FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som pensionist, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. juni 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni

stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Vil ministeren på samme måde som i notatet ”Virkning på disponibel indkomst

som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksem-

pler”,

lave en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som

pensionist i følgende to scenarier 1) fuld omlægning til den nuværende aldersop-

sparing gennem hele arbejdslivet og 2) fuld omlægning til den målrettede alders-

opsparing i aftalen om flere år på arbejdsmarkedet?

Svar

Spørgsmål

Under det hidtidige loft kan der årligt indbetales op til 29.600 kr. efter skat (2017-

niveau) til aldersopsparing uafhængigt af alder.

Regeringen og Dansk Folkeparti er som en del af

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

blevet enige om at målrette aldersopsparingen således, at der med forslaget gives

mulighed for årligt at indbetale op til 50.000 kr. efter skat (2017-niveau, fuldt ind-

faset i 2023) på en aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til

folkepensionsalderen. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fra-

dragsberettigede pensionsindbetalinger for mindst 19 pct. af indkomsten for alle,

der ligger under topskattegrænsen.

Det vil for de fleste betyde, at den samlede

pensionsindbetaling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på

aldersopsparing. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for

indkomstaftrapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supplerende pensions-

ydelse (ældrecheck) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproblemet fra 5 år før

folkepensionsalderen, hvor dette problem ellers er størst.

For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan der maksimalt

indbetales 5.000 kr. efter skat årligt til aldersopsparing. Denne del af modellen for

målretning af aldersopsparing afspejler en afvejning af to hensyn:

For det første

giver modellen mulighed for, at en del af pensionsopsparingen ikke

fører til modregning i folkepensionen uanset alderen på indbetaleren. Forslaget er

udformet som et fast kronebeløb pr. person, fordi det derved giver alle personer

samme mulighed for at anvende pensionsopsparing uden modregning i folkepen-

Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den skattepligtige

indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer, der også efter omlægningen

ikke er topskatteydere.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som pensionist, til finansministeren

Side 2 af 7

sionen. Det vil alt andet lige betyde, at en større andel af lavtlønnedes pensionsop-

sparing kan placeres i aldersopsparingen, der ikke giver anledning til modregning i

folkepensionen.

For det andet

at opnås en model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af

muligheden for omlægning mod aldersopsparing ikke længere vil udgøre et pro-

blem for de offentlige finanser. En generel omlægning af indbetalinger til ar-

bejdsmarkedspensioner og øvrige fradragsberettigede pensionsordninger mod

aldersopsparing under det hidtidige loft vil på længere sigt øge de offentlige udgif-

ter til pensionsydelser og svække holdbarheden af de offentlige finanser markant.

Det skyldes, at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser i dette til-

fælde i vidt omfang undergraves.

Hvis en generel omlægning af blandt andet arbejdsmarkedspensioner fandt sted

under det hidtidige loft, ville det derfor med stor sandsynlighed kræve tiltag, der

modvirker effekten på de offentlige finanser

–

fx højere skatter eller en forhøjelse

af folkepensionsalderen. Med den målretning af aldersopsparingen, som regerin-

gen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, kommes en sådan situation i forkø-

bet.

En model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af ordningen rent faktisk

kan realiseres uden at udgøre en betydelig udfordring for de offentlige finanser,

kræver en begrænsning af de maksimale indbetalinger over et helt arbejdsliv set i

forhold til det hidtidige loft.

Med den nye målretning af aldersopsparing mod slutningen af arbejdslivet sker

dette på en måde, så de potentielle gevinster ved omlægning af arbejdsmarkeds-

pension mod aldersopsparing bliver forholdsvis ligeligt fordelt på tværs af de ty-

peeksempler, som der foretages beregninger for,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper ved

omlægning af fradragsberettiget arbejdsmarkedspension til aldersopsparing

HK’er

(mindsteløn)

Ændring i disponibel indkomst

som pensionist (2017-niveau)

Omlægning under ny model

Omlægning under hidtidigt loft

9.800 kr.

21.700 kr.

12.300 kr.

36.600 kr.

11.800 kr.

48.000 kr.

-200 kr.

-11.100 kr.

LO-arbejder

Funktionær

Direktør

Anm.: Se anmærkning til tabel 2 og beskrivelse nedenfor.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Under lofterne foreslået af regeringen opnår typen med den laveste indkomst

–

HK’eren

på mindsteløn

–

ved omlægning af arbejdsmarkedspension til aldersop-

sparing en fremgang i den disponible indkomst som pensionist, der er i omtrent

samme størrelsesorden som for LO-arbejderen og funktionæren, der har højere

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som pensionist, til finansministeren

Side 3 af 7

indkomster. Ved omlægning under det hidtidige loft ville gevinsten være noget

højere for LO-arbejderen

og funktionæren end for HK’eren

på mindsteløn.

Det bemærkes, at det uholdbare omfang af en generel omlægning mod aldersop-

sparing under det hidtidige loft betyder, at de virkninger på de disponible indkom-

ster, som illustreres for dette scenarie, må anses for hypotetiske.

Dette forhold

–

kombineret med at aldersopsparing på nuværende tidspunkt be-

nyttes i meget begrænset omfang i arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

–

er baggrunden for, at der i notatet

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved

omlægning til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksempler,

som der henvises til i

spørgsmålet, og som kan findes på Finansministeriets hjemmeside

, ikke blev

sammenlignet med en situation, hvor der omlægges under det hidtidige loft.

Den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er

blevet enige om, øger sikkerheden omkring aldersopsparingsordningens udform-

ning og fremtid i pensionssystemet. Foruden at ordningen bliver sikret set i for-

hold til den potentielle påvirkning af de offentlige finanser, er der yderligere tre

elementer, som til sammen betyder, at aldersopsparing må forventes at blive en

mere integreret del af det fremtidige pensionssystem. For det første forøges valg-

friheden med hensyn til udbetalingsform, så den enkelte kan vælge mellem udbe-

taling som sumydelse, ratepension og livrente. For det andet sikrer det højere loft i

slutningen af arbejdslivet, at samspilsproblemet i forbindelse med arbejdsmar-

kedspensioner for personer, der ikke betaler topskat, helt kan undgås i denne pe-

riode via indbetaling på aldersopsparing. For det tredje vil Skatteministeriet i sam-

arbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig måde at håndtere op-

krævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejdsmar-

kedspension. Dette vil understøtte, at aldersopsparingen i øget omfang også kan

anvendes af arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

Samlet set vil disse forhold bidrage til, at de mulige gevinster for den enkelte, som

omlægning af arbejdsmarkedspensioner til aldersopsparing er forbundet med, kan

realiseres i praksis.

Nærmere om virkninger på disponibel indkomst af omlægning

Omlægningerne af arbejdsmarkedspensionerne er foretaget således, at den dispo-

nible indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket.

Der er således ikke forudsat øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet,

og det er kun som pensionist, at forbrugsmulighederne påvirkes.

I de viste stiliserede typeeksempler er det forudsat, at lofterne gælder igennem

hele typepersonernes arbejdsliv. Det er således den langsigtede virkning, der illu-

streres. Personer, som på nuværende tidspunkt er midt i arbejdslivet, vil i sagens

natur kun kunne udnytte muligheden for omlægning til aldersopsparing i en korte-

re periode.

Se fx side 45 i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

som kan findes på Finansministeriets hjem-

meside (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2017/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden).

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-

om-aaret

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som pensionist, til finansministeren

Side 4 af 7

Fælles for typerne er, at de alle er enlige, bor i lejebolig og ikke har børn.

Det er

antaget, at alle typerne er fuldtidsbeskæftigede og indbetaler til pension, fra de er

25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til folkepension.

Beregningerne ligger i forlængelse af det ovennævnte notat

Virkning på disponibel

indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksempler,

som beskriver de nærmere forudsætninger for beregningerne.

I tabel 2 fremgår beregningen af virkninger på den disponible indkomst for de

forskellige stiliserede typepersoner ved omlægning fra fradragsberettigede pensi-

onsindbetalinger til aldersopsparing under den nye model for målretning af al-

dersopsparing. Dette er en gengivelse af resultaterne fra notatet

Virkning på dispo-

nibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksem-

pler.

En tilsvarende beregning under det hidtidige loft for indbetaling til aldersop-

sparing fremgår at tabel 3.

Den enlige HK’er på mindsteløn, der bor i lejebolig og ikke har nogle børn, vil i

udgangspunktet som pensionist have en udbetaling fra ATP og den fradragsberet-

tigede arbejdsmarkedspension på 85.500 kr. før skat. Denne persontype kan om-

lægge hele sin indbetaling til arbejdsmarkedspensionen til aldersopsparing under et

loft på 29.600 kr. efter skat. Derved bortfalder hele udbetalingen fra den fradrags-

berettigede del af arbejdsmarkedspensionen på 74.200 kr. før skat, hvilket leder til

mindre aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, den supplerende pensions-

ydelse (ældrechecken) og boligydelse. Sammen med den skattefri udbetaling fra

aldersopsparingen på 46.400 kr. medvirker dette til en stigning i den disponible

indkomst efter skat som pensionist på 21.700 kr.,

jf. tabel 3.

Omlægger den enlige

HK’er til aldersopsparing

under den nye model for målretning af aldersopsparing,

opnår vedkommende en stigning i den disponible indkomst som pensionist på

9.800 kr.,

jf. tabel 2.

LO-arbejderen kan ligeledes omlægge hele pensionsindbetalingen til aldersopspa-

ring under det hidtidige loft, hvilket igennem reduceret aftrapning af offentlige

ydelser giver anledning til en fremgang i den disponible indkomst som pensionist

på 36.600 kr. Under den nye model for målretning af aldersopsparing vil LO-

arbejderen opnå en indkomstfremgang på 12.300 kr. ved omlægning til aldersop-

sparing

Funktionæren kan udnytte det hidtidige loft for aldersopsparing på 29.600 kr. ef-

ter skat fuldt ud, og denne type vil derfor fortsat have indbetalinger til den fra-

Familietypernes boligforhold i løbet af arbejdslivet forudsættes at indebære, at evt. boligstøtte ikke påvirkes af omlægning

til aldersopsparing.

Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige uddannelsesni-

veauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt ufaglærte og faglærte end perso-

ner med videregående uddannelser,

jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid for seniorer

–

både blandt lavt- og højtuddannede,

som kan findes på finansministeriets hjemmeside

(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/05/alle-

uddannelsesgrupper-bliver-laengere-paa-arbejdsmarkedet).

Disse er også opsummeret i anmærkningen til tabel 2.

Ud over den mindre aftrapning af offentlige pensionsydelser, har denne type ikke fuldt udnyttet beskæftigelsesfradrag i

løbet af arbejdslivet, hvilket betyder, at omlægning til aldersopsparing giver anledning til højere beskæftigelsesfradrag. Dette

medfører ligeledes en gevinst.

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som pensionist, til finansministeren

Side 5 af 7

dragsberettigede ordning. Indkomstfremgangen ved omlægning under gældende

regler vil være ca. 48.000 kr. for denne type.

Målretningen af aldersopsparing indebærer altså en begrænsning af aldersopspa-

ringsordningens samlede omfang, hvilket er nødvendigt for at opnå en model,

som ikke udgør et problem for de offentlige finanser ved udbredt omlægning til

ordningen,

jf. ovenfor.

Med den model for målretning af ordningen, som regeringen

og Dansk Folkeparti er blevet enige om, sker den nødvendige tilpasning på en

måde, så gevinsterne ved en omlægning af arbejdsmarkedspensioner er forholds-

vis ligeligt fordelt i kroner og øre på tværs af personer med forskellige indkomst-

niveauer.

Direktøren vil ligeledes kunne udnytte det hidtidige loft på 29.600 kr. efter skat

fuldt ud. For denne type er omlægning til aldersopsparing forbundet med en tilba-

gegang i den disponible indkomst som pensionist. Dette skyldes, at der vil være en

større skattebetaling forbundet med en stor del af de omlagte midler. Således be-

tyder fuld omlægning under det hidtidige loft, at direktøren på en stor del af det

omlagte beløb vil betale topskat, bundskat, kommuneskat og kirkeskat (på indbe-

talingstidspunktet) fremfor blot bundskat, kommuneskat og kirkeskat (på udbeta-

lingstidspunktet) ved omlægning til aldersopsparingen. Denne effekt opvejer den

forholdsvis beskedne reduktion i indkomstaftrapningen af de offentlige pensions-

ydelser.

Det bemærkes, at både den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og folkepen-

sionens pensionstillæg for en enlig pensionist typisk er fuldt aftrappet, når de sam-

lede (fradragsberettigede) pensionsudbetalinger overstiger knap 335.000 kr. (2025-

regler i 2017-niveau). Det er som udgangspunkt personer med fradragsberettigede

pensionsudbetalinger over dette niveau, som vil kunne komme i en situation som

direktøren i eksemplet, hvor omlægning til aldersopsparing ikke er fordelagtig.

Under de anvendte forudsætninger vil det med en bidragssats på 17,1 pct. kræve

en indkomst på godt 670.000 kr. om året (efter arbejdsgivers og eget pensionsbi-

drag) at opnå pensionsudbetalinger fra den fradragsberettiget ordning (inden om-

lægning), der i kombination med udbetalinger fra ATP vil lede til fuldt aftrappede

offentlige pensionsydelser.

Hvis udbetalingerne er så store, at der både før og efter omlægning til aldersopsparing fortsat betales topskat som pensio-

nist, vil omlægningen ikke have betydning for rådighedsbeløbet som pensionist (for personer, der også betaler topskat på

indbetalingstidspunktet).

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som pensionist, til finansministeren

Side 6 af 7

Tabel 2

Disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper med og uden

omlægning til aldersopsparing under den nye model for målretning af aldersopsparing

Folke-

pensionist

uden

alders-

opsparing

HK'er på mindsteløn

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

LO-arbejder

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Funktionær

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Direktør

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

360.300

70.700

499.900

210.300

70.700

427.400

172.100

34.100

360.100

-72.500

-38.200

34.100

-200

0 pct.

235.000

95.100

255.600

115.700

110.800

205.100

4.000

102.500

29.400

246.800

15.600

-50.500

4.000

-13.300

29.400

11.800

5 pct.

198.100

132.500

134.700

14.900

84.000

144.300

96.300

19.900

73.900

23.800

210.400

11.900

-38.400

5.000

-10.100

23.800

12.300

10 pct.

182.800

147.700

85.500

20.700

71.100

159.100

50.600

24.000

61.900

20.800

192.600

11.400

-34.800

3.300

-9.100

20.800

9.800

13 pct.

Folke-

pensionist

med

alders-

opsparing

Ændring i

disponibel

indkomst ved

omlægning til

alders-

opsparing

Ændring i samlet

afkast på pensions-

opsparing efter skat

Omfatter folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Opgjort som ændring i disponibel indkomst som pensionist ifht. udbetaling fra arbejdsmarkedspensionen

(før skat) inden omlægningen.

Anm.:

Der er antaget følgende konstante lønindkomster for persontyperne i løbet af deres arbejdsliv; HK’eren

på

mindsteløn

212.647 kr., LO’eren 351.650 kr., funktionæren 508.752 kr. og direktøren 1.017.505 kr. Disse

lønindkomster er opgjort før omlægning til aldersopsparing, ekskl. eget og arbejdsgiverens pensionbidrag

men inkl. eget ATP-bidrag.

Det er antaget at bidragssatserne er 11,5 pct. for HK’eren

på mindsteløn, 12 pct.

for LO-arbejderen og 17,1 pct. for funktionæren og direktøren. Det er antaget, at alle persontyperne er

enlige og bor i lejebolig på 70 m

til 4.161 kr. pr. måned. Alle typerne er i beskæftigelse fra de er 25 til 67 år,

og de indbetaler til arbejdsmarkedspension alle årerne. Det er antaget, at 15 pct. af bidragene til arbejdsmar-

kedspension

går til ”anden dækning” (fx ægtefælle-

og invalidedækning mv.), og dette bidrag er fratrukket

indbetalingerne før skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til aldersopsparing. ATP-

udbetalingerne som pensionist er beregningsteknisk baseret på de akkumulerede indbetalinger (ATP-bidrag) i

løbet af arbejdslivet svarende til de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der ikke forudsat bidrag til ”an-

den dækning”). ATP-bidragene

er beregningsteknisk antaget at følge lønudviklingen. Udbetalingerne fra pen-

sionsordningerne

–

både aldersopsparing, fradragsberettiget pensionsordning og ATP

–

er baseret på en

forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer udbetales over 15 år, og at udbetalingerne følger

lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct., inflation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en

PAL-skat på 15,3 pct. igennem de fulde livsforløb. Persontyperne er ved omlægning til aldersopsparing anta-

get at udnytte denne ordning fuldt ud og at opspare et eventuelt resterende beløb på en fradragsberettiget

pensionsordning. Der er regnet med 2025-skatteregler i 2017-niveau.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en beregning, hvor ministeren sammenligner rådighedsbeløbet som pensionist, til finansministeren

Side 7 af 7

Tabel 3

Disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper med og uden

omlægning til aldersopsparing under det hidtidige loft

Folke-

pensionist

uden

alders-

opsparing

HK'er på mindsteløn

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

LO-arbejder

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Funktionær

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Direktør

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

360.300

70.700

499.900

210.300

89.400

274.000

120.500

106.300

349.200

18.700

-225.900

-89.700

106.300

-11.100

-2 pct.

235.000

95.100

255.600

115.700

153.500

67.000

22.200

66.000

106.300

283.000

58.400

-188.600

22.200

-49.700

106.300

48.000

20 pct.

198.100

132.500

134.700

14.900

84.000

169.400

11.300

28.400

50.900

76.600

234.700

37.000

-123.500

13.400

-33.100

76.600

36.600

30 pct.

182.800

147.700

85.500

20.700

71.100

169.400

11.300

28.400

50.900

46.400

204.600

21.700

-74.200

7.600

-20.200

46.400

21.700

29 pct.

Folke- Ændring i dispo-

pensionist

nibel indkomst Ændring i samlet afkast

med ved omlægning til på pensionsopsparing

alders-

efter skat

opsparing

Omfatter folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Opgjort som ændring i disponibel indkomst som pensionist ifht. udbetaling fra arbejdsmarkedspensionen

(før skat) inden omlægningen.

Anm.: Se anmærkning til tabel 2.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister