Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1785677_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 413 (Alm. del) af 22. juni
2017 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvilken konkurrencemæssig effekt det vil have for
henholdsvis eksport fra danske virksomheder, og danske virksomheders
konkurrenceevne over for import, såfremt alle typer af erhverv ikke længere skal
betale elafgift?
Svar
Afgifterne på energi er harmoniseret i EU. Det indebærer bl.a., at der er fastsat en
minimumsafgift for energiafgifterne på elektricitet,
jf. besvarelsen af FIU nr. 412 af
22. juni 2017.
I Danmark betaler momsregistrerede virksomheder allerede minimumsafgiften på
0,5 EUR/MWh (ca. 0,4 øre/kWh) for el til procesformål (processatsen).
Processatsen kan derfor ikke nedsættes yderligere. Momsregistrerede
virksomheders brug af el til andet end procesformål (elvarmesatsen) kan derimod
nedsættes fra den nuværende sats på 40,5 øre/kWh til minimumssatsen på 0,4
øre/kWh.
Ikke-momsregistrerede virksomheder samt visse liberale erhverv betaler den fulde
sats på 91 øre/kWh for el til procesformål. Denne afgiftssats vil ligeledes kunne
nedsættes til minimumssatsen på 0,4 øre/kWh.
Tabel 1
Provenueffekter af en nedsættelse af elafgiften for erhverv
2017-niveau, mia. kr.
Umiddelbare provenueffekter
2018
-1,2
2019
-1,2
2020
-1,2
2021
-1,2
2022
-1,1
Varigt
-0,6
Anm.: Tabellen viser de umiddelbare effekter, og der er således ikke taget højde for adfærdseffekterne af en
nedsættelse af elafgiften. De lavere satser medfører en udvidelse af erhverv, der kan opnå en lavere sats, og
samtidig fjernes den eksisterende differentiering mellem rumvarme og proces. Der er ikke taget stilling til om
det vil være foreneligt med EU-retten.
Kilde: Skatteministeriet.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om, hvilken konkurrencemæssig effekt det vil have for henholdsvis eksport fra danske virksomheder, og danske virksomheders konkurrenceevne over for import, såfremt alle typer af erhverv ikke længere skal betale elafgift, til finansministeren
1785677_0002.png
Side 2 af 2
De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af en nedsættelse af elafgiften til
0,4 øre/kWh for virksomheder er et mindreprovenu på 1,2 mia. kr. i 2018-2021
og 1,1 mia. kr. i 2022 (2017-niveau),
jf. tabel 1.
Den varige virkning er 0,6 mia. kr.
(2017-niveau).
1
Virksomhederne vil derfor opleve en tilsvarende umiddelbar
lempelse i afgiftsbetalingn på 1,2 mia. kr. i 2018-2021 faldende til en lempelse på
1,1 mia. kr. i 2022 (2017-nvieau).
Udgifter til elafgiften indgår som en del af danske virksomheders
driftssomkostninger . En lavere elafgift vil således isoleret set reducere
virksomhedernes omkostninger og herigennem stille danske virksomheder bedre i
international konkurrence.
I en lille, åben økonomi som den danske, hvor der er stor mobilitet af kapital på
tværs af landegrænser, og hvor mange virksomheder sælger deres varer på
markeder med høj konkurrence, er arbejdskraften ofte den eneste
produktionsfaktor, der i sidste ende kan bære afgiftsbyrden. Det skal ses i lyset af,
at arbejdskraften ikke flytter sig lige så let over landegrænser som kapital. På lang
sigt giver lønningerne sig derfor ofte lettere end prisen på kapital eller varer,
jf.
DK2025
–
et stærkere Danmark.
Hvis fx elafgiften reduceres, vil det typisk betyde, at virksomhederne øger deres
investeringer i Danmark. Det betyder, at der er flere maskiner mv. til rådighed for
arbejdskraften, der derfor bliver mere produktiv og opnår en højere løn. Lavere
afgifter vil således ofte give udslag i højere realløn, og det vil i betydeligt omfang
være lønmodtagere, der har gavn af lempelsen. Det sker altså, selvom afgiften ikke
formelt ligger på arbejdskraften, men derimod på fx kapitalen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Det varige provenutab er mindre end provenutabene i årene 2018-2022, da afgiftsgrundlaget skønnes at udvikle sig
langsommere end BNP.