pensionsalderen, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. juni 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 420 (Alm. del) af 22. juni

stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Vil ministeren oplyse, hvor meget en gennemsnitlig 3F’er forventes at indbetale

til

den nye målrettede aldersopsparing de sidste 10 år før pensionsalderen, hvis per-

sonen trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet tre år før pensionsalderen? I forlæn-

gelse heraf ønskes det oplyst, hvor meget den samme person kunne have indbetalt

ved omlægning til den nuværende aldersopsparing de sidste 10 år før pensionsal-

deren. Det ønskes oplyst, hvordan personens rådighedsbeløb som pensionist vil

være i de to scenarier.

Svar

Spørgsmål

Regeringen og Dansk Folkeparti er med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

blevet

enige om at målrette aldersopsparingen således, at der gives mulighed for årligt at

indbetale op til 50.000 kr. efter skat (i 2017-niveau, fuldt indfaset i 2023) på en

aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalde-

ren. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fradragsberettigede pen-

sionsindbetalinger for mindst 19 pct. af indkomsten for alle, der ligger under

topskattegrænsen.

Det vil for de fleste betyde, at den samlede pensionsindbeta-

ling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på aldersopspa-

ring. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for indkomstaf-

trapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supplerende pensionsydelse (ældre-

check) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproblemet fra 5 år før folkepensi-

onsalderen, hvor dette problem ellers er størst.

For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan der maksimalt

indbetales 5.000 kr. årligt efter skat til aldersopsparing. De 5.000 kr. tjener et hen-

syn til dels at begrænse aldersopsparingsordningens samlede omfang, dels at der

fortsat igennem hele livet skal være mulighed for at øge det gennemsnitlige afkast

af arbejdsmarkedspensioner via (delvis) omlægning til aldersopsparing (for lavt-

lønnede vil 5.000 kr. efter skat udgøre en større andel af de samlede pensionsind-

betalinger end for højtlønnede),

jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm.

del), 2017.

Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den skattepligtige

indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer, der også efter omlægningen

ikke er topskatteydere.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvor meget en gennemsnitlig 3F’er forventes at indbetale til den nye målrettede aldersopsparing de sidste 10 år før pensionsalderen, til finansministeren

Side 2 af 6

Under det hidtidige loft kan der årligt indbetales op til 29.600 kr. efter skat (2017-

niveau) til aldersopsparing igennem hele arbejdslivet.

En generel omlægning af indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og øvrige fra-

dragsberettigede pensionsordninger mod aldersopsparing under det hidtidige loft

vil på længere sigt øge de offentlige udgifter til pensionsydelser og svække hold-

barheden af de offentlige finanser markant. Det skyldes, at indkomstmålretningen

af de offentlige pensionsydelser i dette tilfælde i vidt omfang undergraves. Det vil

som udgangspunkt være til fordel for personer, der kan se frem til betydelige pen-

sionsudbetalinger som pensionist.

Hvis en generel omlægning af blandt andet arbejdsmarkedspensioner fandt sted

under det hidtidige loft, ville det derfor med stor sandsynlighed kræve tiltag, der

modvirker effekten på de offentlige finanser

–

fx højere skatter eller en forhøjelse

af folkepensionsalderen. Det uholdbare omfang af en generel omlægning mod

aldersopsparing under det hidtidige loft betyder, at de virkninger på de disponible

indkomster, som opnås i en sådan situation, må anses for hypotetiske.

Dette forhold

–

kombineret med at aldersopsparing på nuværende tidspunkt be-

nyttes i meget begrænset omfang i arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

–

er baggrunden for, at den nye model for aldersopsparing som udgangspunkt

ikke sammenlignes med en situation, hvor der omlægges fuldt ud under det hidti-

dige loft.

Den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er

blevet enige om, øger sikkerheden omkring aldersopsparingsordningens udform-

ning og fremtid i pensionssystemet. Foruden at ordningen bliver sikret set i for-

hold til den potentielle påvirkning af de offentlige finanser, er der yderligere tre

elementer, som til sammen betyder, at aldersopsparing må forventes at blive en

mere integreret del af det fremtidige pensionssystem. For det første forøges valg-

friheden med hensyn til udbetalingsform, så den enkelte kan vælge mellem udbe-

taling som sumydelse, ratepension og livrente. For det andet sikrer det højere loft i

slutningen af arbejdslivet, at samspilsproblemet i forbindelse med arbejdsmar-

kedspensioner for personer, der ikke betaler topskat, helt kan undgås i denne pe-

riode via indbetaling på aldersopsparing. For det tredje vil Skatteministeriet i sam-

arbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig måde at håndtere op-

krævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejdsmar-

kedspension. Dette vil understøtte, at aldersopsparingen i øget omfang også kan

anvendes af arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

En beskrivelse af risikoforløbet kan findes i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

kapitel 5.

Se fx side 45 i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

som kan findes på Finansministeriets hjem-

meside (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2017/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden).

Se fx notatet

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksempler,

som kan

findes på Finansministeriets hjemmeside (https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-

kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-om-aaret).

Side 3 af 6

Samlet set vil disse forhold bidrage til, at de mulige gevinster for den enkelte, som

omlægning af arbejdsmarkedspensioner til aldersopsparing er forbundet med, kan

realiseres i praksis.

En model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af ordningen rent faktisk

kan realiseres uden at udgøre en betydelig udfordring for de offentlige finanser, og

uden at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser undergraves, kræ-

ver en begrænsning af de maksimale indbetalinger over et helt arbejdsliv set i for-

hold til det hidtidige loft.

Med den model for målretning af ordningen, som regeringen og Dansk Folkeparti

er blevet enige om, sker den nødvendige tilpasning på en måde, så gevinsterne ved

en omlægning af arbejdsmarkedspensioner er forholdsvis ligeligt fordelt i kroner

og øre på tværs af persontyper med forskellige indkomstniveauer,

jf. også Svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del), 2017.

Blandt personer, der er omfattet af

arbejdsmarkedspensioner, tilgodeser den aftalte ændring dermed som udgangs-

punkt dem med forholdsvis lave indkomster.

Modeller, som tillader et større omfang af omlægning mod aldersopsparing end

den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er ble-

vet enige om, vil set i forhold hertil som udgangspunkt indebære en svækkelse af

holdbarheden af de offentlige finanser under fuld udnyttelse. Det betyder også, at

gevinsterne for den enkelte ikke kan sammenlignes

direkte, da ”større modeller”

dermed vil reducere mulighederne for at gennemføre andre lempelser, som også

kan komme den enkelte til gode

–

såsom den pulje til at lette skatten på fradrags-

berettigede pensionsindbetalinger, som også indgår i

Aftale om flere år på arbejdsmar-

kedet,

og som udmøntes til efteråret.

Det er i besvarelsen af spørgsmålet

lagt til grund, at den 3F’er, der spørges til, er

enlig uden børn og bor i lejebolig. Der forudsættes i de konkrete beregninger at

være tale om en person, som er født i 1962 og derfor kan gå på folkepension som

67-årig i 2029 samt på efterløn som 64 årig i 2026. Denne person vil have mulig-

hed for at indbetale til den nye ordning i de 10 år op til folkepensionsalderen

(2019-2028).

Det forudsættes, at personen er fuldtidsbeskæftiget og indbetaler til en arbejds-

markedspension svarende til bidragssatsen for arbejdere i industrien (DI/CO)

indtil tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som 64-årig (fx overgang til efterløn).

Nedenfor betragtes

situationer, hvor 3F’erens arbejdsmarkedspension i de sidste

4-10 år op til folkepensionsalderen omlægges til aldersopsparing under henholds-

vis de nye lofter og det hidtidige loft.

Dermed starter indbetalingerne i 1993, og bidragssatsen stiger gradvist frem mod 2008, hvor den når et niveau på 12 pct.,

se fx side 43 i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

som kan findes på Finansministeriets hjemme-

side (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2017/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden).

Side 4 af 6

Endeligt er det forudsat, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen i udgangs-

punktet sker til en fradragsberettiget pensionsordning (livrente eller ratepension).

Omlægningerne af arbejdsmarkedspensionerne er foretaget således, at den dispo-

nible indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket.

Det betyder, at der i beregningerne maksimalt indbetales til aldersopsparing sva-

rende til, at hele arbejdsmarkedspensionen omlægges til aldersopsparing. Der er

således ikke forudsat øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet, og det

er kun som pensionist, at forbrugsmulighederne påvirkes.

Frem til fem år før folkepensionsalderen kan der under den nye model for målret-

ning af aldersopsparingen omlægges svarende til 5.000 kr. årligt efter skat til en

aldersopsparing

af den enlige 3F’ers arbejdsmarkedspension,

jf. tabel 1.

I de efterfølgende år kan hele

3F’erens

arbejdsmarkedspension omlægges til al-

dersopsparing under loftet på 50.000 kr. Fuld omlægning af arbejdsmarkedspensi-

onen vil betyde, at der indbetales omtrent 23.000 kr. (efter skat) som 62- og 63-

årig til aldersopsparingen,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Indbetaling til aldersopsparing over alder for en enlig 3F’er i

lejebolig, kr. 2017-niveau

År før folkepensionsalder

Indbetaling til aldersopsparing

under ny ordning

5.000

22.700

23.000

Har trukket sig tilbage

Indbetaling til aldersopsparing

under hidtidigt loft

21.800

21.700

21.500

22.500

22.700

23.000

Har trukket sig tilbage

Anm.: Opgørelsen er baseret på lønprofilen over alder for hele gruppen af fuldtidsbeskæftigede i alderen 18-64 år

samt lønniveauet som 35-årig

for en 3F’er. Det er således antaget, at lønprofilen for 3F’eren kan bestemmes

som en andel af lønprofilen for hele gruppen af fuldtidsbeskæftigede. Denne måde at fastlægge lønprofilen

på indebærer en smule variation i lønnen fra år til år, som afspejles i pensionsindbetalingerne. Der er

forudsat fuld omlægning til aldersopsparing op til beløbsgrænsen, dog maksimalt sådan at hele

arbejdsmarkedpensionen er omlagt. Den disponible indkomst i arbejdslivet holdes således uændret i forhold

til at indbetale til den fradragsberettigede arbejdsmarkedspension. Tallene er afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Dette skal også ses i lyset af, at aldersopsparing på nuværende tidspunkt benyttes i meget begrænset omfang i arbejdsgi-

veradministrerede pensionsordninger

–

se fx side 45 i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

som

kan findes på Finansministeriets hjemmeside (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2017/det-

danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden).

Side 5 af 6

Under det hidtidige loft over aldersopsparing på 29.600 kr. (2017-niveau) kan

3F’eren omlægge den fulde arbejdsmarkedspension fra 10 år før

folkepensionsalderen og indtil tilbagetrækningstidspunktet. Dette indebærer en

indbetaling til aldersopsparingen på 21.800 kr. til 23.000 kr.,

jf. tabel 1.

Til beregningen af virkningerne på den disponible indkomst som pensionist for-

udsættes det,

at 3F’eren ikke har påbegyndt pensionsudbetalinger (hverken fra-

dragsberettigede eller fra aldersopsparingen) inden folkepensionsalderen. Derud-

over forudsættes det, at bidrag til arbejdsmarkedspensionen foretaget før de sidste

ti år op til folkepensionsalderen er indbetalt til en fradragsberettiget ordning (såle-

des er den eneste forskel på de betragtede situationer udgøres af omlægningen i de

sidste 10 år).

Tabel 2

Disponible indkomster (før udgifter til bolig) i folkepensionsalderen for en enlig 3F’er i lejebolig uden

omlægning til aldersopsparing og under omlægning til aldersopsparing i de sidste ti år inden

folkepensionsalderen under de nye lofter og det hidtidige loft for indbetaling, kr. 2017-niveau

Folkepensionist uden

aldersopsparing

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Ændring i disponibel ind-

komst ift. folkepensionist

uden aldersopsparing

148.300

83.700

20.900

70.600

182.200

Folkepensionist med

aldersopsparing under

nye lofter

150.600

76.200

21.400

68.400

5.200

185.000

2.800

Folkepensionist med

aldersopsparing under

hidtidigt loft

154.200

65.100

22.400

65.600

11.500

187.700

5.500

Omfatter folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Anm.:

Det er antaget, at 3F’eren er enlig og bor i lejebolig på 70 m

til 4.161 kr. pr. måned. Vedkommende er i be-

skæftigelse fra han er 25 til og med 63 år, hvorefter han trækker sig tilbage. Personen indbetaler til en ar-

bejdsmarkedspension svarende til bidragssatsen for arbejdere i industrien (DI/CO). Frem til 56-årsalderen

sker disse pensionsindbetalinger til en fradragsberettiget pensionsordning, hvorefter der eventuelt omlægges

helt eller delvist til aldersopsparing. Det er antaget, at 15 pct. af bidragene til arbejdsmarkedspension går til

”anden dækning” (fx ægtefælle-

og invalidedækning mv.), og dette bidrag er fratrukket indbetalingerne før

skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til aldersopsparing. ATP-udbetalingerne som pensionist er

beregningsteknisk baseret på de akkumulerede indbetalinger (ATP-bidrag) i løbet af arbejdslivet svarende til

de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der

ikke forudsat bidrag til ”anden dækning”). ATP-bidragene

beregningsteknisk fastsat på 2017-niveau og antaget at følge lønudviklingen (også historisk). Udbetalingerne

fra pensionsordningerne

–

både aldersopsparing, fradragsberettiget pensionsordning og ATP

–

er baseret på

en forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer udbetales over 15 år, og at udbetalingerne følger

lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct., inflation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en

PAL-skat på 15,3 pct. igennem hele livsforløbet. Der er regnet med 2025-skatteregler i 2017-niveau.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Ved omlægning til aldersopsparing i de sidste ti år inden folkepensionsalderen

falder udbetalingen fra den fradragsberettigede del af arbejdsmarkedspensionen

med 7.500 kr. og 18.500 kr. under henholdsvis de nye lofter og det hidtidige loft

for indbetaling set i forhold til en situation uden omlægning til aldersopsparing,

jf.

Side 6 af 6

tabel 2.

Det leder til mindre aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, den sup-

plerende pensionsydelse (ældrecheck) og boligydelse. Sammen med udbetaling fra

aldersopsparingen på henholdsvis 5.200 kr. og 11.500 kr. (efter skat) medvirker

dette til en stigning i den disponible indkomst efter skat som pensionist på hen-

holdsvis 2.800 og 5.500 kr. under de nye lofter og det hidtidige loft for indbeta-

ling.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister