Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1785674_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 412 (Alm. del) af 22. juni
2017 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
I det tilfælde at elafgiften afskaffes fuldt og helt for alle typer af elkunder og staten
derned brutto mister en indtægt på 12,3 mia. kr. jf. Finansloven for 2017, vil
ministeren da oplyse, hvorledes dette vil påvirke statens indtægter fra andre
afgiftsområder, moms osv.?
Svar
Afgifterne på energi er harmoniseret i EU. Det indebærer, at der er fastsat en
nedre grænse for afgiften
på elektricitet. Elafgiften kan derfor ikke afskaffes ”fuldt
og helt”. Elafgiften kan
nedsættes til minimumsafgiften på 0,5 EUR/MWh (ca. 0,4
øre/kWh) for erhvervsmæssigt brug og 1,0 EUR/MWh (ca. 0,8 øre/kWh) for
ikke-erhvervsmæssigt brug.
I dette svar tages der derfor udgangspunkt i en nedsættelse af elafgiften til EU's
minimumssats. Det betyder, at staten derfor ikke vil miste den fulde indtægt på
12,3 mia. kr., som der er budgetteret med i Finansloven.
I dag betaler husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder samt visse
liberale erhverv en elafgift på 91 øre/kWh, som er den fulde sats. Derudover er
det offentliges eget forbrug af el også omfattet af den fulde sats.
Momsregistrerede virksomheder betaler derimod en reduceret elafgift på 0,4
øre/kWh for el til procesformål (processatsen), svarende til EU's minimumssats
for erhvervsmæssigt brug. Det er derfor ikke muligt yderligere at reducere
elafgiften for el til procesformål for momsregistrerede virksomheder.
Endeligt er der en afgiftssats på 40,5 øre/kWh for el til rumvarme
(elvarmesatsen). Elvarmesatsen omfatter forbrug af el til varme i
momsregistrerede virksomheder samt husholdningernes forbrug udover 4.000
kWh i helårsboliger
1
.
I provenuberegningerne tages der udgangspunkt i en situation, hvor satserne
nedsættes ned til EU’s minimumsafgifter.
Det skal understreges, at der er tale om
1
I
helårsboliger som er registreret som opvarmet ved el i BBR.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om, hvordan det vil påvirke statens indtægter fra andre afgiftsområder, til finansministeren
1785674_0002.png
Side 2 af 3
en så markant nedsættelse af elafgiften, at adfærdsvirkningerne heraf ligger uden
for erfaringsområdet. Opgørelsen af statens mindreprovenu ved
satsnedsættelserne er derfor forbundet med stor usikkerhed.
Nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssatser medfører et umiddelbart
mindreprovenu på 11,5 mia. kr. i 2022 (2017-niveau),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenumæssige konsekvenser af en nedsættelse af elafgiften
2017-niveau, mia. kr.
Umiddelbart provenu
Provenu efter adfærd og tilbageløb
Heraf:
- Provenu fra elafgift
- Provenu fra fossile afgifter
- PSO-udgifter
- Arbejdsudbud
- Tilbageløb fra moms og afgifter (inkl. offentlig sektor)
0,04
-0,3
0,4
0,2
2,5
2022
-11,5
-8,6
Anm.: De provenumæssige konsekvenser af en nedsættelse af elafgiften er opgjort for 2022, hvor adfærdseffekterne
forventes at være slået fuldt igennem. De beregnede konsekvenser af en nedsættelse af elafgiften er behæftet
med en betydelig usikkerhed. De lavere satser medfører en udvidelse af erhverv, der kan opnå en lavere sats,
og samtidig fjernes den eksisterende differentiering mellem rumvarme og proces. Der er ikke taget stilling til
om det vil være foreneligt med EU-retten.
Kilde: Skatteministeriet.
En nedsættelse af elafgiften vil have afledte effekter på statens provenu via et
ændret forbrug af el og fossile brændsler, lavere PSO-udgifter samt
arbejdsudbudseffekter og tilbageløb fra moms og afgifter,
jf. nedenfor.
Det er antaget, at en nedsættelse af elafgiften vil øge elforbruget, herunder
forbruget af el til varme. Stigningen i elforbruget vil via elafgiften have en svag
positiv afledt virkning på statens provenu,
jf. tabel 1.
Eftersom de nye satser er
relativt lave, vil den afledte effekt ligeledes være af mindre størrelsesorden.
Når forbruget af el stiger, sfa. en nedsættelse af elafgiften, vil forbrug af andre
energikilder falde. En stor del af stigningen i elvarmeforbruget vil bl.a. fortrænge
brugen af fossile brændsler til kollektiv og individuel opvarmning, hvilket vil
reducere statens indtægter fra fossile afgifter. Det skønnes, at det afledte tab i
statens indtægter fra fossile afgifter udgør knap 0,3 mia. kr. i 2022 (2017-niveau),
jf. tabel 1.
Når efterspørgslen på el stiger, vil el-markedsprisen stige. En stigning i
markedsprisen på el reducerer udgifterne til PSO-tilskud med en fast
afregningspris, da PSO-udgifterne afhænger af markedsprisen på el. I 2022 er
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om, hvordan det vil påvirke statens indtægter fra andre afgiftsområder, til finansministeren
Side 3 af 3
PSO-afgiften afskaffet, og PSO-udgifterne finansieres over finansloven. Det
betyder, at statens udgifter til PSO vil falde ved stigende el-markedspriser. Det
skønnes, at det afledte merprovenu til staten udgør knap 0,4 mia. kr. i 2022 (2017-
niveau),
jf. tabel 1.
Effekten vil dog blive mindre på længere sigt, idet kapaciteten
vil tilpasse sig de langsigtede marginalomkostninger.
Det er derudover forudsat i beregningerne, at nedsættelsen af elafgiften har en
positiv indvirkning på arbejdsudbuddet svarende til en afledt virkning på statens
provenu på godt 0,2 mia. kr. i 2022 (2017-niveau)
jf. tabel 1.
Endelig vil der være en positiv afledt virkning på de offentlige finanser via
automatisk tilbageløb fra moms og afgifter på 2,5 mia. kr. i 2022 (2017-niveau)
jf.
tabel 1.
Samlet set vil adfærdseffekterne sfa. nedsættelsen af elafgiften medføre et afledt
merprovenu 0,4 mia. kr. i 2022 (2017-niveau) og tilbageløb fra moms og afgifter
vil bidrage med 2,5 mia. kr. i 2022. Nedsættelse af elafgiften til EU's
minimumssatser medfører således et mindreprovenu efter adfærd og tilbageløb på
8,6 mia. kr. i 2022 (2017-niveau), hvor adfærdseffekterne forventes at være slået
fuldt igennem,
jf. tabel 1.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister