FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om, hvordan aftalen om flere år på arbejdsmarkedet påvirker den økonomiske holdbarhed, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. august 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 417 (Alm. del) af 22. juni

2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan aftalen om flere år på arbejdsmarkedet påvirker

den økonomiske holdbarhed og den strukturelle saldo i hhv. 2040 og 2060 og

varigt?

Svar

Med

Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet

er der taget et stort skridt for at løse det

såkaldte samspilsproblem, som betyder, at en stor gruppe i dag har forholdsvis

begrænset økonomisk tilskyndelse til pensionsopsparing. Med målretningen af

aldersopsparingen mod slutningen af arbejdslivet løses samspilsproblemet helt i de

år, hvor det ellers er størst. Samtidig er der afsat en pulje til lavere skat på pensi-

onsindbetalinger, som skal bidrage til at løse samspilsproblemet igennem resten af

arbejdslivet. Derudover indeholder aftalen også en række elementer der styrker

tilskyndelsen til at blive længere tid på arbejdsmarkedet

–

fx muligheden for skat-

tefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag og muligheden for hurtigere udbetaling af

den udskudte (opsatte) folkepensions ved beskæftigelse efter folkepensionsalde-

ren.

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

svækker i gennemsnit den strukturelle offentlige

saldo med ca. 0,15 pct. af BNP i perioden 2041-2045. I dette skøn er der ikke

indregnet afledte virkninger på arbejdsudbuddet af andre tiltag i aftalen end mu-

ligheden for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag,

jf. nedenfor.

Endvidere bygger denne vurdering på en beregningsteknisk antagelse om, at om-

lægning af fradragsberettigede pensionsordninger til aldersopsparing

–

i fravær af

ændringer af ordningen

–

vil nå et omfang, så indbetalingerne til aldersopsparing

omkring 2020 vil svare til indbetalingerne til den tidligere kapitalpensionsordning,

som aldersopsparingen erstattede i 2013. Samme antagelse ligger til grund for

fremskrivningen i 2025-planen.

Med de beregningstekniske antagelser, der som udgangspunkt anvendes i de mel-

lemfristede fremskrivninger for omlægninger til aldersopsparing, og uden indreg-

ning af afledte virkninger på arbejdsudbuddet af hovedparten af tiltagene i aftalen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om, hvordan aftalen om flere år på arbejdsmarkedet påvirker den økonomiske holdbarhed, til finansministeren

Side 2 af 3

svækkes indikatoren for finanspolitisk holdbarhed med mellem 0,10 pct. og 0,15

pct. af BNP. Indikatoren for finanspolitisk holdbarhed vil fortsat være positiv.

I fravær af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der imidlertid en

risiko for, at omlægning mod aldersopsparingen vil nå et større omfang end der

som udgangspunkt er forudsat i de mellemfristede fremskrivninger. Hvis alterna-

tivet er en generel omfattende omlægning mod aldersopsparing under det hidtidi-

ge loft, vil der være en betydelig holdbarhedsgevinst ved den aftalte ændring af

aldersopsparingen. En beskrivelse af risikoforløbet kan findes i

Det danske pensions-

system nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

kapitel 5.

Tabel 1

Virkning på de offentlige finanser af

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,

pct. af BNP

2036-3040

2041-2045

2056-2060

---------------------------- Pct. af BNP ---------------------------

Strukturel saldo

Primær saldo

-0,10

-0,15

-0,10

-0,30

-0,15

Anm.: Den primære saldo svarer til den offentlige saldo ekskl. rentevirkninger. Saldoen er opgjort som et simplet

gennemsnit af saldoen over en 5-årig periode. Saldovikningen af afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.

Kilde: Egne beregninger.

Virkningerne på den strukturelle saldo i 2041-2045 samt på den finanspolitiske

holdbarhed kan fortrinsvis henføres til tiltaget om målretning af aldersopsparing

(set inden for et mål om balance i 2025). Virkningerne af dette tiltag skal

–

som

nævnt

–

ses i lyset af, at en del af hensigten med tiltaget er at inddæmme mulighe-

den for en generel, omfattende omlægning af pensionsopsparing fra fradragsberet-

tigede ordninger mod aldersopsparing, som ville have ganske alvorlige konsekven-

ser for de offentlige finanser.

Samtidig bidrager målretningen af aldersopsparing i kombination med den pulje,

der er afsat til lavere skat på pensionsindbetalinger, til en holdbar løsning på det

problem, at mange kan opleve lavt udbytte af pensionsopsparing

–

det såkaldte

samspilsproblem. På denne måde forebygger

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

vigende opbakning til opsparingsbaserede pensionsordninger, som er afgørende

for, at det samlede pensionssystem kan levere tilfredsstillende pensioner til de

danske pensionister uden at belaste de offentlige finanser i meget betydeligt om-

fang.

Som nævnt ovenfor er der med undtagelse af muligheden for frivillig skattefri

udbetaling af efterlønsbidrag ikke indregnet afledte virkninger på arbejdsudbuddet

af tiltagene i aftalen. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt sikkert empirisk

grundlag herfor. Det må dog forventes, at nogle af tiltagene vil kunne have positi-

ve virkninger på arbejdsudbuddet som følge af senere tilbagetrækning. Det gælder

fx målretningen af aldersopsparing, der kan bidrage til at øge afkastet af indbeta-

linger til fx arbejdsmarkedspension (som er en del af den samlede kompensation

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om, hvordan aftalen om flere år på arbejdsmarkedet påvirker den økonomiske holdbarhed, til finansministeren

Side 3 af 3

for mange arbejdstagere) særligt fra 5 år før folkepensionsalderen, og muligheden

for hurtigere udbetaling af opsat pension, som gælder efter folkepensionsalderen.

Positive beskæftigelsesvirkninger, som ligger ud over det, der kan indregnes på

forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser set i forhold til ovenstående

skøn. Det vil først være muligt at disponere over sådanne midler, når positive ef-

fekter på beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstateres.

I 2025-planen sætter regeringen en ambition om, at beskæftigelsen blandt ældre

skal forøges med 5.000-10.000 fuldtidsbeskæftigede frem mod 2025.

Hvis det illustrativt antages, at beskæftigelsesfrekvensen i forhold til grundforløbet

øges med 1 pct.-point på alderstrinnene fra 5 år før til 5 år efter folkepensionsal-

deren, vil det øge beskæftigelsen med i gennemsnit ca. 5.500 fuldtidspersoner i

2041-2045. En sådan forøgelse af beskæftigelsen vil isoleret set forbedre den

strukturelle saldo med omkring 0,15 pct. af BNP i perioden 2041-2045, hvis en

del af beskæftigelsesstigningen modsvares af færre udgifter til overførselsindkom-

ster (fx pga. færre på efterløn).

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister