FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om, hvad en person på hhv. 40 år, 50 år og 58 år, som har indbetalt til efterlønsordningen hele sit liv samlet set får udbetalt efter skat, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. august 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni

2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad en person på hhv. 40 år, 50 år og 58 år, som har ind-

betalt til efterlønsordningen hele sit liv samlet set får udbetalt efter skat i hver af

følgende tre muligheder: 1) Skattefri udbetaling af efterløn i 2018 som i aftalen om

flere år på arbejdsmarkedet, 2) Forblive i efterlønsordningen, men først trække sig

tilbage fra arbejdsmarkedet, når man nå pensionsalderen og 3) Fortsætter i ord-

ningen og går på efterløn tre år før pensionsalderen?

Svar

I forlængelse af

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,

bliver det i løbet af 1. halvår af

2018 muligt for personer i efterlønsordningen at ansøge om at få sine efterlønsbi-

drag tilbagebetalt skattefrit mod at melde sig ud af efterlønsordningen. Mulighe-

den gælder personer, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke har nået efterløns-

alderen.

Hvis man melder sig ud af efterlønsordningen ved gældende regler, vil de indbe-

talte efterlønsbidrag som hovedregel blive opgjort i årets dagpengesats og indsat

på en fradragsberettiget pensionsordning (i hvilket tilfælde de vil komme til be-

skatning ved udbetaling) eller på en aldersopsparing efter en afgift på 30 pct. Med

muligheden for skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag, kan bidragene tilbage-

betales kontant i 2018 uden afgift eller skattepligt. Dermed øges værdien af det

tilbagebetalte beløb ved frivillig udmeldelse med ca. 43 pct. i forhold til gældende

regler.

Den midlertidige ordning i 2018 er et tilbud, som det står den enkelte frit

for at vælge at benytte sig af eller lade være. Tilbuddet skal sikre gunstige vilkår for

dem, som ønsker at melde sig ud af efterlønsordningen fx i lyset af tendensen til

stigende levetid og bedre helbred.

Der er spurgt til tre mulige situationer. I den første situation med skattefri tilbage-

betaling, vil det udbetalte beløb afhænge af, hvor mange år den enkelte har bidra-

get til ordningen. Der er taget udgangspunkt i typepersoner, der har bidraget fuldt

Dette er opgjort i forhold til situationen, hvor bidragene fratrækkes en afgift på 30 pct. og indbetales på en aldersopspa-

ring, da dette vil være mere attraktivt end at få beløbet indsat på en fradragsberettiget pensionsordning, hvor beløbet

kommer til indkomstbeskatning ved udbetaling (og derudover eventuelt giver anledning til aftrapning af offentlige pensi-

onsydelser).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om, hvad en person på hhv. 40 år, 50 år og 58 år, som har indbetalt til efterlønsordningen hele sit liv samlet set får udbetalt efter skat, til finansministeren

Side 2 af 6

i alle år siden 1999, eller siden de fyldte 30 år. Dermed vil personer på 50 år og 58

år have bidraget i lige mange år. De kan få udbetalt ca. 104.900 kr. opgjort med

dagpengesatsen for 2018 (2017-niveau), hvis de melder sig ud af efterlønsordnin-

gen i 2018,

jf. tabel 1.

En person på 40 år har bidraget i 10�½ år og kan få udbetalt

ca. 61.900 kr. med dagpengesatsen for 2018 (2017-niveau). Som det fremgår af

tabellen, øger tilbuddet om skattefri udbetaling bidragenes værdi med ca. 43 pct.

set i forhold til udmeldelse under gældende regler.

I den anden situation, vælger de samme personer at fortsætte i efterlønsordningen

med henblik på at optjene skattefri præmie. Det kræver, at de betaler efterlønsbi-

drag, indtil de når efterlønsalderen eller har bidraget i 30 år. Den 58-årige skal

bidrage i yderligere fem år svarende til 29.200 kr. i 2017-niveau.

De manglende

bidrag har værdi på ca. 21.500 kr. efter skat, da efterlønsbidrag giver et lignings-

mæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. For den 58-årige udgør værdien af

den fulde skattefrie præmie fratrukket efter-skat værdien af de manglende bidrag

ca. 130.600 kr.,

jf. tabel 1.

For den 50-årige og den 40-årige er værdien af den fulde

skattefrie præmie korrigeret for manglende bidrag mindre, da de mangler at bidra-

ge i yderligere henholdsvis godt 12 år og 19�½ år for at opnå ret til efterløn eller til

at optjene skattefri præmie.

Optjening af fuld skattefri præmie forudsætter en årlig arbejdstid på 1.924 timer i

de sidste 3 år af efterlønsperioden for den 58-årige (født i 1. halvår 1959), der har

en 3�½-årig efterlønsperiode, mens senere årgange med en 3-årig efterlønsperiode

skal arbejde 1.924 årlige i den 3-årige periode.

Kravet til optjening af fuld skattefri

præmie svarer til en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Hvis personerne har en lidt

lavere ugentlig arbejdstid i den 3-årige periode på fx 34 timer, således at der optje-

nes 11 ud af 12 mulige præmieportioner, bliver den samlede udbetalte skattefrie

præmie fratrukket efter-skat værdien af de manglende bidrag mindre,

jf. også tabel 1.

Der knytter sig ikke et beskæftigelseskrav til tilbuddet om skattefri tilbagebetaling

af efterlønsbidrag i 2018, og beløbet udbetales i 2018 modsat den skattefri præ-

mie, som først udbetales ved folkepensionsalderen. Dette betyder, at de udbetalte

beløb i de to situationer ikke er fuldt ud sammenlignelige.

I den tredje situation, hvor personerne i stedet går på efterløn, kan der modtages

en årlig efterlønsydelse før skat på knap 211.400 kr. i 2023-regler (2017-niveau)

svarende til 100 pct. af dagpengesatsen for fuldtidsforsikrede.

Den samlede efter-

lønsydelse efter skat er fratrukket efter-skat værdien af de manglende efterlønsbi-

drag,

jf. tabel 1.

Det er i denne situation forudsat, at personerne ikke har nogen

beskæftigelse i efterlønsalderen, da beskæftigelse modregnes i efterlønsydelsen.

Den samlede efterlønsydelse (efter skat og manglende bidrag) kan ikke direkte

Der er i beregningerne i nærværende svar ikke taget højde for diskontering ud over omregning til 2017-niveau.

Der optjenes én portion skattefri præmie af knap 12.700 kr. (2023-regler, 2017-niveau), hver gang man har arbejdet 481

timer (svarende til et kvartals fuldtidsbeskæftigelse) i løbet af de tre sidste år af efterlønsperioden. Der kan optjenes maksi-

malt 12 portioner skattefri præmie svarende til godt 152.100 kr. (2023-regler, 2017-niveau).

For den 58-årige, forudsætter dette niveau for efterlønsydelsen, at personen udskyder overgangen til efterløn til de sidste 3

år af efterlønsperioden, hvilket er antaget i beregningerne (som det også er efterspurgt i spørgsmålet). Personen går på

efterløn i 2023 med disse forudsætninger. De yngre personer vil kunne gå på efterløn senere.

Side 3 af 6

sammenlignes med situationerne, hvor personerne fortsætter i beskæftigelse og

benytter sig af tilbuddet om skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag eller optje-

ner skattefri præmie. Det skyldes, at personerne i disse tilfælde vil have lønind-

komst i tillæg til engangsudbetalingen,

jf. nedenfor.

Pensionsformuer og udbetalinger af pensioner modregnes generelt i efterlønsydel-

sen.

Der gælder samme regler for modregning af pension for alle årgange født

efter 1956, og det er ikke muligt at opnå lempeligere pensionsmodregning for

disse årgange ved at udskyde overgangen til efterløn. Da personer i efterlønsord-

ningen har deltaget aktivt på arbejdsmarkedet i mange år og kan have opbygget en

betydelig pensionsformue, er det således relevant at tage højde for en vis grad af

pensionsmodregning. Det gælder særligt de yngre årgange, der i kraft af både høje-

re efterlønsalder (og folkepensionsalder) og flere år med indbetalinger til arbejds-

markedspensioner, typisk vil opnå større pensionsformuer.

Den konkrete modregning vil afhænge af pensionstypen, og hvorvidt pensions-

ordningen er under udbetaling i efterlønsperioden. Som illustrativt eksempel er

vist effekten af en privat ratepension med en depotværdi på 1 mio. kr., som ikke

udbetales i efterlønsalderen. Denne vil give anledning til modregning på 40.000 kr.

i den årlige efterlønsydelse. I dette tilfælde vil den 58-årige samlet set over den 3-

årige periode modtage 338.200 kr. i efterlønsydelse efter pensionsmodregning,

skat og korrektion for de manglende bidrag. For den 50-årige og den 40-årige er

beløbet mindre, da de mangler flere års bidrag,

jf. tabel 1.

Modregning af pensions-

formue i efterlønsydelsen øger den økonomiske gevinst ved fortsat beskæftigelse i

efterlønsårene.

Visse pensioner er undtaget modregning fx ATP.

På en række overenskomstområder er bidragssatserne i forbindelse med arbejdsmarkedspension blevet indfaset over

perioden 1993 til 2009,

jf. også s. 43 i Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017).

Side 4 af 6

Tabel 1

Udbetaling i kr. efter skat af henholdsvis 1) skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2018, 2) optjening af

skattefri præmie (inkl. korrektion for manglende efterlønsbidrag), og 3) samlet efterlønsydelse i en 3-årig

periode (inkl. korrektion for manglende efterlønsbidrag), 2017-niveau

(1)

Frivillig udmeldelse

Alder i Efterløns-

2017

alder

ved afgift på

30 pct. som ved

gældende regler

73.400

43.400

ved tilbud

om skattefri

udbetaling

104.900

61.900

(2)

Skattefri præmie

ved 12 ud af

12 mulige

portioner

130.600

100.100

69.400

(3)

Samlet efterlønsydelse efter

skat (3 år på efterløn)

ved 11 ud af

Ingen

”Eksempel”

12 mulige

pensions- på pensions-

portioner

modregning

117.900

87.500

56.700

412.600

382.200

351.400

338.200

307.700

277.000

58 år

50 år

40 år

63�½ år

66 år

68 år

Anm.: Afrunding til nærmeste 100 kr. Alle beløb er opgjort i 2017-niveau og de relevante års skattesatser. Der

anvendes skattesatsen i en gennemsnitskommune. Opgjort med 2023-regler (2017-niveau) udgør

efterlønsbidraget 5.685 kr. årligt, den årlige efterlønsydelse er 211.366 kr. for fuldtidsforsikrede (beregnet på

baggrund af den månedlige ydelse efter nye regler fra 1. juli 2017), og den maksimale skattefri præmie er

152.113kr. De angivne beløb udbetales på forskellige tidspunkter, og der er ikke taget højde for diskontering

ud over omregning til 2017-niveau. Da efterlønsydelsen, efterlønsbidraget og den skattefri præmie følger

dagpengesatsen, mindrereguleres disse frem til 2023, hvilket reducerer værdien af disse opgjort i 2017-niveau.

Efterlønsbidrag giver et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst i indbetalingsåret. Der er taget

udgangspunkt i personer født 1. januar i hhv. årgang 1959 (58 år i 2017), årgang 1967 (50 år i 2017) og

årgang 1977 (40 år i 2017), der alle har bidraget fuldt ud til efterlønnen siden 1. april 1999 eller siden de

fyldte 30 år. Efterlønsbidraget er opgjort pr. 22. juni 2017 ved antagelse om kvartalsvise indbetalinger.

Efterlønsbidraget udgjorde 3 gange den den daglige dagpengesats i 1999, 6 gange dagpengesatsen i 2000 og 7

gange dagpengesatsen i de øvrige år.

(1) Ved udbetaling som følge af frivillig udmeldelse, er det det antaget, at personer, der ønsker at melde sig

ud i 2018, stopper med at indbetale yderligere bidrag efter 22. juni 2017.

(2) Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen og optjenes i portioner af 12.676 kr. (2023-

regler, 2017-niveau) for hver 481 timers beskæftigelse i efterlønsalderen. Der er fratrukket efter-skat værdien

af de manglende efterlønsbidrag. Ved optjening af 11 portioner (147 timer om måneden) eller 12 portioner

(160,33 timer om måneden) er efterlønsydelsen nul, da der ikke udbetales efterløn ved en månedlig

arbejdstid over 145,6 timer, givet at den månedlige mindsteudbetaling er 14,8 timer (regler pr. 1. juli 2017).

(3) For den 58-årige er det forudsat, at personen udskyder overgangen til efterløn til de sidste 3 år af efter-

lønsperioden.

Efterlønsydelsen efter skat er udregnet for typepersonen ”enlig i lejebolig uden børn”,

som er

medlem af a-kasse, som ikke har beskæftigelse, og som får den maksimale efterlønssats (2025-skatteregler,

2017-niveau). Den samlede efterlønsydelse efter skat er fratrukket efter-skat værdien af de manglende

efterlønsbidrag.”Eksempel” på pensionsmodregning angiver et typeeksempel med en person, der modregnes

med 40.000 kr. årligt i efterlønsydelsen i kraft af en ratepensionsopsparing på 1 mio. kr., som ikke udbetales i

efterlønsårene. I 2017 ventes median-pensionsformuen for en 60-årig at være ca. 1 mio. kr.,

jf. s. 122 i Det

danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017).

Kilde: Familietypemodellen og egne beregninger.

Lønindkomsten efter skat ved beskæftigelse i efterlønsperioden vil i sig selv som

udgangspunkt overstige efterlønsydelsen efter skat. De forholdsvis store beløb,

der optræder i tabel 1 under den tredje situation, er således ikke et udtryk for, at

denne situation er økonomisk mere fordelagtig end de to øvrige

–

tværtimod vil

det modsatte som udgangspunkt gøre sig gældende.

For at sammenligne de tre situationer på mere lige vilkår, er der taget udgangs-

punkt i et typeeksempel med en LO-arbejder med en årlig lønindkomst på godt

351.600 kr. Denne person vil over den 3-årige efterlønsperiode opnå en samlet

disponibel indkomst efter skat og boligudgifter på ca. 495.500 kr. (2025-

Side 5 af 6

skatteregler, 2017-niveau).

I tabel 2 sammenlignes den disponible indkomst efter

boligudgift over den 3-årige periode for denne type i de tre situationer. I den før-

ste situation udbetales efterlønsbidraget skattefrit, og der er tillagt den samlede

disponible indkomst ved beskæftigelse over den 3-årige periode. I den anden situ-

ation optjenes fuld skattefri præmie, og der er ligeledes tillagt den samlede dispo-

nible indkomst ved beskæftigelse over den 3-årige periode. I den tredje situation

er angivet den samlede disponible indkomst af den 3-årige efterlønsydelse korrige-

ret for manglende bidrag. Forskellen til tabel 1 består i, at der er fratrukket udgif-

ter til a-kassemedlemskab samt boligudgifter for den 3-årige periode, og at der er

tillagt den boligsikring, som modtages i løbet af de tre år. Som det fremgår, er den

disponible indkomst ved frivillig udmeldelse og fortsat beskæftigelse eller ved

optjening af skattefri præmie og fortsat beskæftigelse betydeligt højere end ved tre

års efterløn uden beskæftigelse.

Tabel 2

Samlet disponibel indkomst i kr. efter boligudgift over en 3-årig periode af henholdsvis 1) frivillig

udmeldelse og fuld beskæftigelse, 2) skattefri præmie og fuld beskæftigelse og 3) efterløn (inkl. korrektion

for manglende efterlønsbidrag), 2017-niveau

(1)

Frivillig udmeldelse ved

tilbud om skattefri udbetaling

+ fuld beskæftigelse

600.400

557.400

(2)

Fuld skattefri præmie

+ fuld beskæftigelse

(3)

Efterløn i 3 år

Ingen

”Eksempel”

pensions-

på pensions-

modregning

259.600

229.200

198.500

185.200

154.800

124.000

Alder i

2017

Efterløns-

alder

58 år

50 år

40 år

63�½ år

66 år

68 år

626.000

595.600

564.900

Anm.: Den disponible indkomst

ved beskæftigelse er udregnet for typepersonen ”enlig LO-arbejder

uden børn i le-

jebolig”

med en årlig lønindkomst på 351.600 kr. i 2017-niveau. Den samlede disponible indkomst over den

3-årige periode udgør 495.450 kr. (2025-skatteregler, 2017-niveau). I beregningen af den disponible indkomst

er der anvendt samme forudsætninger for efterlønsmodtageren (herunder samme boligudgifter), bortset fra

at efterlønsmodtageren ikke betaler fagforeningskontingent. LO-arbejderen betaler ikke efterlønskontingent.

LO-arbejderen vil ikke få udbetalt boligsikring, mens efterlønsmodtageren får en årlig skattefri boligsikring

på 7.368 kr., som indgår i den disponible indkomst. For efterlønsmodtageren udgøres forskellen mellem ef-

terlønsydelse efter skat i tabel 1 og disponibel indkomst i tabel 2 således af tre års boligsikring, samt udgifter

til a-kassebidrag og bolig. Se i øvrigt anmærkninger til tabel 1.

Kilde: Familietypemodellen og egne beregninger.

Der kan også være forhold ud over de ovennævnte, som kan spille ind på beslut-

ningen om at tage imod tilbuddet om skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

Eksempelvis vil risiko for ikke at være i efterlønsordningen helt frem til efterløns-

eller folkepensionsalderen (fx på grund af risiko for overgang til førtidspension)

–

og dermed for ikke at kunne få efterløn optjene (fuld) skattefri præmie

–

kunne

trække i retning af, at det kan være en fordel at tage imod tilbuddet om skattefri

tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

LO-arbejderens løn er angivet ekskl. værdien af (eventuelle) indbetalinger til arbejdsmarkedspension i løbet af de 3 år,

hvilket vil bidrage til, at gevinsten ved beskæftigelse relativt til efterløn undervurderes.

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister